Tømmerupstillingen

Udbygningen af Københavns sydfront tog sin begyndelse med anlæggelsen af Tømmerupstillingen tværs over Amager. Stillingen strakte sig over cirka 7 kilometer og fungerede frem til 1916 som hovedkamplinje for forsvaret af byens sydlige tilgangsveje. Hvis stillingen skulle blive gennembrudt eller sat ud af spil, var Christianshavns Vold udset til at fungere som bagvedliggende sikkerhedslinje.

Tømmerupstillingen løb fra Petersdal over Maglebylille til Kirstinehøj og videre gennem Tømmerup og Skelgårde, forbi Signal-mærket og helt ud til kysten ved Koklapperne. Den dækkede dermed hele Amagers bredde fra øst til vest og udgjorde en markant spærring mod en fjendtlig fremrykning.

Som andre stillinger i Københavns Befæstning var Tømmerupstillingen opbygget med både en nærkamplinje og en fjernkamplinje. Nærkamplinjen bestod af seks batterier, der sammen med omfattende skyttegravssystemer og feltbefæstede stillinger udgjorde stillingens forreste forsvar.

Hele anlægget var omgivet af pigtrådsbælter, der skulle sinke og kanalisere en angribende fjende og gøre denne sårbar for artilleri- og infanteriild.

Da Sydamagerstillingen i 1916 blev etableret som ny hovedkamplinje længere mod syd, mistede Tømmerupstillingen sin oprindelige rolle. Herefter fungerede den i stedet som sikkerhedslinje.

Efter afslutningen af 1. Verdenskrig blev både Tømmerupstillingen og Sydamagerstillingen sløjfet i 1919, hvormed forsvaret af Københavns sydfront gik ind i en ny fase.

Nærkamplinien bestod af 6 batterier.

Fjernkamplinien bestod af 4 batterier:

Tømmerupstillingen blev sammen med Sydamagerstillingen sløjfet i 1919.