Nordfrontens stillinger blev anlagt som støtte til fort- og batterilinjen i Københavns Befæstning. Erfaringerne op mod – og under – 1. Verdenskrig viste nemlig, at et moderne forsvar ikke kunne føres udelukkende fra forter og faste batterier.
Formålet
Tjørnegårdskaponieren
Hvis fjendtligt infanteri kom helt ind på forterne, var artilleriild fra egne bagvedliggende anlæg ofte den eneste effektive beskyttelse. Derfor blev det nødvendigt også at etablere egentlige infanteristillinger i direkte forbindelse med befæstningen.
Stillingerne
Som følge heraf opførte man en række stillinger – også kaldet feltbefæstninger – der skulle sikre et mere sammenhængende og fleksibelt forsvar af Nordfronten.
De vigtigste stillinger var:
-
Dyrehavestillingen
-
Vintapperstillingen
-
Baunehøjstillingen (Lundtoftestillingen)
-
Hovmarkstillingen
Dyrehavestillingen
Kort over befæstningen af Dyrehaven
Dyrehavestillingen var langt den største af disse anlæg, og det er også her, man i dag kan finde flest bevarede spor. Stillingen blev dog tildækket efter 1918, og derfor er resterne ikke umiddelbart synlige i landskabet.
Ser man godt efter, kan man enkelte steder ane betonkanten fra anlæggene. Desuden kan man se markante, unaturlige “bakker”, der adskiller sig fra det omkringliggende terræn. Disse forhøjninger dækker over tidligere beredskabsrum og kaponierer, som i dag ligger skjult under jord og bevoksning – blandt andet i området omkring Dyrehaven.
Billeder fra Dyrehaven 2013
-
- Dækningsrum
-
- Betonrest
-
- Befæstningsarbejder
-
- Dækningsrum