Paradislejren og Avedørelejren

Paradislejren og Avedørelejren lå begge i Avedøre i tæt tilknytning til Vestvolden og spillede en vigtig rolle i hverdagen omkring Københavns Befæstning i perioden 1880–1920.

Paradislejren

Paradislejren blev første gang etableret i august 1896 på markerne ved Paradisgården nær Glostrup. Lejren blev taget i brug af 12. fæstningskompagni, som var oprettet tidligere samme år. Formålet var enkelt og praktisk: at spare soldaterne for den daglige march på omkring én mil (ca. 7 km) mellem Ejbylejren, hvor de var indkvarteret, og øvelsespladsen ved Vestvolden.

Lejren blev oprindeligt kaldt Avedørelejren og bestod udelukkende af telte. Den var derfor kun beregnet som sommerlejr. Da behovet viste sig hvert år, besluttede man at genopføre lejren fast hver sommer. Arealet var dengang – som nu – meget sumpet, og især i efterårsperioden var forholdene vanskelige.

Efterhånden som økonomien tillod det, blev der anlagt veje fra 1897 og opført barakker omkring år 1899–1900. Vejene blev hovedsageligt anlagt med kalk fra udgravningen af voldanlægget og dækket med grus. Flere steder kan man i dag se lag af makadam – et vejmateriale fremstillet af slagge fra jernsmeltning, som var almindeligt anvendt på den tid.

Flere navne

Den oprindelige sommerlejr ved voldgaden fik officielt navnet Den Sydlige Enceintelejr, et navn der aldrig rigtig slog an. Blandt soldaterne blev lejren ganske enkelt kaldt Paradislejren efter den nærliggende gård, og det navn har hængt ved lige siden – uden nogensinde at være officielt fastlagt. Myten om, at navnet skulle være opfundet for at skjule områdets mudrede forhold, er netop kun en myte.

Da Vestenceinten blev rømmet, blev Paradislejren i 1921 overdraget til Københavns Kommune. Herefter blev området brugt til husvildeboliger og senere som sommerlejr for socialt udsatte børn. I dag findes der stadig rester af fundamenter, men vedligeholdelsen er minimal, og sporene er vanskelige at få øje på.

Der er en del fundamentrester tilbage. Vedligeholdelsen er dog mindre end minimal, hvorfor disse billeder er noget af det tydeligste (2015).

Avedørelejren

I 1913 stod en ny og langt mere permanent lejr færdig: Avedørelejren. Den bestod af murede bygninger og faste anlæg og fungerede reelt som en kaserne, selv om navnet officielt blev 12. Fæstningskompagnis Lejr – Avedørelejren. Fire toetagers belægningsbygninger lå i hesteskoform omkring en kasernegård, med kompagnikontorer i den åbne ende. Hertil kom eksercerhus, værksteder, messe, forplejning, badefaciliteter, magasiner og en central alarmplads.

Presse om opførelsen:

Avedørelejren var et resultat af forsvarsforliget i 1909. Den er bygget samtidig med Høveltelejren,
Sandholmlejren og Værløselejren.

Fra barakker og teltlejr til kaserne

Paradislejren og Avedørelejren var vidt forskellige. Medens paradislejren bød på mudder og telte,  var der i Avedørelejren plads til 4 kompagnier i de fire to-etagers murede bygninger, der hver især lå i en hesteskoform omkring en kasernegård. I hesteskoens åbne ende lå kompagnikontorerne.
Endvidere var der excercerhus, værksteder, messe, forplejning, baderum, magasiner, artillerimagasiner og en central alarmplads.

Hver belægningsbygning kunne rumme 112 menige og otte befalingsmænd – i alt omkring 480 mand. Under sikringsstyrketiden var lejren fuldt belagt.

Avedørelejren i nutiden

Gennem årene har Avedørelejren huset mange forskellige enheder, herunder fæstningsartilleri, tysk værnemagt under besættelsen, luftværnsartilleri, raketbataljoner samt flere uddannelsesinstitutioner under Forsvaret.
I begyndelsen af 2000-tallet forlod Forsvaret området, som herefter blev købt af Hvidovre Kommune. Nogle år senere genopstod Avedørelejren som et nyt boligområde, hvor både gamle og nye bygninger er opført med stor respekt for stedets militærhistorie og arkitektoniske udtryk.