↑ Tilbage til Hærloven 1909

Under belejring

I forbindelse med hærloven var der en del overvejelser om København som belejret by. Disse overvejelser strakte sig flere år frem mod verdenskrigens udbrud.
Mulighederne for forsyninger i en belejringsperiode blev undersøgt ligesom opretholdelse af lov og orden lå Oberst Lembcke, Københavns kommandant, meget på sinde. Byen rummede ca. 550.000 indbyggere og ville blive forøget med 75-100.000 yderligere hvis man trak en mobiliseringsstyrke indenfor fæstningslinien. Fødevaresituationen tog udgangspunkt i en belejring der påregnedes at vare højest to måneder.

Forbruget i to måneder af 500,000 + 75,000 blev opgjort således jvf. oberstløjtnant Rambusch 1909 og generalmajor Nieuwenhuis 1913.

 

                   Art     Beholdning  Opfyldning af lagre
  Brødkorn (rug og hvede)   30.675.000 pd (15.337.500 kg)  Beholdningerne er aldrig under 20 mill pd, oftest større. Størst mulig
 dvendig tilførsel 11 mill. pd. (Nemt.)
  Ris, ærter o.lign    5.625.000 pd (  2.812 500 kg)  Beholdninger normalt 12 mill. pd. over dobbelt så meget som behov.
  Smør, margarine, fedt    3.450.000 pd (  1.725.000 kg)  Minimumsbeholdninger af smør og fedt er 1,5, mill. pund og af magarine (eller råstoffer til dette) 1,1 mill. pund. Mangelen på 0,9 mill. pund opstår kun den ene dag om ugen hvor smørdamperne afgik til Englang. Lader sig dække i løbet af 2 dage.
  Ost    1.950.000 pd (     975.000 kg)  Der mangler 0,7 mill. pd. der nemt skaffes fra sjællandske mejerier
2 dage
  Mælk   4.140.000 potter (  3.974.400 liter) Der var indenfor fortlinien 5100 malkekøer (3600 potter daglig)
Rationeres mælken til børn under 1 år og syge (10.000) vil det ikke være nødvendigt at tilføre malkekvæg. Regnes pr, barn 1½ pot (ca. 1½ liter) mælk om dagen, vil der være 20,000 potter til anden anvendelse.
  Kød og flæsk (salt og fersk) 15.975.000 pd ( 7.987.500 kg) Af flæsk, saltet sild og klipfiks findes altid 2,5 mill. pd. Der kræves
yderligere 13,5 mill. pd. svarende til 32.200 stk. hornkvæg. Påregnes  hver 3. dag udleveret flæsk og 2 svin=1 stk. hormkvæg, bliver behovet 21.500 stk. hornkvæg og 21.500 svin. Indenfor fortlinien findes udover malkekvæg, ca. 1300 stk hornkvæg og 10,000 svin.
De sjællandske slagterier har normalt, selv i sommertiden, saltet flæsk svarende til 11.000 svin.
Der skal således kun tilføres 21.000 kreaturer i alt. Der findes indenfor  en afstand af 3 mil (22 km) fra hovedstaden, 37.000 stk. hornkvæg, ca.
35.000 svin foruden 27.000 heste. Behovet vil med passende forbe
redelse kunne dækkes.
Der fandtes et uspecificeret store lagre af pølser og viktualie.
  Øl, kaffe, the, sukker,
  salt m.m. 
 Forefindes til enhver tid i rigelig mængde.

Kreaturfoder forefindes i så store mængder at det manglende uden besvær kan tilføres på 2 dage.
Brændsel og belysning: De til enhver tid opretholdte lagre vil kunne dække forbruget i to måneder (jvf. kulimportørerne og belysningsvæsenet) 

Vandforsyning:
Bortset fra Damhussøen fandtes følgende vandreserver:

Skt. Jørgens søerne 5,0 mill. tdr. (6,57 mill. liter)
Peblinge- og Sortedamssø 2,7 mill. tdr. (3,54 mill. liter)
Gentofte Sø  1,0 mill. tdr. (1,31 mill. liter)
Søborg Mose    2,0 mill. tdr. (2,62 mill. liter)

Opstod behov kunne der hentes yderligere 10-15 mill. tdr. (13,14-19,71 mill. liter) fra oversvømmelsen og i sidste ende kunne med fornødent
varsel oppumpes indtil 7 mill.tdr. (9,19 mill. liter) fra Damhussøen.

Vandrationer:
3500 personer kunne forsynes fra brønde og landdistriker, og herudover var der reserver så hvert individ havde 84 liter daglig.

Lov og orden i den belejrede by (Belejringstilstand eller nutidigt militær undtagelsestilstand)
Danmark havde ingen erfaringer med love om belejringstilstand (militær undtagelsestilstand) – og dermed var der ingen retningslinjer for hærens beføjelser over civilbefolkningen eller forholdet mellem militære og civile myndigheder under en eventuel belejring. Det var væsentligt for hærledelsen at få afklaret.

I 1911 henvendte generalstaben sig til Krigsministeriet om sagen.
Generalstabens forslag til ”Kgl. anordning om Belejringstilstands Indtræden” gav overgeneralen og hans stedfortrædere ”overordentlig Befalingsmyndighed over alle Stats- og kommunale Myndigheder” og ret til at træffe alle fornødne politiforanstaltninger. Også selvom befalingerne var i strid med gældende bestemmelser for de civile myndigheder.
Som eksempler for fæstningen København anførte vejledningen, at overgeneralen dermed kunne udvise fremmede og mistænkelige personer, indføre og forbyde udførsel af civil arbejdskraft, heste, materialer, proviant mv., udstede forsamlingsforbud og underkaste pressen censur.

Hærens egen øverste jurist, generalauditøren, var betænkelig. Han mente ikke, at hæren som udøvende magt alene i forsvarets interesse kunne udstede forsamlings-forbud og censur i strid med grundloven. Han anbefalede, at Krigsministeriet fik vedtaget en egentlig lov.

Kommandanten i København, generalmajor Lembcke, der ville blive praktisk ansvarlig for opretholdelsen af ro og orden var heller ikke tilfreds. De militære myndigheder måtte have ubegrænset fuldmagt til selv at afgøre, hvilke ”Ændringer i den bestaaende Retstilstand, der nødvendiggøres af den krigeriske Situation og af Statens Nødstilstand.” Lembcke ville have strengere straffe end de foreslåede bøder og fængsel op til ét år, særdomstole med begrænset appel og øjeblikkelig eksekvering af straffene.

Krigsministeriet var mere lydhør over for Lembcke end den betænkelige generalauditør. Overgeneralens overordentlige befalings myndighed og  ret til at træffe alle fornødne politiforanstaltninger blev fastholdt, inklusiv forsamlingsforbud og censur som blev skrevet ind i den foreløbige lov sammen med Lembckes krav om skærpede sanktioner. De militære myndigheder fik dermed ret til at tiltale og dømme civile efter militær straffelov, uanset paragrafferne var beregnet for militært personel.

Belejringstilstanden blev aldrig indført, og opretholdelsen af ro og orden forblev en civil politiopgave da krigen brød ud i 1914 . I de urolige år omkring 1. Verdenskrigs afslutning steg bekymringen for civil uro og revolution i København imidlertid igen og hæren forberedte sig diskret på det værste.