Garderhøjfortet blev opført i årene 1886–1892 og adskiller sig fra alle andre forter i Københavns Befæstning ved sin oprindelse. Fortet blev nemlig bygget for private midler indsamlet af foreningen Den Frivillige Selvbeskatning til Fædrelandets Forsvar, som blev stiftet den 18. juni 1884 af tre privatpersoner. Anlægsudgiften løb op i ca. 1,1 million kroner – et meget stort beløb på den tid.
Foreningen var særdeles velorganiseret og bør ikke forveksles med mere spontane indsamlinger. Tværtimod var målet at forankre forsvarssagen bredt i befolkningen. Samme indsamling skaffede også midler til køb af grunden til Lyngby Fort (Gammelmosegårdfortet).
Mindetavle over porten
Selvbeskatningens logo
Selvbeskatningens gavebrev
Mindetavler
Flere steder på fortet blev der opsat mindetavler for opførelsen, blandt andet med Selvbeskatningens motto:
“Ej fanger sovende mand sejr”. De fleste af disse tavler er desværre forsvundet gennem årene.
Fortets opgave og udformning
Garderhøjfortets opgave var at flankere terrænet mod Lyngby i vest og Nordre Oversvømmelse i øst samt at kunne bekæmpe fjendtligt artilleri mellem Lyngby, Sorgenfri og Dyrehaven.
Garderhøjfortets armering
Som det eneste fort på Nordfronten blev Garderhøj opført med rektangulær grundplan. Fortet var omgivet af en stormfri, tør grav uden åbne standpladser. Face- og strubegrave målte ca. 110 meter, flankegravene ca. 80 meter, og gravene var omkring 6,5 meter brede.
Strubens kontrescarpe var beplantet med hybentjørn, og ved gravens fod var opsat et tre meter højt stormgitter. Glaciset lå blot én meter under fortets ildlinie, hvilket gav anlægget en meget lav og diskret profil i landskabet. I flankegravene var mellemrummene mellem de bærende betonpiller fyldt med granitmurværk – den såkaldte déchargebeklædning.
Gravene kunne beskydes med 8 mm mitrailleuser og 47 mm kanoner fra kaponierer i kontrescarpen, mens strubegraven blev flankeret fra en kaponiere i kasematbygningen.
Fodfolkskasernen – Garderhøjs særkende
Gange i kasernen
Garderhøjfortet var det eneste fort i befæstningen med egen infanteristyrke. I kontrescarpen – den side af graven, der vender væk fra fortkernen – var indbygget en fodfolkskaserne samt fortets retirader.
Kasernen bestod af 20 kasematter på ca. 6 × 4 meter, placeret langs en gennemgående korridor. I fredstid kunne her indkvarteres 18 officerer og 120 menige, mens der i krigstid var plads til 27 officerer og 170 menige, indkvarteret i to-etagers køjer. Over kasernen lå hele 7 meter jord og 2 meter granit, som gav betydelig beskyttelse.
Poterner, mitrailleuser og gravforsvar
Poterne
Fra fortets underetage førte to poterner (smalle tunneler) ud til hver sin ende af kasernen og videre til gravkaponiererne. Det gjorde det muligt at bevæge sig relativt sikkert og skjult mellem fort og kaserne.
Fra poternen førte en stige op til hvert sit forsvindingstårn, bevæbnet med 8 mm, 10-løbede Gardner-mitrailleuser. Mod graven var poternen lukket med både gitter og ståldør. Ind mod fortets kerne lå magasinerne på modsatte side af den tværgående korridor.
Til gravforsvaret rådede fortet over:
-
4 stk. 47 mm hurtigskydende kanoner i krinolineaffutager
-
9 stk. 8 mm mitrailleuser
-
2 stk. 8 mm rekylgeværer
Skytsetagen og pansertårnet
På skytsetagen fandtes:
-
2 stk. 75 mm hurtigskydende kanoner i forsvindingstårne
-
2 stk. 8 mm Maxim-maskinskyts, ligeledes i forsvindingstårne
-
2 pansrede observationskupler
15 cm pansertårn
Fortets hovedbevæbning var dog det imponerende pansertårn. Det rummede to 15 cm kanoner og blev leveret af Grusonwerk Buckau-Magdeburg, datidens førende producent af panserkonstruktioner.
