Københavns Befæstning

Efter en lang debat med både folkelige, demokratiske og militærfaglige polariseringer, påbegyndte ministeriet Estrup fra 1886 opførelsen af Københavns Befæstning.

Provisorietiden
Konseilspræsident Estrup opførte Københavns befæstning

J.B.S. Estrup

Opførelsen blev finansieret provisorisk, det vil sige midlertidigt og uden godkendelse, idet Estrup udnyttede en mulighed i den nye grundlov fra 1849 til at finansiere uden parlamentarisk godkendelse.
År for år blev nye anlæg tilføjet, stadig uden bevillinger, men i 1894 sluttede byggeriet der nu havde stået på i 8 år. Der kom demokratisk kontrol med tingene, men Estrup havde nået hvad han ville – Københavns Befæstning.
Årene 1885 til 1894 er nok politisk nogle af de mest dramatiske år i dansk historie.

Befæstningen

På opførelsestidspunktet var Nordfrontens forter og den 14 km. lange enceinte Vestvolden en værdig militær modstander med  deres 12 og 15 cm kanoner i batterierne, 47mm, 75mm og 120 mm kaponiereskyts,  mitrallieuser og rekylgeværer bag massive betonvægge. På dette tidspunkt var artilleriet både moderne og tidssvarende.

Befæstningen forældes

Men udviklingen løb hurtigt fra  befæstningen.

Tysk rørvogn 42 cm haubits

Rørvogn 42. cm haubits

Allerede omkring århundredeskiftet var udviklingen løbet fra artilleriet, idet kanoner og haubitsere blev større og fik større rækkevidde. Dermed kunne befæstningen ikke løse sin hoveopgave, der var at beskytte København mod bombardement. Ydermere udvikledes brisante sprængstoffer til ladningerne, hvorved sprængeffekten øgedes.
Endelig var befæstningen belastet af det store antal soldater både fæstnings-artilleriet og infanteriet kunne stille for at bemande den.
I 1914 krævede det stort set alle sikringsstyrkens ca. 50.000 mand samt forskellige frivillige korps, at bemande befæstningen.

Erfaringer fra 1. verdenskrig

Som direkte følge af det moderne artilleris rækkevidde blev det ved  forsvarsforliget 1909 vedtaget  at opføre den fremskudte Tunestilling mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord.
Dette skete kort efter udbruddet af verdenskrigen.

Tunestillingen Vendals hule

Hule til rekylgeværer

Tune Stillingen blev opført på grundlag af erfaringerne fra 1. verdenskrig. Små betonbygninger kaldet huler og gallerier med plads til 5-10 mand med det formål at flankere skyttegravene og deres pigtrådsspærringer.
Bagved disse anlæg lå så batterierne der skulle føre fjernkampen.

Befæstningen nedlægges

Forsvarsforliget i 1909 forudsatte som følge at den militære udvikling en nedlæggelse af landbefæstningen i 1922.
Erfaringerne fra verdenskrigens første måneder bekræftede landbefæstningens utilstrækkelighed. Det blev tydeligt, at de ubevægelige forter med deres store besætninger var relativt lette at nedkæmpe med  moderne tungt skyts.
Ikke alene ødelagde det store tyske belejringsskyts fortene, men forterne viste sig ulidelige for mandskabet at opholde sig i gennem længere tids belejring. De to store faktorer var krudtgasser fra fortets egen skydning,  gasser fra eksploderende granater samt de generelle sanitære forhold.
Fugtige skyttegrave og små stillinger med maskingeværer i feltaffutage afløste havde nu afløst de pompøse forter og faste batterier.
Sikringsstilling Nord i det gamle Nordslesvig blev opført af tyskerne i årene 1916-1918 og viser med tydelighed hvordan moderne krig tænktes ført.

I 1920 blev Københavns befæstning nedlagt som følge af forsvarsforliget i 1909.