Baggrunden for Befæstningen skal findes i både Danmarks dramatiske historie i 1800-tallet og de politiske og militære strømninger, der prægede tiden. Erfaringer fra nederlag, national usikkerhed og en splittet offentlig debat var afgørende for, at fæstningen blev opført.
Baggård i København
Den gamle fæstning forsvinder
Fra 1872 blev Københavns middelalderlige volde nedlagt. I århundreder havde de holdt byen indespærret, så den kun kunne vokse i højden. Samtidig strømmede mennesker fra land til by, og de tætte boligforhold førte til alvorlige sanitære problemer og sygdomme som kolera. Byen havde brug for plads – og for forandring.
Et århundrede præget af nederlag
1800-tallets sidste del var præget af nationalt mismod. Mange kunne stadig huske englændernes angreb i 1801 og bombardementet i 1807, hvor Danmark mistede sin flåde. Det svækkede rigets stilling afgørende. Manglende søherredømme førte til økonomisk sammenbrud, statsbankerot i 1813 og tabet af Norge i 1814.
Den korte optimisme efter sejren i Treårskrigen i 1850 gav et romantisk, men urealistisk syn på Danmarks militære formåen. Det kulminerede i nederlaget i 1864 – den største nationale katastrofe i nyere tid – hvor Danmark mistede omkring en tredjedel af sit land og sin befolkning.
Dybbøl skanse IV
Forsvarsdebatten efter 1864
Efter nederlaget stod det klart, at forsvaret måtte gentænkes. Mange officerer havde personlige erfaringer fra krigene, og deres holdninger var præget af både militær baggrund og politisk ståsted. Samtidig var det unge demokrati præget af magtkampe mellem Folketing og Landsting og en stærk kongemagt, hvilket gjorde beslutninger vanskelige.
Politisk havde Danmark i 1849 fået den første grundlov der afløste 200 års enevælde. En stor del at den politiske magt lå dog stadig hos kongen. Han udpegede stadig personligt en del af landstingets medlemmer. I landstinget sad hovedsageligt hos godsejere og den højere middelklasse.
I folketinget sad primært håndværkere og landmænd.
Der var i grundloven lagt op til at folketing og landsting i den samlede rigsdag skulle regere i enighed, dog med mulighed for at kongen kunne gribe ind hvis demokratiet skulle blive for uregerligt. Sammensætningen brsværliggjorde dog samarbejdet.
Frederik VII
En polariseret tid
Debatten om Danmarks forsvar blev hurtigt polariseret. Skulle landet forsvares med en stærk flåde, en mobil hær – eller med en befæstet hovedstad? Politiske ideologier og militære interesser blandede sig, og især i årene 1880–1886 udviklede diskussionen sig voldsomt.
Resultatet blev, at baggrunden for Københavns Befæstning ikke var én klar beslutning, men et komplekst og konfliktfyldt samspil mellem historie, frygt, politik og militær tænkning.
.