Paradislejrens historie

BERETNINGEN ER SKREVET AF LEJRENS FØRSTE CHEF.  ORIGINALEN BLEV OPBEVARET HOS CHEFEN FOR AVEDØRE LEJREN
FOTOKOPI FANDTES BAGPÅ BILLEDE AF SOLDATER I LEJREN I 1915 HVOR LEJRENS FØRSTE CHEF ER PÅ.
BILLEDE SAMT FOTOKOPI HANG  I AVEDØRE-LEJRENS OFFICERSMESSE.
HVOR BESKRIVELSEN FINDES I DAG, VIDES IKKE
.

Lejren blev oprettet og første Gang etableret paa Paradisgaardens Mark pr: Glostrup i August 1896 af
kaptain C.F.Cranil, Chef for 12 te Fæstningskompagni. Kompagniet var oprettet den l’ April samme Aar .
“Paradisgaarden”, der ligger bag Kjøbenhavns Landbefæstnings Vestenceinte udfor Front II-III, blev, da Landbefæstningen skulde anlægges, kjøbt af Staten; paa en Del af Lodden ligger den nævnte Front, medens Resten optages af Lejren og af 12′ Fæstningskompagnis Exercerplads.

I Eftersommeren 1895 var, Kapt.C. indkvarteret i Ejbylejren, og i de 20 Dage under Gjenindkaldelsen
blev det Mandskab af 11′ F.K., der senere skulde overgaa til 12′ F. tildelt Kaptainen til Øvelse.
Med denne Styrke rykkedes der til Avedøreafsnittet, for at Øvelserne kunde holdes paa det Afsnit, der skulde tildeles Kompagniet, naar dette næste Aar blev oprettet.         

Fra Ejbylejren til Paradisgaarden er der 1 Mil, og da det syntes unødvendiqt at marchere denne lange Vej
for at holde Øvelse, indstillede Kaptainen, at Komp. næste Aar fik sin egen Lejr der. Pladsen var nemlig
rigelig stor, og Jorden blev ikke benyttet til andet end Græsning.

Det kostede imidlertid en Kamp at faa dette sat igjennem, da de overordnede Myndigheder ikke havde
tænkt sig Muligheden af, at ogsaa der burde oprettes en Lejr, og Penge havde man ingen af – men det
lykkedes alligevel. Kaptajnen satte sig selv i Forbindelse med de forskjellige Myndigheder for at skaffe det
fornødne Lejrmateriel tilveje, og næste Aar i August 1896 rykkede Komp. derud.           

Lejren, der fik Navnet “Avedørelejren”, blev etableret paa den bare Græsmark og bestod udelukkende af
Lærredstelte – I Obersttelt til Kaptainen /: Lejrkommandanten Pyramidetelte til Belægning og Ammunitions
telte til Samlingstelte for Underofficerer og Mandskab og til forskjelligt andet Brug. – Officererne fik
Samlingsstue m.m. i Paradisgaarden i nogle Værelser, der ikke var tildelt Opsynsmanden; her var ogsaa
Kompagnikontor.

Opsynsmanden, der var en gammel Krigsassessor, forhen Stabssergent af Fodfolket, havde Tilsyn med
den sydlige Del af Encienten og Avedørebatteriet. Da han boede i Paaradisgaarden, blev hans Nom de
Guerre “Adam”, og hans Datter – han var Enkemand – kom til at hedde “Eva”.

Kompagniet byggede et “Kogeskur” til en Bagagekøkkenvogn, paa hvilken Mandskabets Middagsmad blev
tilberedt, og længst tilbage i Lejren en “Pind”; sidstnævnte blev nogle Aar senere afløst af mere civiliserede
Retirader. I et dige ved Gaarden liggende, Ingenieurerne tilhørende, Materialskur etableredes Marketenderi
og Udsalg, og der blev antaget en civil Marketender hos hvem Officerer og Underofficerer
i Henhold til Kontrakt fik deres fulde Kost. – I samme Skur var Kompagniets Depotrum. Eftersommeren 1896
var meget regnfuld, og som Følge deraf blev hele Lejren, da der endnu ikke var anlagt Veje, efterhaanden
én stor Mudderpøl. – Belysningen var tarvelig, idet den saavel i Mandskabets Samlingstelte som udvendig i
Lejren kun bestod af nogle tarvelige, gamle Petroleumslygter.

De indvendige Lygter gik i Reglen, navnlig i Blæsevejr, ud tidlig paa Aftenen, saa at hele Lejren henlaa i
Mørke, og det var næsten umuligt at færdes dér uden at synke i Pløre til op over Anklerne.Da det imidlertid
havde sine gode Sider for Komp. at have sin egen Lejr paa eget Afsnit, og da det viste sig, at det kunde
lade sig gjøre, blev det bestemt, at denne lejr fremtidig hvert Aar skulde etableres. Kaptainen udarbejdede
derfor samme Efteraar et Forslag til en Barakkelejr, hvilket Forslag blev modtaget med Velvillie hos de
paagjældende Myndigheder, og Krigsministeriet gav Ingenieurerne Ordre til at udarbejde et Overslag over,
hvad Anlægget vilde koste; men videre kom det ikke – det gik dette som saa mange andre Projekter, det
blev henlagt “indtil videre”, da man ikke havde de fornødne Penge til Raadighed.

