Tinghøj batteri

Tinghøj Batteri blev opført i årene 1887–1888 som en del af Københavns Befæstning. Batteriets opgave var at understøtte forsvaret af området nordvest for København ved at kunne beskyde terrænet foran Gladsaxe, Bagsværd og Lyngby Forter samt den nordvestlige del af Vestvolden. Samtidig skulle batteriet forhindre fjendtlig indtrængen mellem forterne og sikre området bag dem.

Strubekaponieren

Anlægget

Anlægget var et omkring 300 meter langt, åbent batteri, opført i en karakteristisk halvmåneform med en tør grav foran. Batteriet bestod af to adskilte batterilinjer: den søndre med seks betonbriske og den nordre med fire. Mellem de to batterilinjer lå en kasematbygning, som rummede både ammunitionsmagasiner og belægningsrum til mandskabet.

Armeringen

Batterilinjerne var planlagt armeret med i alt seks 15 cm jernkanoner og fire 12 cm jernkanoner, fordelt på henholdsvis venstre og højre batterilinje. Oven på kasematbygningens dæk var der desuden opstillet to pansrede forsvindingstårne, hver bevæbnet med en 8 mm 10-løbet mitrailleuse til nærforsvar.

15 cm. “kvindekanoner”

Kikkertstationen

På batteriets højeste punkt, i den nordlige ende, var der anlagt en kikkertstation. Herfra havde man et vidt udsyn over Vestvolden, de foranliggende forter og helt frem til området ved Vangede Batteri. Batteriets normale bemanding bestod af 3 officerer, 13 underofficerer og omkring 100 menige.

Kvindekanonerne

En særlig og ofte fremhævet detalje ved Tinghøj Batteri er de såkaldte kvindekanoner. Disse kanoner blev indkøbt hos Krupp efter en landsdækkende forsvarsindsamling blandt danske kvinder og skænket til kongen. I en periode var disse kanoner opstillet netop på Tinghøj Batteri.

Nutiden

Efter 1. Verdenskrig mistede batteriet sin militære betydning og blev officielt nedlagt i 1920.

I dag er Tinghøj Batteri indvendigt relativt velbevaret. Anlægget ligger på malingfirmaet Dyrups private grund og har gennem en længere årrække været anvendt som lager, hvilket naturligvis har sat sine spor. Til gengæld har bygningen været holdt tør, og som mange andre af Befæstningens anlæg rummer den stadig unikke detaljer.

Blandt disse er et bemærkelsesværdigt loftsmaleri i kasematbygningen, som formentlig er udført af en værnepligtig under sikringsstyrketiden – et sjældent og personligt vidnesbyrd om livet i Befæstningen.

Tinghøj Batteri udvendig 2009

Tinghøj Batteri indvendig 2009