Barakke- og Saltholmbatterierne blev anlagt på Saltholm i årene op mod Første Verdenskrig og udgør et særligt – og ofte overset – afsnit af historien om Københavns Befæstning. Batterierne var ikke blot lokale forsvarsanlæg, men direkte reaktioner på internationale spændinger og stormagtspolitik.
Et europæisk ekko af den russisk-japanske krig
Barakke Batteri blev opført i 1904 på Saltholms nordvestlige kyst ved Barakkebroen. Opførelsen faldt sammen med den Russisk-japanske krig, en konflikt der udspillede sig i Østasien, men som fik mærkbare konsekvenser helt op i Øresund. Formålet med batteriet var at demonstrere Danmarks vilje og evne til at opretholde kontrollen over gennemsejlingen af Øresund.
Især Rusland og Tyskland havde store interesser i stræderne. Rusland ønskede at sende Østersøflåden gennem de danske farvande – blandt andet via Storebælt – på vej mod Japan, ledsaget af danske lodser. Samtidig fandtes der en engelsk-russisk traktat, som gav Storbritannien mulighed for at gribe ind mod Rusland, hvilket skabte yderligere spændinger. Tyskland frygtede britisk adgang til Østersøen, men så samtidig gerne, at Rusland fik sin flåde ud, så Tyskland selv kunne styrke sin position som dominerende sømagt i området.
Barakke- og Saltholmbatterierne er så vidt vides de eneste befæstningsanlæg i Europa, der direkte kan knyttes til den russisk-japanske krig.
Politisk efterspil
Opførelsen af batterierne udløste betydelig debat i Danmark. Krigsminister Madsen blev offentligt hånet for projektet, og usikkerhed om finansieringen – især af overdækkede mandskabsrum – blev politisk sprængstof. Sammen med striden om fredskrudtmagasinerne på Vestvolden bidrog sagen til både Madsens og regeringens fald i 1905.
Barakke batteri
Barakke Batteri
Barakke Batteri var et åbent jordværk, hvor skytset stod på betonbrisker bag lave, halvmåneformede jordvolde. Oprindeligt var batteriet bevæbnet med to 47 mm kanoner. Under Første Verdenskrig blev det udbygget og forstærket med to 75 mm feltkanoner samt to 47 mm kanoner i luftmålsaffutage.
Batteriets projektør var placeret på et lavt trætårn nord for Barakkegården. Hertil kom en remise til Saltholmsbanens lokomotiv, et ammunitionsdepot og flere støttebygninger. Batteriets primære opgave var at belyse og beskyde minefelterne i Hollænderdybet.
Bestykning jvf. Kaptajn Sv. Bernhard Nielsen håndskrevne notater 1915-18:
Barakke batteri
| Antal | Type | Model/kaliber | Oplagt ammunition |
| 2 | 75 mm hurtigskydende kanon i feltlavet med skjold | L/28 M/1894 | 600 ringgranater med sprængladning og perkussions- brandrør |
| 260 granakardæsk | |||
| 40 kardæsk | |||
| 897 ladningshylstre med røgfrit krudt | |||
| 2 | 47 mmhurtigskydende kanon i luftmålsaffutage | L/44 M/1886 | 487 patroner med ladt granat |
| 99 granatkardæsk | |||
| 397 brandprojektiler | |||
| Håndvåben | |||
| 2 | 8 mm. mitrailleuse | 17.280 patroner | |
| 8 | Rekylgevær | M/1903 | 26.640 patroner heraf 728 alarmammunition |
| 150 | Bagladerifler (oplagt) | 14.960 patroner heraf 690 alarmammunition | |
| 10 | Pistoler (oplagt) | M/1882 | 360 patroner |
| Diverse materiel | |||
| 2 | 90 cm. projektør | Den ene i reserve | |
| 1 | 3 m. afstandsmåler | ||
| 1 | 1,25 afstandsmåler | M/1916 | |
| 1 | Pejlekikkert af ældre model | ||
| 4 | Dobbeltkikkerter | ||
| Mandskab | |||
| 1 | Kaptajn | ||
| 3 | Løjtnanter | ||
| 1 | Officiant | ||
| 6 | Kadeter eller korporaler | ||
| 13 | Underkorporaler | ||
| 107 | Konstabler |
Besætningen var indkvarteret i Barakkegården. KFUM etablerede soldaterhjem på øen, for bl.a. 25.000 kr. doneret af Kristelig Tandlægeforening.
Batteriet blev sløjfet i 1932 og der findes stort set intet tilbage af det.
Blæksprutten gjorde sig lystig i 1904
Saltholm batteri
Saltholm Batteri
Saltholm Batteri blev opført i 1912 på øens vestkyst. Det var ligeledes et åbent jordværk, men her med våd grav. Skytsene var placeret på betonbrisker adskilt af en travers, som rummede ammunitionsmagasinet. Oven på traversen lå batteriets ildlederpost sammen med projektøren, og umiddelbart bag magasinet fandtes en lille, rektangulær kasernebygning.
Batteriets opgave var at forhindre fjendtlig landgang på Saltholm og at beskytte de minefelter, der var udlagt mellem øen og Dragør Fort samt mellem øen og Middelgrundsfortet. Derudover skulle batteriet hindre fjendtlige enheder i at operere i farvandet omkring Saltholm.
Begge Saltholmbatterier blev nedlagt i 1932. I dag ligger de på privat grund og er vanskeligt tilgængelige, ikke mindst på grund af de vanskelige anløbsforhold ved øen. Dermed er de fysiske spor af Danmarks stormagtspolitiske balancegang næsten skjult – men historien er stadig højst levende.
Bestykning jvf. Kaptajn Sv. Bernhard Nielsen håndskrevne notater 1915 – 18:
Saltholm Batteri
| Antal | Type | Model / kaliber | Oplagt ammunition |
| 2 | 75 mm. hurtigskydende kanon | L/50 | 393 brisantgranatpatron med sikkerhedsbrandrør |
| 249 Granatkardæskpatron | |||
| Håndvåben | |||
| 8 | 8 mm. rekylgevær | M/1903 | 28.880 patroner heraf 720 alarmammunition |
| 90 | Bagladeriffel (oplagt på Trekroner) | 7.480 patroner heraf 680 alarmammunition | |
| 10 | Pistol (oplagt på Trekroner) | M/1882 | 360 patroner |
| Diverse materiel | |||
| 2 | 90 cm. projektør | Den ene i resaerve | |
| 1 | Pejlekikkert | M/1880 | |
| 1 | Pejlekikkert | ||
| Mandskab | |||
| 4 | Løjtnanter | ||
| 1 | Officiant | ||
| 4 | Kadetter eller korporaler | ||
| 4 | Underkorporaler | ||
| 51 | Konstabler | Heraf 1 bårefører, 1 hjælper, 2 bærere |
Batteriet blev nedlagt i 1932 og ligger i dag på privat grund.
Både Barakke og Saltholm batterier er svært tilgængelige på grund af anløbsforholdene på Saltholm.
Satire
Der var stadig skepsis over for befæstningen i visse kredse af befolkningen.
Det satiriske magasin “Blæksprutten” gjorde sig i 1904 lystig over anlæggene på Saltholm.
Blæksprutten 1904