Den frivillige Selvbeskatning < Københavns Befæstning 1880-1920

Den Frivillige Selvbeskatning var et et folkeligt forsvarsinitiativ, og blev den mest omfattende og ambitiøse private indsamling i forbindelse med Københavns Befæstning. Baggrunden var en langvarig og bitter politisk strid om hovedstadens forsvar, som i årevis havde blokeret for statslige bevillinger.

Opråb

Tidsskriftet Vort Forsvar havde gennem flere år fungeret som debatforum for fæstningssagen – ikke mindst som talerør for højerestående officerer. I 1884 bragte bladet et markant opråb, underskrevet ”N. S. W.”, hvor en kreds af bekymrede mænd opfordrede til dannelsen af en komité, der gennem frivillige bidrag fra hele det danske folk skulle sikre midler til fædrelandets forsvar.
Opråbet lød således:

“Nogle Mænd, som med Sorg have iagttaget Forsvarssagens gang, ville forsøge at faa dannet en Komité, der ved et Opraab til hele det danske Folk skulde søge at skaffe frivillige Bidag til Fædrelandets forsvar.
D’Hrr. hvem denne Sag maatte ligge alvorligt på Sinde, og som ville støtte samme med deres Navn, med Raad og Daad, eller paa anden Maade yde kraftig Bistand, bedes at indsende deres ærede adresser under Mærket: “Fædrelandets Forsvar” til redaktionen af “Vort Forsvar” som velvilligst har lovet os at tilstille os de mulig indkomne Breve”
N. S. W.

Hvervning og organisering

Inden for blot et halvt år meldte omkring 2.000 personer sig. Herefter blev landet opdelt i kredse, og den frivillige selvbeskatning kunne begynde.

Foreningens bestyrelse talte fremtrædende skikkelser fra samfundets øvre lag. Formand var gehejmekonferensråd Ernst Emil Rosenørn. Grosserer Wilhelm Nissen stod i spidsen for forretningsudvalget, mens etatsråd og grosserer Claus L. Smidt var hovedkasserer. Fra 1886 indtrådte general Poul Egede Glahn som næstformand. Bestyrelsen talte desuden entreprenøren Niels Andersen, og Henrik Wulff samt Alfred Råvad fungerede i perioder som sekretærer.

Ernst Emil Rosenørn

Wilhelm Nissen

Poul Egede Glahn

I det store opråb henvistes bl.a. til at “Fædrelandet næsten var blottet for faste Forsvarsmidler” at den indre strid om befæstningen har “hindret Bevillingen af de til Forsvarsanlæg fornødne Midler, følgelig ogsaa arbejdets paabegyndelse” hvorefter “Alle og Enhver opfordres til ved en frivillig Selvbeskatning at tilvejebringe saa vidt muligt hvad der udkræves til det omhendlede Arbejdes Paabegyndelse og Fortsættelse, indtil den nu foreliggende Hindring for Statsmagternes Samvirken, er fjernet”.

Grundlovssange 1850-1886

Sangbog til forsvarssagen

Som led i indsamlingen blev sangbogen Grundlovssange 1850–1886, redigeret af H.P.B. Barfod, udgivet til fordel for Fædrelandets Forsvar. Bogen var tilegnet Kong Christian IX.

Initiativet var både idealistisk og symbolsk. Det skal ses i lyset af, at konseilspræsident Estrup under ingen omstændigheder ønskede at indføre indkomst- og formueskat til finansiering af forsvaret. Højre repræsenterede i vid udstrækning godsejere, fabrikanter og grosserere – netop de grupper, der ville blive hårdest ramt af en sådan beskatning.

Men debatten var intens, og selv blandt fæstningsvennerne vakte udtrykket “faste Anlæg” opstandelse. Netop faste anlæg kunne jo blive en afgørende hindring for felthærens operationsfrihed.

Foreningens bestyrelse 1889

Foreningen og den skarpe retorik

Den Frivillige Selvbeskatning havde en markant fortaler i ingeniørkaptajn Sommerfeldt, der senere blev chef for befæstningsbyggeriet. På et møde i Casino fremlagde han et regnestykke: Hvis samtlige landets indbyggere bidrog med 10 øre om ugen i syv år, ville man nå de 70 millioner kroner, som regeringen manglede.

