Ødelagt pansertårn
I årtierne op til Første Verdenskrig gennemgik det tyske artilleri en nærmest eksplosiv teknologisk udvikling. Hvor man i 1864 stadig anvendte relativt konventionelle 24-punds (15 cm) riflede bronzekanoner, stod man omkring 1914 med enorme stålhaubitser, hydrauliske rekylbremser og granater i hidtil usete størrelser og vægte.
Udviklingen kan følges fra de riflede 15 cm stålkonstruktioner, der blev anvendt under den fransk-tyske krig i 1870–71, til de egentlige kæmpekanoner, som var designet specifikt til at nedkæmpe moderne befæstninger. Samtidig blev granaternes sortkrudtsladning erstattet af brisant sprængstof, hvilket dramatisk øgede deres ødelæggelseskraft.
42 cm. granat
De tungere granater, kombineret med hårde stålkappeprojektiler, gav en markant større indtrængningsevne – især mod beton, panserkupler og underjordiske anlæg. Hvor ældre fæstninger var bygget til at modstå granatsplinter og trykbølger, var de nye tyske våben konstrueret til at gennembryde selve konstruktionen.
Det tunge tyske belejringsartilleri – overblik
| Kaliber | Betegnelse | Række- vidde | Projektil vægt |
Egenskaber |
| 13 cm | Belejringskanon | 14 km. | 40 kg. | Bedst med kardæsk mod fjerne udækkede mål |
| 15 cm | Som de danske, men rækkevidde senere forbedret | |||
| 21 cm | Haubitz (Mörser) | 9,7 km. | 120 kg | Meget nøjagtig “Haargenau”. Rystede, mere end sprængte, lettere anlæg, panserkupler og forsvin-dingstårne i stykker |
| 28 cm | Haubitz | 10 km. | 340 kg. | Schwerer Küsten-Mörser. Meget krum skudbane. Oprindeligt udvikler til at slå igennem upansrede skibsdæk i en 90 grader anslagsvinkel hvilket gjorde den meget velegnet til nedgravede anlæg |
| 30,5 cm | Haubitz | 11 km. | 330 kg. | Kurze Marine Kanone. Meget panserbrydende egenskaber. Trængte igennem selv meget svært panser og forårsagede meget voldsomme ødelæggelser inden i værkerne. |
| 42 cm | Haubitz (Mörser) | 9-14 km. | 810-1160 kg | “Dicke Bertha” opkaldt efter Alfred Krupps huatru. Blev brugt hvor intet andet virkede. Dokumenteret at være trængt gennem 2 m. jord, 3 m. armeret beton for derefter at gennembryde 70 cm. mur (uden at detonere) på et ældre fransk fort. |
“Dicke Bertha” – fæstningsdræberen
Den mest kendte af disse kæmpekanoner var 42 cm haubitsen, populært kaldet “Dicke Bertha”, opkaldt efter Alfred Krupps hustru. Våbnet blev udviklet af Krupp og sat ind, hvor selv de tungeste fæstninger ellers havde vist sig modstandsdygtige.
Der findes dokumenterede tilfælde, hvor en 42 cm granat trængte gennem 2 meter jord, 3 meter armeret beton og derefter gennemborede 70 cm murværk i et ældre fransk fort – uden at granaten eksploderede før gennemslaget.
Få våben – enorm effekt
Det er vigtigt at understrege, at tyskerne kun rådede over et meget begrænset antal af de tungeste pjecer. I 1916 omfattede beholdningen cirka:
-
20 stk. 42 cm haubitser
-
11 stk. 30,5 cm haubitser
-
4 stk. 28 cm haubitser
Trods det beskedne antal havde disse våben en enorm psykologisk og militær effekt. De viste med al tydelighed, at selv de stærkeste befæstninger kunne nedkæmpes med tilstrækkeligt tungt artilleri – en erkendelse, der fik stor betydning for vurderingen af faste anlæg som Københavns Befæstning.
Tysk 42 cm. haubits
Rørvogn 42. cm haubits
42 cm. granat
Tysk 30,5 cm. haubits
Tysk 28 cm. haubits
Tysk 21 cm Haubits
Feltartilleri
Udover dette svære belejringsskyts rådede det tyske artilleri over det gængse feltartilleri på 7,7 til 15 cm.
Tysk 15 cm. felthaubits
Tysk 10,5 cm felthaubits
Tysk 7,7 cm. feltkanon