Københavns Befæstning 1880-1920 Søren Østergaard, historiske foredrag < Københavns Befæstning 1880-1920

Søren Østergaard, historiske foredrag

Søren Østergaard på Garderhøjfort

Søren Østergaard på Garderhøjfort

Søren Østergaard
Nordborgvej 117,
Svenstrup
6430  Nordborg.

Telefon 41 60 36 49

Mail

Når Danmarks forsvarshistorie bliver nærværende

Jeg hedder Søren Østergaard og i mange år arbejdet med formidling af nyere dansk militærhistorie – med særligt fokus på Københavns Befæstning og Sikringsstilling Nord 

Mit arbejde tager udgangspunkt i de fysiske spor i landskabet: volde, forter, bunkere og stillinger, som stadig vidner om en tid, hvor Danmark forberedte sig på krig – også selvom kampene aldrig kom. Det er fortællinger om strategi, politik, frygt og fremsynethed, men i lige så høj grad om de mennesker, der byggede, bemandede og levede med disse anlæg.

Mine foredrag udspringer af mange års fordybelse i kilder, arkiver og terræn – og af ønsket om at gøre militærhistorien levende og vedkommende. Ikke som tør kronologi, men som fortællinger, der sætter fortiden i perspektiv og giver publikum en dybere forståelse af Danmarks rolle i en urolig verden, både før og efter de to verdenskrige.

Gennem mine hjemmesider – herunder vestvolden.info – samler jeg viden, billeder og analyser, som danner fundamentet for foredragene. Hjemmesiderne fungerer både som opslagsværk og som invitation: en mulighed for selv at gå på opdagelse i de anlæg, der stadig ligger skjult i skove, parker og byrum.

Foredragene henvender sig til foreninger, oplysningsforbund, uddannelsesinstitutioner og alle med interesse for dansk historie. De kan tilpasses målgruppe og format og tager altid udgangspunkt i solid historisk viden kombineret med engageret fortælling.

Hvis I søger et foredrag, der kombinerer viden, formidling og perspektiv og gør dansk militærhistorie relevant for nutiden, bidrager jeg gerne.

Andre militærhistoriske hjemmesider af Søren Østergaard om nyere dansk militærhistorie.

http://www.forsvarogforter.dk

Foredrag :

Der er flere muligheder efter aftale. Nedenstående er blot inspiration.
– Københavns Befæstning , den bygning, anvendelse og dens politiske følger. Evt. som guidet tur
– Sikringsstilling Nord. Bygningen og resterne af den.
– Scott – manden der brugte 15 år af sit liv på at gen-registrere Sikringsstilling Nord
– 35 år blandt beton og ukrudt. Mine oplevelser med at formidle dansk militærhistorie.

Honorar efter aftale

Bogudgivelser:

Guide til Vestvolden i Hvidovre af Søren Østergaard

Guide til Vestvolden i Hvidovre

Guide til Vestvolden i Hvidovre – fra syd til nord

Bogen følger de 3 km. af volden i Hvidovre kommune
fra Køge Bugt til Brøndby og beskriver de enkelte anlæg.
På disse 3 kilometer findes der eksempler på stort set alle de anlæg der
findes på Vestvolden.

Bogen er bygget systematisk op, og følger Vestvolden fra Gammel Køge Landevej i syd til Park Alle i nord. Kan bruges som vandre guide eller bare den gode historie.

Herudover indeholder bogen baggrunden for opførelsen af Købenahvns Befæstning.

90 sider, rigt illustreret. 2. udgave 2016

Den fysiske bog er udsolgt, men fås som e-bog (pdf) til download ved bestilling på kontaktsiden (Mobilepay – overførsel)

Som e-bog til download og print (pdf) ved bestilling på kontaktsiden (Mobilepay – overførsel)
eller hos Saxo.com kr. 59,95.

Bogen om Mogens Scott Hansen, udgivet 2018

Bogen Scott 2018

Bogen om Mogens Scott Hansen, der sagde sit job op og brugte 15-20 år på at registrere Sikringsstilling Nord.

Efter tyskerne forlod stillingen, blev den glem i både dansk og tysk historie.
Fra 1975 til 1995 brugte Mogens Scott Hansen al sin tid på at gen-registrere dette unikke forsvarsværk fra 1. verdenskrig.

Bogen beskriver ingeniøren Scott og hans hustru Mette, deres arbejde og arbejdsmetoder og gør status på stillingens tilstand i dag.

En stykke historie fra 1. verdenskrig og et efterfølgende unikt arbejde.

84 sider, rigt illustreret

Som fysisk bog ved bestilling på kontaktsiden. Pris  50,- + evt. porto. (Mobilepay)

Som e-bog til download og print (pdf) ved bestilling på kontaktsiden  (Mobilepay)
eller hos Saxo.com  kr. 59,95.

Presse

Jyllandsposten og Søren Østergaard om Københavns Befæstning.

Jyllandsposten 2012

 

Jyllandsposten om Københavns Befæstning