Flakfortet

Flakfortet er et søfort, opført som led i den store udbygning af Københavns søbefæstning i årene 1910–1914. Fortet blev anlagt på den nordvestlige del af Saltholms Flak og udgjorde den tredje og længst fremskudte del af hovedstadens søforsvar.

Flakfortet

Flakfortet er opført på en kunstig ø og var ved færdiggørelsen et teknologisk pionerarbejde. Øen dækker et areal på ca. 32.000 m² og regnes som verdens næststørste kunstige ø fra perioden. Formentlig var det første gang, at man anvendte sænkekasser af jernbeton i denne skala. De første sænkekasser blev støbt på Lynettens kaj og bugseret ud til byggepladsen, mens de sidste blev fremstillet direkte på Flakfortets egen kaj.

Fortets opgave

Flakfortets primære opgave var at kontrollere og beskytte de vigtige sejlløb ind mod København. Fortet dækkede Hollænderdybet – sejlrenden mellem Flakfortet og Middelgrunds Fort – som var en af hovedindsejlingerne til hovedstaden.

Derudover skulle fortet beskytte Flinterenden, sejlløbet mellem Sverige og Saltholm, og det havde samtidig mulighed for at true eller helt hindre nord–sydgående trafik gennem Øresund. Sammen med de øvrige søforter udgjorde Flakfortet derfor et centralt led i forsvaret af København fra søsiden.

Bevæbning og bemanding

29 cm. haubits

Flakfortet blev gennem tiden omarmeret flere gange. Ved opførelsen var fortet bevæbnet med fire 29 cm haubitser M/1910, seks 21 cm kanoner M/1913 samt fire 75 mm hurtigskydende kanoner. Under sikringsstyrken blev bevæbningen yderligere forstærket med en 75 mm kanon, to 47 mm ballonkanoner og to 8 mm rekylgeværer.

Til observation og belysning blev der opstillet fire 150 cm projektører samt en 90 cm projektør, der også kunne anvendes mod luftfartøjer. Fortets fulde bemanding udgjorde omkring 550 mand.

40 mm. antiluftskyts

I 1950 blev dele af den oprindelige bevæbning udskiftet. Fortet fik blandt andet fire tunge tyske 105 mm luftværnskanoner, formentlig overført fra stillingerne ved Hanstholm, samt seks dobbelte 40 mm luftværnskanoner M/36, som Danmark havde modtaget som Marshall-hjælp. De 40 mm kanoner var amerikanske kopier af den kendte Bofors-konstruktion. Hertil kom et mindre antal 20 mm luftværnskanoner.

Flakfortet fungerede som aktivt søfort frem til 1957. I 1965 besluttede man at etablere en HAWK-raketeskadrille på Middelgrundsfortet, men under de omfattende ombygningsarbejder blev raketenheden midlertidigt placeret på Flakfortet i perioden 1965–1968. Dermed indgik fortet også i Københavns moderne luftforsvar under Den Kolde Krig.

Hawk på Flakfortet

I årene 1965-1968 indgik fortet i raketforsvaret af København med nogle HAWK-batterier, inden disse blev flyttet permanent til Middelgrundsfortet.

Fra militæranlæg til privat eje

Artilleri på Flakfortet

Efter militærets endelige fraflytning, blev Flakfortet i 1975 udlejet til Københavns Sejlunion og åbnet for offentligheden. I denne overgangsperiode blev anlægget desværre udsat for omfattende hærværk, som satte sine tydelige spor.

I de 20 år har fortet været i privat eje og har været brugt til bl.a. events og konferencelokaler.

I 2026 er fortet udbudt til salg for den nette sum af 75.000.000.

I dag står Flakfortet som et markant monument over både den klassiske søbefæstning og overgangen til moderne luft- og missilforsvar – et sjældent vidnesbyrd om mere end hundrede års militærhistorie i Øresund.

Fortet indvendig 2011

Fortet udvendig 2011

Flakfortets bestykning jvf. Kaptajn Sv.  Bernhard Nielsen håndskrevne notater 1915-18:

Håndtegnet skitse