Masnedøfortet
Masnedøfortet var en central del af Grønsundstillingen, som ud over selve fortet bestod af de to mindre anlæg Borgsted Batteri og Haarbølle Batteri. Tilsammen skulle de kontrollere de vigtige farvande omkring Masnedø og sikre Danmarks sydlige adgangsveje. Fortets primære opgave var at beskytte forbindelsen mellem Sjælland og Falster, forhindre fjendtlig fremtrængen over Storstrømmen og stoppe indsejling fra Grønsund.
Opførelsen
Fortet blev opført i årene 1912–1915, i en tid hvor fast kystartilleri fortsat spillede en afgørende rolle i rigets forsvar. Bevæbningen var omfattende og moderne efter datidens standarder. Hovedbestykningen bestod af to 15 cm stålkanoner M/1888, placeret i kraftige skytskasematter med skudretning mod sydøst. Hertil kom fire 120 mm hurtigskydende stålkanoner M/1912, opstillet som åbent batteri med ammunitionsmagasiner skjult i de hule traverser og rettet mod sydvest.
På selve fortdækket stod to 120 mm stålhaubitser M/1912 i pansertårne, som kunne dreje hele 360 grader og dermed dække alle retninger. Fortet rådede desuden over et stort nærforsvar med rekylgeværer, projektører til natkamp, afstandsmålere samt et betydeligt håndvåbenlager. I krigstid skulle anlægget bemandes af 167 mand, suppleret af 25 mand i pejlestationer uden for fortet.
Historiske billeder
Korridoren 2. etage
Mandskabet var indkvarteret i fortets strube, mens nærforsvaret var organiseret i en strube- og en gravkaponiere, forbundet med fortet via en tunnel – en såkaldt poterne. På fortdækket fandtes både observations- og ildlederstation, mens marinen havde sin egen kikkerstation umiddelbart ved siden af.
9. april 1940 på Masnedøfortet
Masnedøfortet skrev sig ind i verdenshistorien den 9. april 1940, da det blev indtaget af en tysk faldskærmsstyrke på omkring 100 mand. Angrebet regnes som verdens første operative faldskærmsangreb. Oprindeligt havde tyskerne ønsket at hemmeligholde denne nye taktik til angrebene i Holland, Belgien og Frankrig, men Storstrømsbroens strategiske betydning vejede tungere.
Ironisk nok var fortet på dette tidspunkt helt inaktivt. Det var kun bemandet af fortmesteren og to værnepligtige vedligeholdelsesfolk – uden ammunition og kun bevæbnet med ældre Remington-rifler. Den overvældende styrke var derfor reelt unødvendig.
I mange år levede en underholdende skrøne om, at angrebet skyldtes en misforståelse: Tyske officerer skulle under forklædt rekognoscering have hørt, at fortet blev bevogtet af “hvide italienere” – hvilket i virkeligheden dækkede over fortmesterens hvide høns. Ifølge historien var faldskærmsstyrken sat ind for at nedkæmpe denne formodede eliteenhed. Historien er siden afkræftet, men lever videre som et farverigt kuriosum.
Fortområdet
Fra fæstning til depot
Minetavle inden hærværk
Efter krigen fik Masnedøfortet en ny funktion. I årene 1948–1952 blev det omdannet til minedepot, og i den forbindelse opstillede man et antiluftskytsbatteri med tre 20 mm luftværnskanoner omkring anlægget. Fortets militære rolle ebbede gradvist ud, og i 1973 blev det endeligt afviklet.
Masnedøfortet står i dag som et markant eksempel på Danmarks kystforsvar i det tidlige 1900-tal – og som ramme om en af de mest bemærkelsesværdige episoder i dansk og international militærhistorie
Hærværk
Minetavlen blev udsat for hærværk en del år siden. Der fandtes tilsyneladende ikke meget dokumentation, hvorfor dette billede blev rekvireret, og efterfølgende brugt i restaureringsprocessen.
Fortet i nutiden
Fortet er ejet af Vordigborg kommune og er offentligt tilgængeligt.
Det har i tidens løb været brugt til kunstudstillinger, hvilket desværre har medført nogle forstyrrende udsmykninger.
Der har også været afholdt nogle store rock koncerter på området.
