Københavns Befæstning 1880-1920 Befæstningen i tal < Københavns Befæstning 1880-1920

Befæstningen i tal

Befæstningen i tal – et økonomisk kraftværk

Befæstningen i tal. Byggeri på Vestvolden 1889

Byggeri Vestenceinten 1889

Tallene for befæstningen giver et sjældent indblik i de enorme ressourcer, der blev sat ind på opførelsen af landbefæstningen i årene 1886–1894 – de såkaldte provisorieår. Opgørelserne stammer fra krigsminister Bahnson og vidner om meget betydelige investeringer, ikke mindst når man tager i betragtning, at midlerne blev anvendt uden egentlig bevilling fra Rigsdagen.

For at gøre beløbene mere forståelige i dag er udgifterne omregnet til 2019-kroner. Omregningen er foretaget ud fra en simpel faktor, hvor 1 krone i 1890 svarer til 71 kroner i 2019. Der er ikke taget højde for ændringer i købekraft eller samfundsøkonomi – tallene skal derfor ses som et overordnet sammenligningsgrundlag.

Anlæggene

Byggeri Vestvolden1889

De samlede udgifter til anlæggene udgjorde i 1894 ca. 13,19 mio. kr., hvilket svarer til knap 944 mio. kr. i 2019. Den klart største post var Vestenceinten og Husumenceinten med 6,15 mio. kr. – næsten halvdelen af den samlede anlægssum. Også forterne – herunder Garderhøj, Lyngby, Bagsværd og Gladsaxe – repræsenterede betydelige investeringer, ligesom oversvømmelsesanlæg, broer, veje og batterier på Nordfronten spillede en vigtig rolle i helheden.

Hvad kostede det at bygge?

Når man ser på de samlede anlægsudgifter fordelt på arbejdets karakter, tegner der sig et tydeligt billede af et ekstremt ressourcekrævende projekt. Jordarbejder, beton- og murerarbejde samt panserkonstruktioner og skyts udgjorde de tungeste poster. Hertil kom udgifter til veje, jernbaner, dæmninger, mandskabsboliger, civilt personale og løbende drift.

Mængder i monumental skala

Byggeri på Vestvolden 1890

Punkt VII ca. 1890

Mængderne bag tallene understreger anlæggets omfang. Der blev flyttet omkring 33,6 millioner kubikmeter jord, anvendt over 50.000 m³ stenslag og støbt næsten 80.000 m³ beton. Det er arbejder i en skala, der selv efter nutidens standarder fremstår imponerende.

Samlet set viser tallene, at Københavns Befæstning ikke blot var et militært projekt, men et af de største og mest kostbare anlægsarbejder i Danmark i slutningen af 1800-tallet – både økonomisk, teknisk og logistisk.

1894 2019
Anlæg
Oversvømmelsen, broer og veje 1.450.000 kr. 102.950.000 kr.
Christiansholmslinien 920.000 kr. 65.320.000 kr.
Batterierne på Nordfronten 460.000 kr. 32.660.000 kr.
Vestenceinten og Husumenceinten 6.150.000 kr. 436.650.000 kr.
Fortun fort 550.000 kr. 39.050.000 kr.
Garderhøj Fort * 1.100.000 kr. 78.100.000 kr.
Lyngby Fort   ** (Gammelmosegaard) 1.070.000 kr. 83.070.000 kr.
Bagsværd Fort 675.000 kr. 47.925.000 kr.
Gladsaxe Fort 675.000 kr. 47.925.000 kr.
Avedøre og Hvidøre batterier 140.000 kr. 9.940.000 kr.
13.190.000 kr. 943.590.000 kr.
Anlægsudgifter
Køb af grunde og leje 2.255.000 kr. 160.105.000 kr.
Panserkonstruktioner og skyts 2.325.000 kr. 165.075.000 kr.
Jordarbejder 3.280.000 kr. 232.880 kr.
Murerarbejde, beton, stenslag 3.475.000 kr. 246.725.000 kr.
Veje, jernbaner, broer, dæmninger 920.000 kr. 65.320.000 kr.
Fredsmagasiner, boliger tilsynet 160.000 kr. 11.360.000 kr.
Diverse 325.000 kr. 23.075.000 kr.
Civil personale 410.000 kr. 29.110.000 kr.
Anden drift, kørsel, leje 90.000 kr. 6.390.000 kr.
13.240.000 kr. 707.392.880 kr.
Mængder
Udgravningsarbejder 505.000 kubikfavne 33.650.000 m3
Stenslag (anslagssten) 7.500 kubikfavne 50.082 m3
Beton 2.540.000 kubikfod 78.486 m3
33.778.568

* Garderhøj Fort                                                     1.100.000                   78.100.000    (selvbeskatningen
** Lyngby Fort                                                            1.070.000                    83.070.000   (heraf selvbeskatningen 200.000)