Tilbage til Batterierne

Buddinge Batteri

Grundplan

Buddinge Batteri blev opført i 1888-89 sydvest for Buddinge By. Det skulle forsvare området foran Gladsaxe, Bagsværd og Lyngby Forter ved at skyde henover disse. Det skulle også beskyde en evt. indtrængende fjende bag fortrækken. Endelig skulle batteriet hindre fremtrængen gennem dalsænkningen mellem Tinghøj og Vangede Batterier.

Batteriet bestod af et åbent, 2,5 – 3 m højt, delvis nedgravet, jordanlæg med seks betonbriske, et nedgravet ammunitionsmagasin og et mindre magasin til forhåndsammunitionen. Herudover var der en kikkertstation indbygget i sydvestre travers. Batteriet havde en omkringliggende tør grav. Det var armeret med seks 12 cm jernkanoner M/1885, der i fredstid blev opbevaret i et artillerimagasin 150 m sydøst for batteriet. Mandskabet var indkvarteret i telte.

Kommandostationen 1914

I 1914 opførte de første officerer  på batteriet med hjælp fra nogle flinke konstabler en lille betonstøbt kommandostation for noget der senere vise sig at være for både egen regning og risiko. Da Buddinge Batteri den 1. august 1914 bemandedes, blev armeret og gjort krigsklart sammen med Københavns øvrige befæstningsanlæg, fandtes der ikke et overdækket rum udover et ammunitionsmagasin.
Batteriets officerer – reserveløjtnanter, hvoraf den ene var arkitekt – gik på eget initiativ straks i gang med at indbygge en  betonneret kommandostation i en af traverserne. Cement og tømmer købte de for egen regning i den nærliggende købmandshandel, de indkaldte konstabler (indtil 1945 en 150-årig betegnelse for menige artillerister) udgjorde arbejdskraften, og på få dage øgedes batteriets modstandskraft med en skudsikker kommandostation med telefon. lys, varme, ly og læ samt bordplads til ildledelsen.

Det lykkedes aldrig reserveofficererne at få refunderet deres udlæg168,00 kroner, der dengang udgjorde to løjtnants månedslønninger.
De havde nemlig ikke indhentet ministeriets tilladelse til dette »fæstningsbyggeri«, og så havde de uanset den øjeblikkelige krigsfare brugt cement.
N
oget sådant var udtrykkeligt forbudt iflg. forsvarsforliget 1894 mellem Venstre og Højre, hvorefter Københavns Landbefæstning ikke måtte øges i styrke, bl. a. ved anvendelse af dette modstandsdygtige produkt.
Endelig havde de uden tilladelse taget fotografier i befæstningsområdet (vedlagt indstilling til ministeriet).

Som sædvane i god fæstningsbyggeskik, indmuredes den regerende konges monogram over indgangen  til kommandostationen. Dette eksisterer stadig.

Batteriet blev nedlagt i 1920. Efter nedlæggelsen blev batteriet brugt af Geodædisk Instutut (det senere Kort- og Matrikelstyrelsen). Der er gennem årene foretaget en del småbyggeri på batteriet der har ændret batteriets form. Der er dog stadig en del af magasiner og briske tilbage.

Billeder fra Buddinge Batteri

Kommandostationen

Ammunitionsmagasin

Batteriet

Batteriets briske