Tilbage til Forterne

Garderhøjfortet

Garderhøjfortet blev anlagt i årene 1886-92. Det blev bygget for midler indsamlet af  foreningen
“Den Frivillige Selvbeskatning til Fædrelandets Forsvar”, der blev stiftet af 3 privat- personer 18. juni  1884. Anlægsprisen var 1,1 million kroner. Denne forening var særdeles organiseret og må ikke forveksles med andre ”spon-tane” indsamlinger der dog stort set havde udspring i samme personkreds der ønskede at forankre forsvarssagen bredest muligt udadtil.

Samme indsamling fik også midler nok til at købe grunden til Lyngby Fort. (Gammelmosegårdfortet)

Mindetavle over porten

Mindetavle over porten

Selvbeskatningens logo

Selvbeskatningens logo

Garderhøjfortet Selvbeskatningens gavebrev

Selvbeskatningens gavebrev

Der er forskellige steder på fortet opsat mindetavler for opførelsen af fortet.
På bygningerne i fortets grav var opsat den del tavler med foreningens motto “Ej fanger sovende mand sejr”. De fleste er desværre forsvundet gennem årene.

 

Fortets opgave og bygning

Fortets skulle flankere terrænet ved Lyngby mod vest og Nordre oversvømmelse mod øst, samt bekæmpe evt. artilleri mellem Lyngby, Sorgenfri og Dyrehaven.

Skytsetagen

Skytsetagen

Som det eneste af Nordfrontens forter var det et rektangulært fort med stormfri tør grav uden åbne standpladser. Face- og strubegrave var ca. 110 meter og flankegravene ca.  80 meter. Gravene er ca. 6.5 meter brede. Strubens kontreskarpe var beplantet af hybentjørn, og for foden var anbragt et 3 meter højt stormgitter. Fortets glacis lå kun 1 meter under fortets ildlinie, hvorfor fortet fik en meget lav profil. I flankegraven er mellemrummet mellem de bærende betonpiller fyldt op med granitmurværk. (Dechargebeklædning). Face- og flankegravene kunne bestryges med 8 mm. mitrailleuser og 47 mm. kanoner fra kaponierer (kontreskarpegallerier) og strubegraven fra kaponieren i kasematbygningen.

Garderhøjfortet Forklaring på armering

Oversigt over skytset

Fodfolkskasernen

Fortets kontraescarpe (siden af graven der vender væk fra fortkernen) var en ca. 6 meter høj mur. Heri var indbygget en fodfolkskaserne og fortets retirader. Fodfolks-kasernen bestod af 20 kasemater på ca. 6×4 meter liggende opad en gennemgående korridor. Her skulle i fredstid kunne underbringes 18 officerer og 120 menige, og i krigstid 27 officerer og 170 menige. De skulle underbringes i to-etagers køjer. Kasernen var dækket af 7 meter jordlag samt 2 meter granitlag. Garderhøj var det eneste fort i befæstningen der havde egen infanteristyrke.

Poterne

Poterne

Poterner og mitrallieuser

I underetagen fører to poterner (tunneler) ud til hver sin ende af fodfolkskasernen og kaponieren i graven. Dette skulle muliggøre at man uset og forholdsvisbeskyttet kunne bevæge sig mellem kasernen og fortet. Fra poternen var der en lejder op til hver sit forsvindingstårn armeret med en 8 mm 10-løbet Gardner mitrailleuse. Poternen var lukket med et gitter og en ståldør mod graven. Ind mod fortkernen og på modsat side af den tværgående korridor fandtes fortets magasiner.
Til gravflankeringen fandtes 4 stk 47 mm hurtigskydende kanon i krinolineaffutage, 9 stk 8 mm mitrailleuser samt 2 stk 8 mm. rekylgevær.

Skytsetagen

Fra underste etage var der trapper op til skytsetagen.Bevæbningen bestod af 2 stk. lange 15 cm kanoner samlet i et pansertårn der vejer 200 tons. Det var flankeret af  2 tårne med hver sin 53 mm. hurtigskydende kanon. Herudover på linie 2 stk korte 15 cm kanoner i hver sin panserlavet, 2 stk 75 mm hurtigskydende kanoner i forsvindingstårn, samt 2 stk 8 mm Maxim maskinskyts ligeledes i forsvindingstårne. Herudover fandtes der 2 pansrede observationskupler på skytsetagen.

