På grund af de store terrænforskelle nord for København var det ikke muligt at anlægge en sammenhængende voldlinje (enceinte), som man gjorde på Vestfronten. I stedet blev Nordfronten opbygget som et todelt forsvar:
en indre linje af batterier og en ydre linje af forter.
Tegning af oversvømmelsen
Nordfronten blev opdelt i fire afsnit: Ordrup, Fortun, Lyngby og Tinghøj. Hele området lå bag et omfattende oversvømmelsesanlæg, som efter behov kunne sættes under vand for at sinke eller standse en fjendtlig fremrykning. Oversvømmelserne var opdelt i en Nordre og en Søndre Oversvømmelse, adskilt af Jægersborg Stemmeværk tæt ved Jægersborg Kaserne.
Batterilinien
Den indre batterilinje bestod af de to store batterier Tinghøj Batteri og Vangede Batteri, med det noget mindre Buddinge Batteri placeret imellem dem.
Tinghøj Batteri
Herudover fandtes to mindre batterier:
-
Gentofte Batteri, øst for nordspidsen af Gentofte Sø
-
Bernstorff Batteri, vest for Bernstorff Slotspark tæt ved Nordbanen
Begge disse lå bag den Søndre Oversvømmelse.
Endelig var der to flankeringsanlæg: Vestre og Østre Ordrup Krat Batteri, placeret i den nordlige del af Ordrup Krat. Det vestre batteri lå sydøst for Røde Port, mens det østre lå syd for Fuglsangsø.
Fortlinien
Den ydre linje bestod af forter, som lå med relativt stor indbyrdes afstand. Fra vest mod øst omfattede fortlinjen:
-
Bagsværdfortet, struben 2018
Gladsaxe Fort, vest for Gladsaxe
-
Bagsværd Fort, syd for Christianslyst
-
Garderhøjfort, nordvest for Jægersborg
-
Lyngby Fort, lidt syd for Lyngby
-
Fortun Fort, vest for Dyrehaven, ca. 800 meter nord for Fortunen
Derudover fandtes Christianholms Batteri, et mere tilbagetrukket anlæg indbygget i Christianholmslinjen. Dette batteri kan med rette betragtes som en del af batterilinjen.
De ældste forter, Garderhøj og Lyngby, var såkaldte enhedsforter med tungt skyts, mens de nyere og mindre anlæg blev betegnet nærkampforter.
“Hullet i Nordfronten”
Mellem fortrækket og Øresund manglede et større permanent anlæg. Dette svage punkt blev kendt som det berømte “hul i Nordfronten”. I et forsøg på at lukke dette hul blev der i 1914 opført det noget hastigt planlagte land- og kystfort Taarbæk Fort.
Karrikatur “Hullet i Nordfronten”
I fortlinjen indgik også Præsteslettebatteriet, opført som øvelsesanlæg af Ingeniørtropperne. Batteriet lå på Præstesletten i Dyrehaven, men havde kun ringe militær betydning. Præstesletteskansen var et jordværk beregnet til omkring 300 mand og var – sammen med to mindre batterier – blandt de første forsøg på at lukke hullet i Nordfronten.
Samtlige forter, batterier og oversvømmelsesanlæg stod færdige i 1894.
Batterilinjen – opgaver
Batterilinjen ved Tinghøj, Buddinge og Vangede skulle beskyde terrænet frem mod forterne og deltage i fjernkampen foran disse. Forternes opgave var at bestryge det åbne terræn foran stillingen samt områderne mellem forterne og samtidig støtte eventuelle feltbefæstninger.
Gentofte og Bernstorff Batterier dækkede den forreste del af den Søndre Oversvømmelse, overgangene og terrænet vest for oversvømmelsen. Vestre og Østre Ordrup Krat Batterier skulle flankere størstedelen af den Nordre Oversvømmelse.
Christianholms Batteri, struben
Christianholms Batteri og Christianholmslinjen skulle forhindre fjendtlig fremtrængen ved Klampenborg, hvor terrænet ved oversvømmelsesbassinerne indsnævredes til to smalle passager: Jernbanedæmningen og Strandvejen. Samtidig skulle anlægget beskyde store dele af den Nordre Oversvømmelse, den sydlige del af Dyrehaven og støtte tropper, der skulle afvise eventuelle landgangsforsøg mod den åbne voldlinje.
