Søfortet Trekroner, som vi kender det i dag, er 2. generation af et forsvarsværk på stedet. Det første fort blev anlagt allerede i 1713 ca. 200 meter nord for det nuværende. Det var opbygget af udtjente, sænkede orlogsskibe – heriblandt tre linjeskibe, hvoraf ét bar navnet Trekroner og gav fortet sit navn. Dette tidlige fort var i brug frem til 1731.
I 1786 blev opførelsen af et nyt og mere permanent søfort påbegyndt under Christian VII. Det er dette fort, der i hovedtræk danner grundlag for det Trekroner, vi ser i dag.
Fortets opbygning
Søfortet Trekroner er anlagt i tre etager. Nederst lå mandskabets kvarterer og magasiner i de to fløje. På midterste niveau fandtes skytsetagen med kanoner og tilhørende magasiner. Øverst lå fortdækket med åbne batterier, adskilt af kraftige traverser, hvori der også var indbygget ammunitionsmagasiner.
På fortets facer og flanker var der ligeledes åbne batterier, adskilt af traverser. Samlet set var Trekroner et særdeles kraftigt armeret søfort.
Slaget på Reden 1801
Fortet blev indrammet af kraftige pæleværker og en solid rammekonstruktion, som blev fyldt op med jord og mudder fra København i forbindelse med uddybningen af havnen. Allerede i 1801 – før fortet var helt færdigbygget – kom Trekroner i kamp.
Under Slaget på Reden blev fortet hastigt udrustet med 66 kanoner og bemandet med omkring 660 mand. Sammen med flådens skibe og improviserede flådebatterier forsøgte man at holde den engelske flåde, under admiralerne Parker og Nelson, på afstand af København. Trods den hårde modstand endte slaget dog med et dansk nederlag.
Bombardementet 1807
I 1807 blev Trekroner igen taget i brug under englændernes bombardement af København. Udfaldet var katastrofalt: store dele af byen brændte, og Danmark mistede sin flåde. Bombardementet regnes som verdenshistoriens første terrorbombardement rettet mod en civilbefolkning og markerede samtidig første gang, brandraketter blev anvendt i krig – de såkaldte Congreveske raketter, opkaldt efter opfinderen Sir William Congreve.
Efter statsbankerotten var der i mange år ikke midler til at videreudvikle forsvaret. Først i 1818 blev der igen afsat penge til at færdiggøre Trekroner, som stod endeligt færdigt i 1828. Bolværkerne blev da forstærket med en op til tre meter tyk sandstensmur beklædt med granit, og i Struben – indsejlingen til fortet – opførtes brystninger med skydeåbninger.
I 1838-39 blev de to kasernebygninger til fredstidsbrug opført. Under de slesvigske krige var fortet bemandet med omkring 390 mand.
Trekroner udvides
I årene 1865–1869 gennemgik Trekroner en omfattende udvidelse. Der blev opført en kasematbygning, nye batterier med ammunitionsmagasiner indbygget i traverserne samt en søminestation. Alt blev opført i tidens moderne byggemateriale: beton.
I 1868 blev fyrtårnet på Trekroner opført. Det består af et stålskelet beklædt med pånittede stålplader – og fyret er stadig aktivt den dag i dag.
Fortets tre etager
Søfortet Trekroner er anlagt i tre etager. Nederste etage med underbringelse af mandskabet og magasiner i de to fløje, midterst skytsetagen med magasiner og øverst fortdækket med åbne batterier adskilt af traverser. I traverserne var indbygget magasiner til ammunition. På fortets facer og flanker var opført åbne batterier ligeledes adskilt ad traverser med indbyggede ammunitionsmagasiner. Fortet var særdeles stærkt armeret.
Det 20. århundrede
I 1916 blev der etableret et KFUM-soldaterhjem i en barak på fortet, delvist finansieret af bidrag fra vendelboere.
Efter en periode som skolefort blev Trekroner opgivet af forsvaret i 1932.
Under Anden Verdenskrig, 1940–45, fungerede søfortet som kaserne og øvelsesområde for den tyske værnemagt. Der blev desuden anlagt et luftværnsbatteri på fortet.
