Tilbage til Stillingerne

Dyrehavestillingen

Karrikatur “Hullet i Nordfronten”

Den manglende befæstning af området øst for Fortun Fort blev hurtigt kendt i den brede offentlighed som “Hullet i Nordfronten”.  Allerede I sommeren 1893 opførte københavnske ingeniørsoldater et jordværk på den sydlige del af Præstesletten syd for Eremitage-sletten i Dyrehaven. (Præstesletteskansen). Værket blev opført af 250 mand i løbet af 2 uger som øvelsesarbejde og skulle kunne rumme 300 mand

I 1895 blev opførtes, ligeledes som øvelsesarbejde, yderligere to små batterier (Indelukkebatteri og Grusgravbatteri) Det var dog ikke umiddelbart muligt at lukke hullet yderligere idet forliget mellem Venstre og Højre i 1894 betød, at landbefæstningen ikke måtte udbygges.

Kaptajn E. Rønning foranstaltede en ny privat indsamling ”Forsvarsindsamlingen af 1913”  under udsigten til en kommende krig. I løbet af få måneder blev der indsamlet ca. en halv million kroner, og ved årsskiftet 1912/1913 gik man til kongen og tilbød ham et fort placeret i Dyrehaven ved Slesvigske Sten.

Kongen henviste dog deltagerne til forsvarsminister Klaus Berntsen, som ikke var begejstret for en sådan gave. Folketingsvalget og udbruddet af 1. verdenskrig i 1914 ændrede dog situationen, og gaven blev modtaget af den nye forsvarsminister P. Munch.

På trods af folketingsbeslutningen accepterede den radikale minister også betonbyggeri i den feltbefæstede stilling. Forsvarsministerens tilladelse til at bygge betonkonstruktionerne var dog betinget af, at anlæggene enten skulle bortsprænges eller tildækkes med jord ved krigens afslutning. Det er de den dag i dag.

Dyrehavestillingen blev herefter anlagt og strækker sig fra Fortun Fort over Præstesletten og Taarbæk Fort til Øresund. Det var en komplet, feltbefæstet stilling der bestod af batterier til artilleriet, kommandostationer, 5 dobbelte flankeringskaponierer, skyttegrave med foranliggende pigtrådsspærringer, 8 beredskabsrum til hver 100 mand. Endvidere etableredes et forhug i Fortunens Indelukke, så Fortunfortet fik frit skud mod Eremitagesletten.

Dyrehavestillingen skulle forhindre en fjendtlig indtrængen gennem Dyrehaven frem til nordkanten af Nordre Oversvømmelse. Dobbeltkaponiererne havde til opgave at belyse og flankere pigtrådsspærringerne. Flere af dobbeltkaponiererne var bevæbnet med 75 mm kanoner. Til støtte for dobbeltkaponiererne var anlagt en del stillinger med supplerende rekylgeværer.

Udover Dyrehavestillingen finansierede indsamlingen ubåden Triton, der blev omdøbt 2. april, efter datoen for Slaget på Rheden. Den blev bestilt i maj 1911 fra Whitehead & Co og blev taget i brug d. 31. marts 1913. 2den April blev designeret som 5 i april 1913, og blev omdesigneret som A 5, da klassen blev kendt som A-klassen.

Befæstningen gøres fuldstændig i 1915 med opførelsen af Taarbækfort i der blev bygget et stykke inde i Dyrehaven for at kunne indgå i stillingens højre fløj som landfort, samtidig med at det skulle varetage sine egentlige opgaver som søfort. Taarbæk Fort blev ikke en succes, hverken som land- eller søfort.

Der er ikke mange egentlig synlige rester i Dyrehaven, men mange små bakker og høje skjuler de anlæg der blev etableret. Enkelte  steder kan man også ane de feltbefæstede stillingers forløb.

Billeder fra Dyrehaven

Dyrehaven 1914

Dyrehaven 1914

Luftfoto af skanser 1954

Præstesletteskansen 1954

 

 

 

 

 

Dækningsrum

Batteri

Befæstningsarbejder

Dækningsrum

 

 

 

 

Betonrest 2014

Præstesletteskansen

Betonrest

Begravet anlæg 2014