I praksis blev en række grupper dog straks fraregnet(De 4 f’er): Fruentimmere, Folkehold (tjenestefolk) Fallenter (fattiglemmer) og Fjolser”, dernæst ”Hørupperne, Forsvarsnihilister og Hjemmetyskere” – og til sidst de lunkne og partifanatiske, som nok ønskede et forsvar, men ikke ville støtte det gennem frivillige bidrag. Retorikken fejlede med andre ord ikke noget.

Indsamlingsbudget

Derefter regnedes med en målgruppe på 1/4 af befolkningen og en betaling på 40 øre om ugen for at nå det erklærede mål – de 70 millioner kroner. Betragtningen blev bekræftet af de 107.000 mænd over 18 der havde støttet den store Forsvarsadresse i “Vort Forsvar”. For at opnå en vis budgetsikkerhed fraregnedes 7000 af disse som døde eller udvandrede. Tilbage regnedes med 100.000 frivillige indbetalere.

Indsamlingsbudgettet

Efter frasortering regnede man med, at omkring en fjerdedel af befolkningen kunne bidrage. Med en gennemsnitlig betaling på 40 øre om ugen skulle det give de ønskede 70 millioner kroner.

Udgangspunktet var de 107.000 mænd over 18 år, som havde underskrevet den store forsvarsadresse i Vort Forsvar. Heraf blev 7.000 fratrukket som døde eller udvandrede, hvilket efterlod et beregnet grundlag på 100.000 frivillige bidragydere.

Den forventede årlige indtægt blev opgjort således:

50.000 ubemidlede – 10 øre ugentligt: ca. 0,25 mio. kr.
30.000 middelklasse – 5 kr. månedligt: ca. 1,75 mio. kr.
15.000 velstående – 200 kr. månedligt: ca. 3 mio. kr.
5.000 rige – 1.000 kr. årligt: ca. 5 mio. kr.

Forventet samlet indtægt: ca. 10 mio. kr. årligt.

Resultatet: 1,7 millioner kroner

Ved årets udgang den 31. december 1891 kunne resultatet gøres op: 1.702.000 kroner. Det var meget langt fra det erklærede mål på 70 millioner.

At kalde indsamlingen en fiasko er dog næppe rimeligt. Beløbet var betydeligt, men stod i skarp kontrast til de store ambitioner. Samtidig havde Estrup kort efter indsamlingens begyndelse iværksat opførelsen af befæstningen med provisoriske midler. Var dette ikke sket, havde indsamlingen formentlig udviklet sig anderledes.

I bund og grund var selvbeskatningen et udtryk for frustration over en vaklende hærledelse og en rigsdag, der ofte handlede mere ud fra følelser og ideologi end ud fra militære realiteter.

foreningens logo

Garderhøj Fort og Gammelmosegårdfortet

Efter kongeligt samtykke den 10. marts 1886 påbegyndte Den Frivillige Selvbeskatning opførelsen af Garderhøj Fort. Anlægsudgiften var ca. 1,1 millioner kroner. Oberstløjtnant Sommerfeldt fra Ingeniørtropperne fungerede som foreningens tekniske konsulent og fik samtidig det overordnede ansvar for det øvrige befæstningsbyggeri.

For de resterende indsamlede midler købte foreningen et areal ved Gammelmosegård. Her blev Gammelmosegårdfortet (Lyngby Fort) senere opført ved hjælp af provisoriske statsmidler.

Erindringsmedaljer

Lokal erindrings-medalje

Erindrings-medalje i sølv

Forsiden af sølvmedaljen

Foreningen lod præge erindringsmedaljer som minde om indsatsen. En særlig kendt udgave findes i guld med krigsminister C.F. Ravns navn præget i kanten. Derudover blev medaljen fremstillet i både sølv og bronze, ligesom der også blev produceret lokale erindringsmedaljer.