Kapt. tog derfor allerede næste Aar selv fat paa at “anlægge Lejren”, og den indsendte Plan blev derved nøje fulgt. Lærredsteltene bleve senere erstattede med Døckerske Telte, og da “Kostforplejningen” nogle Aar senere blev indført, blev Kogeskuret erstattet med en “Køkkenbarakke’, hvortil ogsaa Udsalget blev henlagt; samtidig blev Marketenderen afskaffet, og det Rum i Ingenieurernes Materialskur, hvor Marketenderiet hidtil havde været, blev indrettet til Bolig for Kompagnichefen. Samtidig med, at Køkkenbarakken blev bygget, blev der opført en “Kælder” med Jordhøj over umiddelbart bag denne Barakke. De første Aar var der ikke nogen “Brønd” i  Lejren, men alt Vand, der skulde bruges til Drikkevand og til Madlavning, maatte hentes fra Posten i Paradisgaarden, medens Vand til andet Brug blev hentet fra Voldgraven. Brønden blev først gravet i 1902 eller 1903 umiddelbart foran Køkkenbarakken. Under Udlægningen i 1897 begyndte Kompagniet at anlægge Vejene i Lejren, og der blev paa disse, efter at de vare afstukne, lagt et rigtigt tykt Lag Kalkfyld og derefter, naar de vare tromlede, et lille Lag Grus.

Vejene blev paa den Maade meget faste og holdbare. Fylden blev hentet fra de store Kalkbunker, der laa
forskjellige Steder bag Encienten.
Hertil benyttedes Kompagniets Trainvogn, naar den ikke havde anden Tjeneste. Der blev hvert Aar anlagt et
passende Stykke af Vejene, og i Løbet af 4 Somre vare de alle færdige. Der blev kun lagt et ganske tyndt
Lag Grus paa, men Ingenieurerne, som altid stillede sig velvillige overfor Kompagniet, sørgede for, at der
næste Aar inden Udlægningen var lagt et tykkere Lag paa det sidst anlagte Stykke. Noget af det, man
savnede mest de første Aar, var ordentlige Opholdsrum for Mandskabet, og Kapitainen bestemte derfor, at
der skulde bygges en “Samlingsbarakke”. Penge maatte den ikke koste, men han fik dog rejst et mindre
Beløb til Indkjøb af Tømmer og Bræder m.m., saa at den ene Halvdel kunde bygges under Udlægningen i
1898 og den anden i 1899. – Ingenieurerne lagde Betonfundamentet, og Kompagniet byggede da Barakken
efter Kapt.’ Tegning og med sit eget Mandskab – der var jo hvert Aar et Par Tømrere blandt Rekrutterne.
Hver Halvdel indeholdt en stor og lys Stue, beregnet henholdsvis til Rekrutstyrken og til det gjenindkaldte
Mandskab. – Nu kunde Mandskabet i Fritiden sidde i Tørrevejr og i lune Stuer og om Aftenen i ordentlig
oplyste Rum, da der her kunde ophænges rigtige Lamper. Barakken ydede tillige den Fordel, at den uden
for Udlægningsperioden kunde benyttes som Depotrum, saa at man undgik en Del af de mange Transporter
af Inventar til og fra Byen Sommer og Efteraar; tillige kunde Mandskabet her anbringe en Del af dets
Udrustning, saa at Pladsen i Belægningsteltene blev adskilligt rigeligere. Barakken er under “Sikrings
styrken” 1914-1919 omdannet og indrettet til Kompagnikontor, Depot, Vagt og nogle Kvarterer for
Befalingsmænd og er tillige blevet forsynet med Skorstene og Kakkelovne. I samme Periode er bygget en
“Underofficersbarakke”, en “Belægningsbarakke til Mandskabet”, en “Samlingsbarakke til do – alle indret
tede til Vinterbrug – samt en Barakke til “Depot” for Husholdningen; endvidere er der bygget nogle “Cykle
skure”.

Som Kuriosum skal anføres, at der paa det i 1896 indsendte Forslag kun var paaregnet Plads til ca. 20
Cykler – et den Gang meget rigeligt Antal – medens der under Sikringsperioden af og til var mellem 2 og
300 Cykler i Lejren; men Styrken var jo ogsaa i denne Periode mange Gange større – i Fredsperioden højst
ca. 120 Mand; i Sikringsperioden indtil ca. 700 Mand.