Mellem forter og batterier blev der anlagt feltbefæstede stillinger med skyttegrave og pigtrådsspærringer.
Dyrehavestillingen
Kort over befæstningen af Dyrehaven
Dyrehavestillingen strakte sig fra Fortun Fort over præstesletten og Taarbæk Fort til Øresund. Det var en omfattende feltbefæstning med skyttegrave, kommandoposter, batterier samt betonstøbte beredskabsrum og kaponierer som flankeringsstillinger.
Der hørte 8 beredskabsrum til hver 100 mand til stillingen og 5 dobbelte kaponierer. Sidsnævnte var placeret med 2 i fortunens indelukke og 3 mellem indelukket og Taarbæk Fort.
Kaponiererne havde til opgave at belyse og flankere pigtrådsspærringerne.
Der blev desuden anlagt et forhug foran Fortun Fort for at sikre frit skudfelt mellem fortet og Eremitagesletten. Præsteslettestillingen indgik som en del af Dyrehavestillingen.
Baunehøjstillingen (Lundtoftestillingen)
Kasematgruppe i Baunehøjstillingen – A.N. Hvidt 1960
Baunehøjstillingen blev opført i 1914 nord og vest for Baunehøj på Lundtoftesletten nordøst for Lyngby. Stillingen, også kaldet Lundtoftestillingen, var særligt kraftigt befæstet, da den lå i et terræn, som forterne ikke kunne overskue.
Der blev opført tre store dækningsrum, hver beregnet til ca. 250 mand, samt fem kaponierer til belysning og flankerende beskydning af pigtrådsspærringerne.
Hovmarksstillingen
Hovmarksstillingen blev anlagt i årene 1912–1913 ved den sydlige ende af Dæmning 1. Stillingen skulle forhindre fjendtlig overgang af den Nordre Oversvømmelse via dæmningen. To betonstøbte kaponierer dækkede dæmningen i længderetningen.
Vintapperstillingen
Tjørnegårdskaponieren
Vintapperstillingen blev anlagt i 1914 som en mindre feltbefæstning syd og øst for Vintappersøen. Stillingen skulle hindre fjendtlig fremtrængen mellem Lyngby Fort og Garderhøjfort, hvor terrænet var dårligt dækket af begge forter.
Stillingen bestod af skyttegrave, åbne jordværker samt én stor og to mindre betonstøbte kaponierer, der belysede og flankede pigtrådsspærringerne. Hertil kom et mindre beredskabsrum.
Nordfronten i nyere tid
Mange af anlæggene på Nordfronten har overlevet og fortæller i dag historien om Københavns Befæstning.
Alle forter er bevaret, bortset fra Taarbæk Fort, som er tildækket. De fleste har dog været præget af fugt og forfald efter længere tids tomgang. En undtagelse er Bagsværd Fort, som tidligt blev taget i brug af Filmmuseet til opbevaring af brandfarlige film. Gladsaxe Fort har været anvendt af Hjemmeværnet og fremstår velbevaret.
Strubekaponiere Garderhøjfort
Garderhøjfort ejes i dag af Gentofte Kommune og er efter mange års forfald blevet restaureret og indrettet til museumsbrug.
En del batterier er bevaret, mens andre helt eller delvist er forsvundet. Da de primært var jordværker, er det især de betonstøbte magasiner, som stadig eksisterer – enkelte i dag placeret i private villahaver.
I Dyrehavestillingen er alle betonrum bevaret, men tildækket. Der kan fortsat ses spor i terrænet, og enkelte steder kan rester af skyttegravene stadig anes.
Af oversvømmelsesanlæggene findes kun få synlige spor: enkelte stemmeværker, rester af dæmninger samt en restaureret og frilagt styrtseng. Spor af bassinerne kan blandt andet findes ved Bakken og galopbanen.
Andre anlæg, såsom Baunehøjstillingen, Hovmarksstillingen og Vintapperstillingen, er i dag stort set forsvundet, bortset fra enkelte bevarede betonstøbte dele.