Københavns Befæstning

Befæstningen var sin tid et af de største fæstningsværker i Europa.
Det er stadig også et af de bedst  bevarede –  måske i verden.

Fra 1880 påbegyndtes modernisering af en række forter og søforter omkring København.
Efter en lang debat med både folkelige, demokratiske og militærfaglige polariseringer, påbegyndte ministeriet Estrup opførelsen af Københavns Befæstning.

Provisorietiden

Opførelsen bleb financieret provisorisk, det vil sige midlertidigt og uden godkendelse, idet Estrup udnyttede en mulighed i den nye grundlov fra 1849 til at financiere uden parlamentarisk godkendelse.
År for år blev nye anlæg tilføjet, stadig uden bevillinger, men i 1894 sluttede byggeriet der nu havde stået på i 8 år. Der kom demokratisk kontrol med tingene, men Estrup havde nået hvad han ville – Københavns Befæstning.Årene 1885 til 1894 er nok politisk de mest dramatiske år i dansk historie.

Befæstningen

På opførelsestidspunktet var forterne og Vestvolden en værdig militær modstander med  deres 12 og 15 cm kanoner i batterierne, 47mm, 75mm og 120 mm kaponiereskyts,  mitrallieuser og rekylgeværer bag massive betonvægge. Ved opførelsen var artilleriet både moderne og tidssvarende.

Befæstningen forældes

Men udviklingen løb hurtigt fra  befæstningen.
Allerede omkring århundredeskiftet artilleriet teknologisk forældet. Ydermere krævede en bemanding af befæstningen stort set alt det mandskab både fæstningsartilleriet og infanteriet kunne møstre.
I 1914 krævede det stort set alle sikringsstyrkens ca. 50.000 mand at bemande befæstningen.

Erfaringer fra 1. verdenskrig

Som direkte følge af det moderne artilleris rækkevidde blev det ved  forsvarsforliget 1909 vedtaget  at opføre Tunestillingen mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord.
Dette skete kort efter udbruddet af verdenskrigen.
Tune Stillingen blev opført på grundlag af erfaringerne fra 1. verdenskrig. Små betonbygninger kaldet huler og gallerier med plads til 5-10 mand med det formål at flankere skyttegravene og deres pigtrådsspærringer.
Bagved disse anlæg lå så batterierne der skulle føre fjernkampen.

Befæstningen nedlægges

Erfaringerne fra verdenskrigens første måneder viste, at de ubevægelige forter med deres store besætninger var relativt lette at nedkæmpe med  moderne tungt skyts. Samtidig var forterne ulidelige at opholde sig i for mandskabet i længere tid. De to store faktorer var gasser fra afskud og eksplosioner samt de generelle sanitære forhold.
Fugtige skyttegrave havde nu afløst de pompøse forter og faste batterier og i 1920 blev Københavns befæstning nedlagt som følge af forsvarsforliget i 1909.

Københavns Befæstning 1880-1920. Oversigt

Oversigt, Befæstningen 1880-1920

Vestvolden.info har til formål at formidle kendskabet til København som fæstningsby i Europas fæstningshistorie. Samtidig sættes befæstningen i relief i forhold til den historiske, militære og teknologiske udvikling i Europa  inden 1. verdenskrig. En udvikling der endegyldigt afsluttede epoken for de storslåede Europæiske storbyfæstninger.