Vestvoldens magasiner

Vestvoldens magasiner blev opført i perioden 1888–1904 og omfattede flere forskellige typer. Fælles for dem var, at de primært var beregnet til opbevaring af ammunition og krudt, og at de spillede en afgørende rolle for voldens beredskab i både freds- og krigstid.

Krudtmagasinerne fra 1888

Fredskrudtmagasin 1887

Da Københavns befæstning blev opført, lå fredskrudtmagasinerne i krudttårnene på Amager.
Der var opført 5 fredskrudtmagasiner i forbindelse med bygningen af Vestvolden.
Hvert magasin var 55 m2.

De permanente batterimagasiner 1888

Under kamp var det afgørende, at ammunitionen kunne bringes hurtigt frem til kanonerne. Samtidig var det nødvendigt, at de sprængfarlige oplag var godt beskyttet mod fjendtlig beskydning.

Magasin til permanent batteri

I hvert batteri var magasinbygningen derfor placeret centralt mellem de fire kanoner. Magasinet kunne nås fra voldgaden via en trappe, der førte dybt ned i jorden. Herfra blev ammunitionen transporteret op ved hjælp af en elevator, som førte til en luge i niveau med voldgangen og selve batteriet.

Der var to rum til håndammunition, hvert med sin egen luge, og derudover fandtes der ammunitionsnicher indbygget i batteriets brystværnsmur.

Bygmesteren, oberstløjtnant Sommerfeldt, beskrev i 1890 systemet således i tidsskriftet Vort Forsvar:
Ammunitionen blev ikke båret frem, men hejst skjult og beskyttet direkte fra det store magasin op til de mindre magasiner ved kanonerne. På den måde kunne forsyningen foregå hurtigt og sikkert – selv under beskydning.

Bygmesteren Oberstløjtnant Sommerfeldt forklarer i bladet “vort Forsvar” fra 1890 om nogle af Vestvoldens magasiner:
”Krudtmagasinerne er bestemt til deri at opbevare Ladninger og Projektiler til Kanonerne paa de nærliggende                     Standpladser. Man gaaer ad en Trappe dybt ned i Jorden, før man kommer til Magasinet. De tre smaa Aabninger,               der ses paa Magasinets Formur, danne smaa Rum, der ere anbragte i den, og som tjene til at opbevare mindre
Mængder af Ammunition oppe paa Volden umiddelbart ved Kanonerne. I den ene af disse Fordybninger er der anbragt en elevator og en ophejsningsmaskine, der gaaer ned i selve Krudtmagasinet.
Ammunitionen bæres altsaa ikke, men hejses ganske skjult og dækket lige fra det store Magasin op til de smaa Magasiner”.

Artillerimagasiner fra 1888

Artillerimagasin Avedørelejren

Kanonerne stod ikke permanent i stillingerne i fredstid, da de ellers ville tage skade af vejr og vind. Vestvolden rummede derfor også særlige artillerimagasiner, hvor skytset blev opbevaret i umiddelbar nærhed af batterierne.

Som hovedregel fandtes der ét artillerimagasin ved hvert batteri. En undtagelse var Poppel Batteri ved voldlinje IV, hvor der tilsyneladende aldrig blev opført et magasin. Omkring 1910 blev dette forhold rejst som et spørgsmål, men der findes ingen kendt forklaring. Det er derfor stadig uvist, hvor Poppel Batteris fire kanoner blev opbevaret.

De “Madsenske” Fredskrudtmagasiner fra 1904

I 1903 blev det aftalt, at Havnevæsenet overtog arealerne på Amager, hvor krudttårnene lå. Som en del af aftalen skulle Havnevæsenet finansiere opførelsen af seks nye fredskrudtmagasiner i tilknytning til Vestvolden.

Fordelen ved denne løsning var betydelig: krudt og granater skulle ikke længere transporteres gennem tætbefolkede byområder, og ammunitionen kunne bringes hurtigere frem til volden.

“Madsensk” fredskrudtmagasin

Magasinerne blev opført med enten seks eller otte fag, og byggeriet forløb planmæssigt. Kort efter opdagede man dog, at der var opsat køjekroge i kasematterne, hvilket tydede på, at der var planlagt indkvartering af mandskab – formentlig op til 36 mand pr. kasemat.

Dette blev opfattet som en overtrædelse af forsvarsforliget fra 1894, som fastslog, at Københavns Befæstning ikke måtte udbygges yderligere. Selvom fredskrudtmagasiner i sig selv ikke blev anset som en del af befæstningsværket, gjaldt dette ikke for indkvartering af soldater.

Sagen fik politiske konsekvenser, og i 1905 måtte krigsminister V.H.O. Madsen træde tilbage. Med ham faldt også Deuntzer-regeringen.

Magasiner til armeringsbatterierne 1913

Engstrup armeringsbatteri

I takt med de stigende internationale spændinger op mod Første Verdenskrig blev Vestvoldens forsvar yderligere styrket. Blandt andet blev der anlagt såkaldte armeringsbatterier.

Disse batterier var jordværker placeret bag voldkronen og opdelt af traverser mellem de enkelte kanoner. Skytset blev først indsat i tilfælde af truende krig. Selve batterierne var relativt enkle, men armeringsmagasinerne blev opført som betonstøbte anlæg.

I dag er der kun få synlige spor efter batterierne, men magasinerne kan stadig findes langs Vestvolden.

Brændstofmagasinerne

Brændstofmagasin

I tilknytning til dynamorummene blev der opført små brændstofmagasiner, som skulle forsyne anlæggenes motorer. Disse magasiner er i dag alle tilmurede, men vidner fortsat om den tekniske infrastruktur, der understøttede Vestvoldens drift.