Søfrontens første linie var den inderste af i alt tre forsvarslinjer i Københavns Befæstning. Den udgjorde byens sidste sømilitære værn og bestod af tre ældre søforter samt tre sø- og kystbatterier. Det var anlæg, der overvejende stammede fra 1700- og begyndelsen af 1800-tallet og derfor repræsenterede den ældste del af søfrontens forsvar.
Lynetten og Trekroner 1937
Blandt forterne fandtes Søfortet Prøvestenen, der kan føres helt tilbage til 1713, Søfortet Trekroner fra 1787 samt Søfortet Mellemfort opført i 1863. Hertil kom batterierne Lynetten fra omkring 1780, Strickers Batteri fra 1801 samt det yngste anlæg i linjen, Kalkbrænderibatteriet, anlagt i 1880.
Selv om anlæggene var gamle, var de placeret med omhu, så deres ildfelter kunne overlappe hinanden og skabe et sammenhængende forsvar tæt på København.
Indbyrdes afstande i 1. linje
Afstandene mellem anlæggene i søfrontens 1. linje var følgende:
-
Fra Kalkbrænderibatteriet til Trekroner: ca. 1.400 meter
-
Fra Trekroner til Lynetten: ca. 900 meter
-
Fra Lynetten til Mellemfort: ca. 1.300 meter
-
Fra Mellemfort til Prøvestenen: ca. 1.000 meter
-
Fra Prøvestenen til Strickers Batteri: ca. 1.000 meter
Disse afstande viser, hvordan den inderste søfront var tæt opbygget for at sikre maksimal kontrol over indsejlingen til Københavns Havn.