↑ Tilbage til Udviklingen

Tysk artilleri

Det tyske artilleri undergik en voldsom teknologisk udvikling i årene op til 1. verdenskrig. Fra de almindelige 24 punds (15 cm.) riflede bronzekanoner fra 1864, de riflede 15 cm. stålkanoner fra den fransk-tyske kríg i 1871 til kæmpekanoner med hydrauliske rekylbremser og hidtil ukendte granatstørrelser og skudvidder.
Samtidig var granaternes sortkrudtladning erstattet med brisant sprængstof. Den øgede granatvægt betød sammen med granaternes stålkapper en betydelig indtrængningsevne i f.eks. betonbygninger.

 

 Kaliber Betegnelse Rækkevidde Projektil Egenskaber
 13 cm Belejringskanon 14 km. 40 kg. Bedst med kardæsk mod fjerne udækkede mål
 15 cm Som de danske, men rækkevidde senere forbedret
 21 cm Haubitz (Mörser) 9,7 km. 120 kg Meget nøjagtig “Haargenau”. Rystede, mere end sprængte, lettere anlæg, panserkupler og forsvin-dingstårne i stykker
 28 cm Haubitz 10 km. 340 kg. Schwerer Küsten-Mörser. Meget krum skudbane. Oprindeligt udvikler til at slå igennem upansrede skibsdæk i en 90 grader anslagsvinkel hvilket gjorde den meget velegnet til nedgravede anlæg
 30,5 cm Haubitz 11 km. 330 kg. Kurze Marine Kanone. Meget panserbrydende egenskaber. Trængte igennem selv meget svært panser og forårsagede meget voldsomme ødelæggelser inden i værkerne.
 42 cm Haubitz (Mörser) 9-14 km. 810-1160 kg “Dicke Bertha” opkaldt efter Alfred Krupps huatru. Blev brugt hvor intet andet virkede. Dokumenteret at være trængt gennem 2 m. jord, 3 m. armeret beton for derefter at gennembryde 70 cm. mur (uden at detonere) på et ældre fransk fort.

Det skal dog understreges, at man kun rådede over meget lille antal af specielt de meget tunge pjecer. I 1916 20 stk. 42 cm, 11 stk 30,5   cm og  4 stk 28 cm.

Udover dette svære belejringsskyts rådede tyskland over det gængse feltartilleri på 7,7 til 15 cm.