Tårnet vejede i alt ca. 200 tons og bestod af forpanser, kuppel og tårnbygning. Kanonerne var lange jernkanoner model 1887 fra Finspång, Sveriges førende kanonfabrik. Hver kanon vejede 5,05 tons. Senere fusionerede Gruson med Krupp, mens Finspång blev en del af Bofors.
I underrummet fandtes gangspillet, hvor otte mand betjente tårnets drejning. Retningen kunne aflæses på en delekreds med hele 628 inddelinger.
Mandskabsrum og magasiner
I fortets stueetage var de daglige funktioner samlet. Her fandtes mandskabsrum til artilleribesætningen, kvarterer til officerer og befalingsmænd samt fortets køkken. Alle disse rum var placeret langs fortets strube, den side af fortet som vendte væk fra den forventede fjende, og hvor fortets porte og eneste vinduer også var placeret.
Den centrale korridor
Langs hele fortets længde løb en central gang, som gav adgang til samtlige rum i etagen. Denne enkle og overskuelige plan gjorde det muligt hurtigt at bevæge sig mellem opholdsrum, arbejdsområder og forsvarsstillinger.
Længst inde i fortkernen lå ammunitionsmagasinerne. De var omgivet af et massivt lag jorddække, anslagssten og beton, som gav maksimal beskyttelse mod fjendtlig beskydning. Rundt om magasinerne var der desuden etableret et hulrum, som havde to formål:
Dels skulle det forhindre, at betonstykker, der kunne rive sig løs under beskydning, nåede frem til ammunitionen. Dels bidrog hulrummet til at holde krudtet tørt og beskyttet mod fugt.
Midt i bygningen fandtes en strubekaponiere, der gjorde det muligt at flankere og forsvare struben med ild. Hermed var også fortets bagside effektivt sikret mod angreb – et vigtigt element i det samlede nærforsvar.
Garderhøjfortet, struben
Privat ejendom – og vejen til formidling
Garderhøjfortet blev aldrig overdraget staten som ejendom. Det blev alene stillet til rådighed for militæret, så længe det tjente fædrelandets forsvar. En særlig fundats bestemte, at når fortet ikke længere havde militær betydning, skulle “syv gode danske mænd” afgøre dets fremtid.
Efter landbefæstningens nedlæggelse i 1920 overtog Krigsministeriet brugsretten. Fortet blev herefter anvendt som ammunitionsmagasin og øvelsesplads for både forsvar og politi – en hård belastning, som næsten sled anlægget op.
I 1980’erne opstod planer om bebyggelse af området, men disse strandede på ejerforholdene. Den oprindelige konstruktion blev genetableret, og den 24. marts 1996 tilbageleverede forsvarsminister Hans Hækkerup fortet til Garderhøjfonden.
Fondens mål var at føre fortet tilbage til sit oprindelige udseende og åbne det for offentligheden. En første restaurering fandt sted 2003–2008, efterfulgt af en mere gennemgribende istandsættelse 2011–2013.
Garderhøj i dag – formidling og funktion
I september 2013 åbnede Formidlingscenter Garderhøj. Fortet ejes og drives i dag af Gentofte Kommune og fremstår som et af de bedst bevarede anlæg i Københavns Befæstning.
Garderhøjfortet er helt unikt ved, at store dele af konstruktionen stadig fungerer:
Pansertårnet kan drejes, der er indsat originale 15 cm Finspång-kanoner, og en af panserlavetterne kan både hæves, sænkes og drejes – præcis som for over 100 år siden.
Fortet var, som det eneste i fortrækken firkantet. Det var også det eneste med egen infanterikaserne.
Indvendigt er Garderhøjfortet ret velbevaret. Dog fremstår det med den patina 80 års forfald medfører. Dette er med til at give en helt speciel stemning.
Fotos 2009 og 2014
