↑ Tilbage til Batterier

Batteritoget

Skinnerne lå på østviden af voldgaden. To steder var der dobbetltspor.

Litra Hs1 der er fremstillet i slutningen af 1800-tallet og var, for nogles vedkommende, aktivt i op mod 70 år.

På østsiden og parallelt med voldgaden løb jernbanesporet til batteritoget. Banen var oprindeligt anlagt i forbindelse med opførelsen af volden til transport af materialer.
ved anlæggelsen var der anvendt udrangeret skinnemateriel, idet det aldrig havde været planen at banen skulle indgå i befæstningen.

Voldbanen var forbundet til Nordvest/Frederiksundbanen i nord, hvor den krydsede volden ved punkt XX. Hvor volden skærer Vestbanen til Roskilde opførtes en lille Stationsbygning, der hurtigt døbtes Militærstationen.

Fra Vestbanens sydlige spor var det muligt at komme ind på Enceintesporet der lå syd for Vestbanen. Der var anlagt midlertidige krydsspor i Vestbanen der tillod passage af denne. Efter bygningen af volden blev forbindelsen til Nordvestbanen afbrudt og skinnerne optaget til punkt XVII. Banen gik nu fra punkt I til punkt XVII.

Det var rangerlokomotivet fra Brøndby, en Litra HS,  der skulle lånes/lejes til at trække toget. Men allerede i 1895 klagede chefen for batteritoget over skinnernes tilstand. Han forbød kørsel med toget længere end uden for remisen. Samtidig klagede Statsbanerne over at nedhængende grene skrammede kulkasserne.

I 1902 var kun de 2200 meter fra Vestbanen til punkt VIII der var så gode at der kunne anvendes lokomotiv. På de strækninger hvor skinnerne var for ringe, måtte artilleristerne selv skubbe deres batteritog.
I 1914 blev anskaffet 1000 skinner og forbindelsen til Nordvestbanen genoprettet. Enceintesporet blev også forlænget i den anden ende til punkt 0. Der var anlagt 720 meter vigespor ved Paradis og Poppel Batterier samt punkt IX, Hvissinge og Tinderhøj Batterier.

Batteritoget var udrustet med 15 cm. franske Canet M/91 stål haubits, med en rækkevidde på ca 6500 meter. Der blev ialt indkøbt 6 af disse. Ammunitionen var den danske standard 15 cm. fæstningsammunition bestående af granat, granatkardærk og kardæsk. De indkøbte vogne blev tilpasset på F.L.Smidth´s maskinfabrik i Valby.

Vogn fra batteritoget efter originale Canet-tegninger

Batteritoget på Vestenceinten

Batteritogets artillerister

Batteritogets primære opgave var at forstærke forsvaret ved trængte afsnit. Der må dog nok sættes spørgsmålstegn ved nytten. Røgsøjlen fra lokomotivet ville være fortræffeligt for fjendtligt artilleri at skyde sig ind efter, ligesom en enkelt træffer i skinnelegemet ville kunne afskære toget effektivt.

I 1924 fjerner statsbanerne signalanlæggene ved Vestbanen. Først i 1931 udrangeres toget og vognene sælges til ophug. Tøjhusmuseet blev efter normal praksis  tilbudt en af vognene, med takkede desværre nej, og en unik ting i dansk jernbane- og artillerihistorie forsvandt for altid.