Vestvoldens magasiner

Vestvoldens magasiner bestod af flere typer,  bygget i årene 1888 til 1904. De var primært beretgnet til ammunition.

Krudtmagasinerne 1888

Vestvolden fredskrudtmagasin 1887

Fredskrudtmagasin 1887

 

Da Københavns befæstning blev opført, lå fredskrudtmagasinerne i krudttårnene på Amager.
Der var opført 5 fredskrudtmagasiner i forbindelse med bygningen af Vestvolden.
Hvert magasin var 55 m2.

 

 

De permanente batterimagasiner 1888

Under kamp var det vigtigt at ammunitionen blev opbevaret i umiddelbar nærhed af skytset. Det var også vigtigt at de sprængfarlige oplag var sikret mod fjendtlige granater.
Midt mellem de fire kanoner i hvert batteri lå magasinbygningen. Den var tilgængelig fra voldgasden ad en trappe.
Fra magasinet førte en elevator ammunitionen op til en luge i niveau med voldgangen og batteriet.
Der var to rum til håndammunition bag hver sin luge. Der var endvidere ammunitionsnicher i stillingens brystværnsmur.

Bygmesteren Oberstløjtnant Sommerfeldt forklarer i bladet “vort Forsvar” fra 1890:
Krudtmagasinerne er bestemt til deri at opbevare Ladninger og Projektiler til Kanonerne paa de nærliggende                     Standpladser. Man gaaer ad en Trappe dybt ned i Jorden, før man kommer til Magasinet. De tre smaa Aabninger,               der ses paa Magasinets Formur, danne smaa Rum, der ere anbragte i den, og som tjene til at opbevare mindre
Mængder af Ammunition oppe paa Volden umiddelbart ved Kanonerne. I den ene af disse Fordybninger er der anbragt en elevator og en ophejsningsmaskine, der gaaer ned i selve Krudtmagasinet.
Ammunitionen bæres altsaa ikke, men hejses ganske skjult og dækket lige fra det store Magasin op til de smaa Magasiner”.

Artillerimagasiner 1888
Artilleriet på Vestvolden. grundplan artillerimagasin

Artillerimagasin Grundplan

Skytset stod ikke på deres briske i fredstid, da de ville blive ødelagt af vejret.
Kanonerne blev opbevaret i artillerimagasiner (skure) i umiddelbar nærhed af batteriet. Der var således et magasin ved siden af hvert batteri. Undtaget fra dette er Poppel batteri (voldlinie IV). Her har aldrig været et magasin. Der spørges ind til dette omkring 1910, men spørgsmålet ses ikke besvaret.
Det er stadig et spørgsmål hvor de fire kanoner fra Poppel blev opbevaret.

 

De “Madsenske” Fredskrudtmagasiner fra 1904

I 1903 aftaltes at Havnevæsenet overtog de arealer på Amager hvor krudttårnene lå. I aftalen indgik at havnevæsenet skulle bekoste opførslen af 6 nye fredskrudtmagasiner i tilknytning til Vestvolden.
Fordelen var, at man nu ikke skulle transportere krudt og granater igennem et tæt befolket by og at ammunitionen kunne bringes hurtigere frem.
Der var magasiner med henholdsvis 6 og 8 fag.

Byggeriet gik efter planen, men kort efter opdagede man at der var opsat køjekroge til underbringelse af mandskab i kasematterne. Der skulle formentlig have været 36 mand i hver kasemat.
Dette blev udlagt som en overtrædelse af et forlig fra 1894, hvorefter Københavns Befæstning ikke måtte udbygges. Fredskrudtmagasiner var som sådan ikke en del af forsvarsværket, men det var underbringelse af mandskab.
Da krigsminister V.H.O. Madsen havde en tidligere sag fra opførelsen af batterierne på Saltholm, måtte han i 1905 gå af – og med ham fulgte hele venstre-regeringen Deuntzer.

Magasiner til armeringsbatterierne 1913

Som spændinerrne op mod 1. verdenskrig voksede, blev forsvaret af Vestvolden styrket.
Blandt andet indrettedes en del armeringsbatterier. Dette var batterier der først ville modtage skytset i forbindelse med truende krig .
Batterierne var jordværker bag voldkronen og med traverser imellem de enkelte kianoner.
Dog var armeringsmagasinerne betonstøbte.

Der er ikke mange spor af selve batterierne, med de kan dog anes.  Magasinerne findes stadig.

Brændstofmagasinerne
Vestvolden, brændstomagasin

Brændstofmagasin

I forbindelse med dynamorummene var der opført små brændstofmagasiner. De er alle i dag tilmuret.