15 cm. pansertårn

15 cm. pansertårn

Pansertårnet

Pansertårnet udgør fortets hovedbevæbning. Det var et 15 cm to-kanontårn leveret af Grusonwerk, Magdeburg-Buckau i Tyskland.
Gruson var Europas førende i panserkonstruktioner. Tårnet er et drejetårn, bestående af forpanser, kuppel og tårnbygning med en
samlet vægt på 200 tons. I tårnet var der to stk. 15 cm lange jernkanoner model 1887 fra firmaet Finspong (Finspång), Sveriges førende kanonfabrik. (Gruson fusionerede senere med Krupp og Finspång fusionerede med Bofors) Kanonerne vejer hver 5,05 tons.
Forpansret er af hårdstøbt støbejern, med en vægt på 100 tons. Kuplen er sammensat af 3 plader smedejern og hviler på 18 svære ruller på tårnbygningens rullebane. Den har en diameter på 6 m og en vægt på 47 tons.
I tårnets underrum findes gangspillet der med betjening af 8 mand sørgede for tårnets drejning. Tårnets sideretning kunne aflæses på en delekreds med 628 inddelinger.

Mandskabsrum og magasiner

I fortets stueetage var der mandskabsrum til fortets artilleribesætning, kvarterer for officerer og befalingsmænd samt køkken. Disse rum vender mod fortets strube. Inderst i fortet lå ammunitionsmagasinerne omgivet af et tykt jorddække, anslagssten og beton. Alle rum vender mod en central gang i hele fortets længde. Omkring magasinerne var der et hulrum der sikrede dels mod at betonstykker der rev sig løs under beskydning nåede ammunitionen og dels sikrede krudtet mod fugt. Midt på bygningen fandtes en strubekaponiere til flankering af struben.

Garderhøjfortet var privat ejendom

Garderhøjfortet blev ikke overdraget staten som ejendom men kun udlånt så længe, at det var i militært brug.  Der blev i den forbindelse oprettet en fundats, hvoraf det fremgik, at når fortet ikke mere kunne tjene fædrelandets forsvar, skulle et udvalg bestående af “Syv gode danske Mænd, hvem Fædrelandets Forsvar ligger stærkt på Hjerte” bestemme, hvad der skulle ske med fortet.
Ved landbefæstningens nedlæggelse i 1920 overlod udvalget brugsretten til Krigsministeriet.
Fortet blev herefter brugt både som ammunitionsmagasin og øvelsesplads for forsvaret og politiet, hvilket næsten sled bygningen helt ned.

I 1980’erne påtænktes det at bebygge fortområdet, hvilket dog ikke stemte overens med ejerforholdet. Fortet var jo oprindelig ejet af foreningen, og kun stillet til statens rådighed så længe det tjente et forsvarsmæssigt formål. Den gamle konstruktion, efter hvilken fortet blev drevet af en kreds af gode danske mænd blev genskabt,  og den 24. marts 1996 tilbageleverede forsvarsminister Hans Hækkerup fortet til Garderhøjfonden.
Fondens formål var at føre Garderhøjfortet tilbage til sit oprindelige udseende for at kunne åbne det for offentligheden. En restaurering af det mest nødvendige blev fortaget mellem 2003 og 2008, og en mere gennemgribende restaurering blev indledt 2011 og afsluttet i 2013.

Formidlingscenter

I september 2013 blev det nye formidlingscenter Garderhøj åbnet.
Fortet ejes og formidles i dag af Gentofte kommune.

Garderhøjfortet er unikt i fortrækken, idet de feste af fortets konstruktioner er forholdsvis velbevarede. Pansertårnet kan drejes og der er indsat originale 15 cm. Finspong kanooner. Den ene panserlavet kan hæves, sænkes og drejes. Billederne der bringes her er optaget i 2013.

Originale tegninger af fortets komponenter:

Fortet var, som det eneste i fortrækken firkantet. Det var også det eneste med egen infanterikaserne.

Indvendigt er Garderhøjfortet ret velbevaret. Dog fremstår det med den patina 80 års forfald medfører.  Dette er med til at give en helt speciel stemning.