Trekroner udvendig
- Trekroner 1982
- Havnen 1982
- Fortet og batteri
- Trekroners havn
- Venstre face
- Højre face
- Kasernen
- Porten
- Struben
- Monogram
- Skytsåbninger
- Travers og ildlederpost
- Ildlederpost
- Rekylgeværaffutage
- Briske
- Briske
- Briske med 15 cm. kasematskyts
- 15 cm Kasematskyts
Trekroner indvendig
- Indgangen
- Belægningsrum
- Belægningsgang
- Mandsskabsrum
- Brisk til kasematskyts
- Loft
- Korridor skytsetagen
- Magasin underste etage
- Batterimagasin
- Korridor mandskabsetagen
- Belægningsgang
- Mandskabsetagen
- Spil til skyts
- Skytskasemat
- Batterimagasin
- Underetagen
- Trappe underetage
- Trappe til magasin
- Brisk i kasemat
- Kaponiere skytsetage
- Kasematetagen
- Magasin
- Køkken
- Køkkenet
- Køkken, opvask
- Maskinfundament
Langelinie Batteri
Bag Trekroner lå Langelinie Batteri (armeringsbatteri) Det skulle støtte Trekroner og hindre landgang på Langelinie. Det skulle armeres med to kanoner.
Omkring århundredeskiftet bestod Trekroners bevæbning af:
| 14 stk. | 29 cm. | Jernhaubits |
| 2 stk. | 24 cm. | Kanoner |
| 6 stk. | 17 cm. | Stålkanoner |
| 11 stk. | 15 cm. | Jernkanoner |
| 8 stk. | 47 mm. | Kanoner |
Bestykning og beholdning 1915-18
Jvf. Kaptajn Sv. Bernhard Nielsen håndskrevne notater:
| Antal | Pjece | Model/kaliber | Oplagt ammunition |
| 2 | 24 cm. staalhaubits (Søndre face) | L/40 M/1889 | 250 pansergranater uladte |
| 346 granater m. sprængladning og perkussionsrør | |||
| 881 halvladninger á 24,25 kg. røgfrit krudt | |||
| 304 halvladninger á 24,25 kg. røgfrit krudt (oplagt andet sted) |
|||
| 900 korte tændskruer | |||
| 6 | 17 cm. staalhaubits | L/40 M/1889 | 448 pansergranater uladte |
| 282 granater m. sprængladning og perkussionsrør | |||
| 119 halvpansergranater m. sprængladning og bundbrandrør |
|||
| 1442 halvladninger á 8,60 kg. røgfrit krudt | |||
| 256 halvladninger á 8,75 kg. røgfrit krudt | |||
| 1030 Tændskruer, korte | |||
| 7 | 15 cm. staalkanon i Kasemataffutage | L/40 M/1885 | 350 pansergranater uladte |
| 350 granater med sprængladning og perkussionsrør | |||
| 64 halvpansergranater m. sprængladning og bundbrandrør |
|||
| 2 | 75 mm. hurtigskydende staal-kanon i luftmålsaffutage | M/1914 | 599 patroner granatkardæsk |
| 199 brandprojektiler | |||
| 69 brisantgranater | |||
| 2 | 47 mm. hurtigskydende staal-kanon i luftmålsaffutage M/1915 | M/1886 | 972 patroner med ladt stålgranat |
| 127 patroner granatkardæsk | |||
| 399 brandprojektiler | |||
| Håndvåben | |||
| 2 | 8 mm. mitrallieuse | M/1889 | 11.520 patroner |
| 12 | Rekylgevær | M/1903 | 36.000 patroner |
| 385 | Bagladeriffel | M/67/96 | 38.080 patroner heraf 272 til LG og 3200 til alarmammunition |
| 22 | Pistol | M/1882 | 744 patroner heraf 102 til LG |
| Andet materiel | |||
| 3 | 90 cm projektør | ||
| 2 | 1,25 m. afstandsmåler | M/1916 | |
| 5 | 1,25 afstandsmåler | M/1889/1914 | |
| 2 | Pejlekikkert | M/1880 | |
| 30 | Dobbeltkikkerter | ||
| Mandskab | |||
| 1 | Kaptajn | ||
| 6 | Løjtnanter | ||
| 2 | Officianter | ||
| 8 | Sergenter | ||
| 20 | Kadetter eller korporaler | ||
| 25 | Underkorporaler | ||
|
299 |
konstabler | Heraf 2 sygehjælpere og 6 bærere |

















































