Lynæs Fort blev opført i årene 1914–1916 og hejste kommando den 16. maj 1916. Anlægget fungerede i praksis som et kystbatteri og var en del af forsvaret af indsejlingen til Isefjorden.
Struben, Lynæs Fort
Fortet består af et centralt fortlegeme omgivet af en våd grav. Byggeriet er organiseret omkring en indre fortgård med en kasematbygning, som rummede depot, mandskabsrum, minestation og andre nødvendige funktioner. Oven på kasematbygningen var fortets artilleri opstillet.
Mod nord og øst er fortet beskyttet af høje volde med betonstøbte stillinger til rekylgeværer. Adgangen til fortet skete fra syd over en dæmning. Selve indgangen og struben kunne forsvares ved ild fra en kaponiere placeret i fortets nordlige ende. Kanonerne stod på betonbrisker og havde deres hovedskudsretning fra nordvest mod sydøst.
Bevæbning og bemanding
Porten til Lynæs Fort 1946
I 1918 bestod fortets hovedbevæbning af to 120 mm kanoner og fire 75 mm kanoner, suppleret af i alt 24 rekylgeværer. Fortet var normeret til omkring 200 kystartillerister, men størstedelen af mandskabet var indkvarteret uden for selve fortet.
Under den tyske besættelse blev de to 120 mm kanoner i 1941 fjernet af værnemagten. Sammen med tilsvarende kanoner fra Borgsted Batteri ved Vordingborg blev de først opstillet i et batteri ved Gedser og senere flyttet til et batteri syd for Løkken.
Fra kampanlæg til skolefort
Efter krigen mistede Lynæs Fort sin operative rolle. I 1949 ophørte fortet som kampenhed og blev i stedet anvendt som skolefort for kystbefæstningen. Denne funktion fortsatte indtil 1962, hvor fortet endeligt strøg kommando.
Fortet i dag
Flagbastionen
I dag er Lynæs Fort privatejet.
I en periode blev der indrettet fitnesscenter i de tidligere belægningsrum, og dette skete med betydelig respekt for fortets historie og særlige miljø.
I dag anvendes anlægget som oplagsplads for byggematerialer, og fortets aktuelle bevaringstilstand er ukendt.