↑ Tilbage til Forberedelse til krig

Udviklingen juli-august 1914

Oversigt over begivenhederne juli og august 1914:

 28. juni
Det Østrigske tronfølgerpar myrdes i Sarajevo.

 23. juli
Østrig-Ungarn overleverer et ultimatum til Serbien, der bl.a. pålægger Serbien inden 48 timer aktivt at bekæmpe den Serbiske nationalistbevægelse der stod bag
mordet i Sarajevo samt arrestere navngivne fremtrædende personer der påstodes i ledtog med disse. 


27. juli
Tyskland sættes i mobiliseringstilstand af kejseren

28-30. juli
De danske mobiliseringsdepoter klargøres.

30. juli
General Gørtz foreslår, at der indkaldtes til kystartilleriet og ingeniørtropperne og at der påbegyndtes armeringsarbejder ved København. Regeringen ville se tiden an.
Der sker en stadig forværring og statsrådet beslutter dagen efter 31-7 at indkalde 1300 mand til kystartilleriet og 1400 mand til flåden. Man ville ikke påbegynde armeringsarbejderne så længe Tyskland ikke havde mobiliseret.

 30. juli
D
en tyske gesandt forespørger om Danmark ville indtage en velvillig neutralitet indtil Tyskland havde mobiliseret. Samme dag svarer den danske regering at det ville man, så længe dette var foreneligt med selve begrebet neutralitet.

 31. juli
Generalløjtnant Gørtz foreslår om eftermiddagenhele sikringsstyrken indkaldt, hvilket gentages næste morgen. Dette støttes af viceadmiral Kofoed-Hansen. Forsvars-minister Munch ville dog ikke tage dette skridt før der var vished om tysk mobilisering. Senere  samme dag er alle forbindelser til Berlin afbrudt i flere timer, hvilket tydes som tegn på mobilisering.

1. august
K
lokken 16 tages beslutning om indkaldelse af dele af sikringsstyrken. (Sjælland og 1 trin af fredsstyrkens forøgelse F1 i Jylland/Fyn).  Samtidig telegraferer den danske gesant i Berlin, at den tyske mobilisering indledtes samme aften.  Ved formeringen af sikringsstyrken etableredes også armeens overkommando med Gørtz som chef og overgeneral og Palle Berthelsen som stabschef.

1. august
Tyskland mobiliserer og erklærer Rusland krig. Den danske regering udsender neutralitetserklæring i forhold til krigen Tyskland / Rusland

2. august
Tyskland overbringer Belgien et ultimatum om fri passage af tropper

2-3. august
Danmark indkalder yderligere dele af sikringsstyrken, og der
møder 17.000 mand på Sjælland medens der i Jylland/Fyn møder 4000 mand.

3. august
Tyskland og Tyrkiet underskriver en hemmelig traktat. Italien erklærede sig neutral. Tyskland erklærer Frankrig krig. Belgien afslår det tyske ultimatum.

4. august
Tyskland erklærer krig mod Belgien og overskrider den Belgiske grænse. England erklærer Tyskland krig.

4. august
Tyske skibe udlægger miner i Langelandsbæltet.

5. august
Den tyske gesandt spørger udenrigsministeriet, om Danmark vil spærre Storebælt effektivt mod begge de krigsførende parter. De militære chefer opfattede dette som et ultimatum. Viceadmiralen ville gerne minere på grund af Tysklands størrelse og nærhed, medens overgeneralen var tøvende. Kongen fik vendt stemningen og udlæg-ningen blev formelt besluttet. Den omfattede også Lillebælt  og sundet for at bevare forbindelsen mellem landsdelene.

5. august
Montenegro erklærer
krig mod Tyskland.
D
en tyske gesandt beklager mineudlægningen i Langelandsbælt, der skulle være sket  på den kommanderende for Østersøflådens egen foranledning.

5. august
Danmark indkalder om morgenen yderligere mandskab så Jylland – Fyn når F2 med 7000 mand. Samme dags aften indkaldes yderligere mandskab til Sjælland så styrken når 39000 her. Dette var
2-8-årgang (22,000) boende på den  sjællandske ø-gruppe der ikke hørte til den planlagte sikringsstyrke. Samme aften igangsættes en del armeringsarbejder. Dette er primært skyttegravsanlæg og pigtrådsspærringer, og planens afsnit  om oversvømmelser samt rydning af bygninger og skove udføres ikke. I Jylland iværksattes arbejder i mindre omfang ved Esbjerg og ved  Limfjorden.

6. august
Østrig–Ungarn erklærer krig mod Rusland, Serbien erklærer Tyskland krig og Fransk kavaleri går ind i Belgien.  Zeppelin angreb på Liege i Belgien. 9 blev dræbt.

7. august
Montenegro erklærer Østrig-Ungarn krig.

7. august
I Danmark
er alle danske linieafdelinger, undtaget fæstningsartilleriet, nået op på sikringsstyrke. De sjællandske reservebataljoner fik hver  ca. 500 mand og kunne nu løse bevogtningsopgaver og frigøre liniebataljonerne. Fæstningsartilleriet fik en enkelt besætning til sikkerhedsarmeringens skyts. Danmark var nu i stand til en hurtig og sikker mobilisering og liniebataljonerne var i stand til at tage sig af neutralitetskrænkelser – også uden for byen.
Mandskabstallet var på dette tidspunkt: 47300 af alle grader på Sjælland, 10400 af alle grader Jylland / Fyn. I alt 57700 mand. Herudover 8600 rekrutter fordelt overalt i landet.

8. august
Portugal meddeler,  at landet vedstår alliancen med England.

10. august
Tyrkiet slutter sig til Tyskland.

10. august
Den danske overkommando anmoder om mere mandskab.
Der var efter indkaldelserne 5-8. august  kun fæstningsartillerister nok til et enkelt vagtskifte.

11. august
Frankrig erklærer krig mod Østrig-Ungarn.

12. august
England erklærer krig mod Østrig-Ungarn.

15. august
Japan slutter sig til alliancen England-Frankrig-Rusland .

23. august
Japan erklærekrig mod Tyskland.

28. august
Østrig erklærer krig mod Belgien.