Lejren var kun beregnet til Kompagniets Fredsstyrke, saavel Rekruter som gjenindkaldt Mandskab, og den
kunde altsaa ikke rumme den store Sikringsstyrke, der blev indkaldt i August 1914. Der blev derfor den
Gang rejst en Del Pyramide- og Ammunitionstelte – et Par Teltgader – paa Exercerpladsen umiddelbart bag
Lejren, og her boede fortrinsvis det Mandskab, der hørte til Kystbatterierne – Avedøre-, Simons og Lorte
rendebatteri – om Vinteren boede Kompagniets Styrke dels paa Avedørekasernen og dels i Kvarterer hos
Beboerne i Omegnen; men senere, da ovennævnte Barakker bleve byggede og indrettede til Vinterbeboelse,
og da Sikringsstyrken samtidig efterhaanden indskrænkedes stærkt, var Lejren igjen tilstrækkelig til
Kompagniet til Brug saavel Sommer som Vinter. – Paa Kasernen indkvarteredes dog stadig nogle faa
Befalingsmænd og Fastsboende.

Lejrens egentligt “Anlæg og Beplantning” blev udført i 1899 og 1900 med omtrent Halvdelen hvert Aar og
arrangeredes ligeledes af Kapitain Cranil personlig; Ingenieurerne stillede velvilligst Deres Plantør til Dis
position og afgav fra deres Planteskoler de fornødne Træer og Buske.
Hvad der den Gang og senere er blevet plantet af egentlige Blomster – Roser, Stauder og Sommerblomster
er dog væsentligst blevet anskaffet af Kapitainen for egen Regning.

Plantningen fortsattes dog lidt Aar efter Aar, efterhaanden som man syntes, at der manglede Noget hist og
her, saavel i som udenfor Lejren.
Der blev fra Kapitainens Side værnet stærkt om Lejren og dens Beplantninger, og den er i Aarenes Løb
voxet godt til og har udviklet sig til et meget smukt og idyllisk Have- og Parkanlæg med Borde og Bænke
og lysthuse for Befalingsmænd og Menige, Tennisplads m.m. – Ved en aarlig Inspektion i Lejren udtalte en
Gang en Generalkommandolæge, der havde inspiceret Lejren hvert Aar og som havde set den udvikle sig
Aar efter Aar fra 1896: “Her er det vidunderlige sket, og jeg har set, at lejren fra at være en Mudderpøl er
blevet forvandlet til et Paradis”.

Det blev hvert Aar, naar der kom nyt Mandskab, meddelt dette, at Kompagniet og dets Mandskab selv
havde lavet Lejren, idet hver Aargang havde udført sin Part; hver især maatte derfor gøre sit for at frede
om den; den skulle holdes ordentlig og reen og Intet maatte Ødelægges.
Den blev ogsaa holdt godt, og det gik saaledes i Blodet paa Alle, at saavel Befalingsmænd som Menige
betragtede det som en Æressag at værne om den.

Under de 2 følgende Kompagnichefer blev den ogsaa holdt godt; derimod ikke under Sikringsstyrken, da
den nærmest blev mishandlet. Den daværende Chef havde ingen Interesse for Lejren, og der var blandt
Befalingsffændene nogle enkelte Bøller, som nærmest havde Lyst til at Ødelægge og Uordner m.h.t. Lejren
bleve saa godt som aldrig paatalte.

Cheferne for 12′ Fæstningskompagni og Lejrkommandanterne i Avedørelejren have været følgende:

Kapitain C.F.Cranil fra 1896 – 1905

K.N.Frydenlund 1905 – 1909

O.de Fine Skibsted 1909 – 1913

V.Erdemann 1913 – 1920, da Fæstningsartilleriet i Følge Lov blev ophævet.

I 1913, da den nye Kaserne Syd for Avedøre By skulde tages i Brug, skulde den ogsaa have et Navn, men
den, der skulde give dette, kan ikke have været særlig stærkt begavet, thi det var ham ikke muligt at finde
paa et saadant. Han tog derfor Navnet fra 12′ Fæstningskompagnis Lejr – Avedørelejren -, som denne havde
baaret i 17 Aar, og gav det til Kasernen, der saa kom til at hedde:

“Lejren ved Avedøre” det havde været naturligere at kalde den “Avedørekasernen” og for at gjøre Dum
heden fuldt ud, gav han den gamle Lejr Navnet “Den sydlige Encientelejr” – en “nordlig” har aldrig existeret – ,
et Navn, som Mandskabet aldeles ikke forstod, og som det aldrig fik Føling med. Der udviklede sig derfor
meget hurtigt den Skik at kalde den “Paradislejren” paa Grund af dens Beliggenhed ved denne Gaard,
og det Navn vandt Hævd, saavel offentlig som privat, uagtet det aldrig officielt blev dekreteret.

Naar der derfor gjennem Tiderne har været talt om “Avedørelejren”, “Den sydlige Encientelejr” og “Paradis
lejren”, saa ere disse Navne 3 Benævnelser paa den samme Lejr.

Sommeren 1921 blev Lejren overdraget til Kjøbenhavns Kommune for af denne at benyttes i Anledning af
den herskende Bolignød. – De derværende Barakker og Lysthuse blev derefter af Kommunen udlejede til
Bolig for indtil 16 mindre bemidlede Familier, og senere blev den i nogle Aar om Sommeren benyttet som
en Slags Feriekoloni for fattige Arbejderes Børn.