Omkring 1914 var det danske sø- og kystartilleri i store træk baseret på de samme våbentyper. Det var resultatet af flere større omarmeringer over næsten 50 år. Umiddelbart efter nederlaget i 1864 blev en del af det ældre glatløbede forladeskyts udskiftet med riflet artilleri. Omkring århundredskiftet blev det sidste forladeskyts erstattet af bagladeskyts, og med forsvarsforliget i 1909 blev artilleriet igen moderniseret og tilpasset tidens krav.
Resultatet var et bredt spektrum af skyts – fra meget tunge kanoner til hurtigskydende lette våben – fordelt på Københavns søbefæstning, kystbatterierne og enkelte kombinerede land- og søforter.
De tungeste kalibre
Det tungeste skyts på søbefæstningen var 35,5 cm stålkanon M/1882. Der fandtes i alt fire kanoner. Oprindeligt var to opstillet på Kalkbrænderi Batteri, men efter nedlæggelsen i 1909 blev de flyttet til Dragør Fort og opstillet sammen med to andre. Senere blev to af kanonerne overført til Charlottenlund Batteri, hvor de stod frem til 1912. Herefter forsvinder de 35,5 cm kanoner helt ud af befæstningen, og deres videre skæbne er ukendt.
Næste tunge kaliber var 30,5 cm stålkanon M/1882, hvor i alt ni kanoner var opstillet på søfronten: fire på Kastrup Batteri og fem på Middelgrundsfortet.
Haubitserne
Blandt haubitserne fandtes flere typer. Den ældre 29 cm haubits M/1868, en riflet forladerhaubits, var stærkt forældet omkring 1914 og fandtes kun på Avedøre Batteri, hvor otte styk var opstillet.
Den nyere 29 cm haubits M/1891 var mere udbredt og fandtes blandt andet på Kongelunds Batteri, Lynettens højre flanke og Prøvestenen. Ved århundredskiftet var der desuden 14 styk på Trekroner, men disse blev fjernet inden 1914.
Den mest moderne udgave, 29 cm haubits M/1910, blev opstillet i større antal: 12 på Charlottenlund Batteri (efter 1912), fire på Flakfortet og fire på det kombinerede land- og kystfort Tårbæk Fort.
Mellemkalibre og almindeligt kystskyts
24 cm stålkanon M/1889 fandtes kun ét sted på søfronten. To styk var opstillet på Trekroners søndre face, hvor de stod helt frem til 1932.
21 cm stålkanon M/1913 fandtes udelukkende på Flakfortet, som var udrustet med seks af disse moderne kanoner.
Den meget udbredte 17 cm stålkanon M/1889 fandtes både i kasemat- og kystaffutage. Dragør Fort havde fire, Prøvestenen oprindeligt 16 (senere reduceret til 12), Trekroner seks, Middelgrundsfortet 12 og Hvidøre fire, overført fra Prøvestenen.
En anden almindelig type var 15 cm stålkanon M/1885, som var udbredt over store dele af befæstningen. Den fandtes både i høj kystaffutage og i kasematter, blandt andet på Masnedø Fort, Charlottenlund Batteri, Kastrup Batteri, Lynetten og Trekroner.
Hurtigskydende kanoner og nyere våben
De hurtigskydende 120 mm stålkanoner fandtes i flere varianter. Masnedø Fort havde fire styk af M/1912, mens Middelgrundsfortet var udrustet med seks styk af M/1893-modellen.
Den nyere 120 mm stålhaubits M/1914 (Lomholdt) blev opstillet på Mosede Batteri samt i pansertårne på Masnedø Fort og Tårbæk Fort. Samtidig blev den hurtigskydende 120 mm stålkanon M/1914 (Lomholdt) opstillet på flere forter, herunder Flakfortet, Dragør Fort og Charlottenlund Batteri.
Let artilleri og nærforsvar
Blandt de lettere våben var 75 mm hurtigskydende stålkanon meget udbredt både på sø- og landbefæstningen. Efter 1912 blev flere af disse ombygget til luftmålsbrug og fungerede som ballonkanoner. De fandtes på en lang række anlæg, herunder Charlottenlund, Kastrup, Lynetten, Prøvestenen, Trekroner, Middelgrundsfortet, Flakfortet, Mosede Batteri og Lynæs Fort.
Den endnu lettere 47 mm hurtigskydende stålkanon M/1886 blev ligeledes anvendt bredt, både som almindelig kanon og som ballonkanon. Den fandtes blandt andet på Dragør Fort, Lynetten, Prøvestenen, Trekroner, Middelgrundsfortet og Flakfortet.
Til nærforsvaret anvendtes også 37 mm Hotchkiss revolverkanon M/1871, et kraftigt, men relativt sjældent våben. Det fandtes både i kaponierer og i feltopstilling, blandt andet på Charlottenlund Batteri og Mosede Batteri.
Et mangfoldigt artilleri
Samlet set vidner artilleribestykningen omkring 1914 om en befæstning i overgang: fra ældre, tunge skyts til nyere, hurtigskydende og mere fleksible våben, herunder også artilleri rettet mod luftmål. Københavns sø- og kystbefæstning var dermed et teknisk komplekst forsvarssystem, tilpasset tidens skiftende trusler.