Anlæg på Vestvolden

Vestvolden – et moderne forsvarsværk i en ny tid

Vestvolden blev anlagt for at løse flere afgørende opgaver på én gang. Sammen med de øvrige anlæg skulle den danne en sammenhængende spærring mod fjendtlig fremrykning fra vest og syd mod København. Samtidig skulle den holde fjendtligt artilleri så langt væk, at hovedstaden ikke kunne bombarderes. Endelig skulle Vestvolden kunne støtte og flankere de sydligste dele af Nordfronten.

Vestvolden var således ikke blot en mur i landskabet, men et gennemtænkt forsvarssystem, tilpasset den moderne krigsførelse omkring år 1880.

Fra bastioner til moderne fæstning

Tidligere tiders fæstninger var typisk opbygget med savtakkede volde – det såkaldte tracé crémaillet. Formen gjorde det muligt at beskyde fjenden i næsten rette vinkler og forhindre blinde vinkler foran volden. Ideen var klar: fjenden skulle beskydes på lang afstand og holdes under ild hele vejen frem mod fæstningen.

Københavns gamle volde og Kastellet er bygget efter dette klassiske bastionære princip. Vestvolden repræsenterer derimod et markant brud med fortiden.

Et langt og sammenhængende anlæg

Vestvolden er 14,3 kilometer lang og strækker sig fra Køge Bugt i syd til Utterslev Mose i nord. Anlægget består af 23 næsten rette voldlinjer, der knækker let ved 22 punkter (I–XXII). Samlet giver det volden et svagt buet forløb, som reducerede risikoen for effektiv fjendtlig flankeringsild.

Hver voldlinje er omkring 600 meter lang. I den nordligste del laver volden en skarp bøjning mod øst for yderligere at forhindre fjendtlig beskydning langs voldens længde.

Graven, glaciset og infanteriet

Foran volden lå en bred, våd grav. Foran graven fandtes en cirka 8 meter bred dækket vej bag det skrånende glacis. Glaciset kunne indrettes til infanteriforsvar og var en vigtig del af det samlede forsvar.

Den nordligste del af anlægget kaldes Husumenceinten. Her havde volden fire fronter med polygonalt grundrids. Graven foran de midterste fronter blev flankeret af en fremspringende kaponiere, mens andre fronter blev dækket af oversvømmelser fra Kagsmose og ild fra åbne flanker ved Utterslev Mose.

Et miks af fæstningsprincipper

Vestvolden er opført med flere forskellige fortifikatoriske systemer:
det bastionære grundrids, det modificerede bastionære grundrids, det polygonale grundrids – og kombinationer heraf. Det mest udbredte system på Vestvolden er det modificerede bastionære grundrids, mens de midterste fem fronter har polygonalt grundrids.

Sommerfeldts nyskabende system

Det modificerede bastionære grundrids blev udviklet af oberstløjtnant Sommerfeldt. Han hentede inspiration fra de store moderne fæstninger i Belgien og Holland, blandt andet Antwerpen, Liège, Namur og Amsterdam.

Systemet var banebrydende for sin tid og blev senere kendt som den Sommerfeldtske Front eller den danske front.

Kaponiererne – voldens skjulte våben

Mellem Avedøre og Brønshøj er Sommerfeldts system særlig tydeligt. Her var tanken, at den afgørende flankerende beskydning først skulle sættes ind, når fjenden begyndte at forcere graven og dermed var mest sårbar.

Langs hele volden lå kaponierer med cirka 600 meters mellemrum, placeret ved vandkanten på voldens østside. Fra kaponiererne skød man ikke frem mod fjenden, men langs graven mod den næste kaponiere. Blinde vinkler blev senere dækket af mindre geværkaponierer, opført frem mod 1. verdenskrig.

Voldens indretning og artilleri

Voldens brystværn er omkring 10 meter tykt. Bag voldkronen løb voldgangen, cirka 3 meter under ildlinjen og omkring 4 meter bred. Ramper førte fra voldgaden op til voldgangen og videre til kanonbænkene.

Til beredskab fandtes i alt 56 stykker fæstningsskyts opstillet på betonbrisker, suppleret af feltskyts. Kanonerne til fjernkamp var placeret i batterier langs hele volden – på traditionel vis – men udformet forskelligt alt efter terrænets beskaffenhed.

Vestvolden blev dermed et møde mellem gamle principper og moderne krigsteknologi: et forsøg på at skabe et tidssvarende fæstningsværk i en tid, hvor krigens udvikling allerede var ved at overhale de faste forsvarsværker.