De frivillige, private indsamlinger til forsvaret var en markant del af den ophedede fæstningsdebat i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet
Flere indsamlinger
I perioden fra 1882 til 1913 blev der gennemført ikke færre end fire større indsamlinger, alle med det samme formål: at skaffe midler til forsvaret og Københavns Befæstning, når politikerne enten ikke kunne eller ikke ville bevilge pengene.
Kvindeindsamlingen 1882
Indsamlingerne formåede at rejse betydelige beløb og viste, at store dele af befolkningen var villige til selv at bidrage økonomisk til landets forsvar. Den første var Kvindeindsamlingen i 1882, som finansierede otte 15 cm kanoner – de såkaldte ”kvindekanoner”. To år senere fulgte Den Frivillige Selvbeskatning i 1884, der blandt andet bidrog til opførelsen af Garderhøjfort og dele af Lyngby Fort.
Forsvarsmærke 1908
Kvindeindsamlingen 1907
I 1907 blev Danske Kvinders Forsvarsindsamling (DKF) gennemført. Her gik midlerne især til beklædning og ammunition til de frivillige skyttekorps. Flere af indsamlingerne havde fælles aktører og idégrundlag, og der var tydelige forbindelser mellem blandt andet Kvindeindsamlingen og Den Frivillige Selvbeskatning.
Forsvarsindsamlingen 1913
Det var ikke altid nok blot at samle pengene ind – regeringen skulle også være villig til at modtage gaverne. Det forløb relativt gnidningsfrit i forbindelse med Garderhøj Fort, Lyngby Fort og kvindekanonerne. Anderledes vanskeligt var det for Forsvarsindsamlingen i 1913, der mødte modstand fra en radikal regering, men som til sidst blev accepteret. Denne indsamling bidrog blandt andet til Taarbæk Fort samt undervandsbåden 2. April.
Kvindekanon
Gaven skulle accepteres
Der var tegn på at der var sammenhæng mellem nogle af de frivillige indsamlinger. f.eks. Kvindeindsamlingen fra 1882 og Den Frivillige Selbeskatning 1884.
Det var ikke kun et problem at samle penge ind, men man skulle også sikre sig at regeringen ville modtage gaven. Det gik relativt nemt i forbindelse med Garderhøj Fort, grunden til Gammelmosegård Fort (Lyngby Fort) og “kvindekanonerne”
Forsvarsindsamlingen fra 1913 havde det lidt sværere med en radikal regering. De endte dog med at modtage indsamlingen.
Den frivillige selvbeskatning
selvbeskatningens logo
Den Frivillige Selvbeskatning var den mest omfattende indsamling, men også den, der tydeligst viste begrænsningerne. Over ti år blev der indsamlet omkring 1,7 millioner kroner – langt fra målet på 17 millioner. En væsentlig årsag var, at regeringschef Estrup allerede få år efter indsamlingens start påbegyndte opførelsen af befæstningen for statslige midler.
Indsamlingernes betydning
De frivillige forsvarsindsamlinger havde derfor flere funktioner. De bidrog konkret til opførelsen og udrustningen af dele af befæstningen, men fungerede også som samlingspunkt for fæstningens tilhængere – politisk, ideologisk og folkeligt. Indsamlingerne blev et tydeligt udtryk for, hvor splittet, men også engageret, det danske samfund var i spørgsmålet om landets forsvar.