Taarbæk Fort

Taarbæk Fort blev opført i årene 1913–1916 som en del af Københavns Befæstning. Fortet var et såkaldt trekantfort med tør grav og en underjordisk forbindelsesgang (poterne), der førte til en gravkaponniere placeret i gravens yderside i fortets nordlige spids. Fortet var dimensioneret til en besætning på cirka 250 mand.

Fortet blev anlagt for at lukke det dengang omtalte ”Hul i Nordfronten” – et svagt punkt i forsvaret nord for København. Placeringen et stykke inde i Dyrehaven var valgt for at give fortet en dobbelt funktion som både land- og kystfort. I praksis viste denne løsning sig dog at være mindre hensigtsmæssig.

Taarbæk Fort, observationstårnet

Som kystfort skulle Taarbæk Fort dække kyststrækningen nord for Taarbæk mod fjendtlige landgangsforsøg. Udsynet til kysten var imidlertid stærkt begrænset af klinten og den tætte villabebyggelse langs Strandvejen. Samtidig var fortet tiltænkt en rolle i samarbejde med Middelgrundsfortet for at forhindre fjendtlige skibe i at trænge ind mod København, men også her var udsynet over Øresund utilstrækkeligt. For at afhjælpe disse problemer opførte man derfor et cirka 33 meter højt observations- og afstandsmålertårn på fortets dæk.

Bevæbning og opgaver

Haubitsbatteriet 1920

Som landfort havde Taarbæk Fort til opgave at dække Eremitagesletten og områderne nord herfor. Fortets placering bag slettens højeste punkt – hvor Eremitageslottet ligger – betød dog, at store dele af kampområdet var skjult.

Søforsvaret

Fortets bevæbning var relativt svag til kystforsvar. Det rådede over fire 29 cm støbejernshaubitsere M.1910 med en rækkevidde på cirka 10.300 meter. Disse var placeret på fortdækkets nordøstlige del og var af samme type som dem, der stadig kan ses på Charlottenlund Fort.

Fortet 1916

Landforsvaret

Til landforsvar var fortet desuden udstyret med to 120 mm hurtigskydende stålkanoner M.1914 med en rækkevidde på 8.400 meter, monteret i pansertårne. Oven på kasematbygningen var der anlagt en betonstøbt skyttegrav, som sammen med gravforsvaret blev bemandet med i alt 34 stk. 8 mm rekylgeværer M.1903, heraf seks placeret i tre pansertårne. Hertil kom tre 37 mm revolverkanoner M.1880 til nærforsvar af graven.

Historiske billeder

Taarbæk Udkigbatteri (armeringsbatteri)

Da Tårbæk Fort på grund af bebyggelse havde svært ved at løse opgaven mod søsiden, anlagdes det lille Taarbæk Udkigsbatteri. Det var et armeringsbatteri der først skulle armereres og bemandes ved udsigt til krig.
Batteriet blev anlagt inderst ved Taarbæk havns nordre moleagt i Villa Udkigs have. Samtidig anvendte man udsigtstårnet til observation.
Batteriet skulle hindre landgang ved Taarbæk og samtidig løse luftværnsopgaver.

 Det begravede fort

Taarbæk Fort blev efter nedlæggelsen helt tildækket af 300 000 tons jord og  henligger i dag bare som en græsklædt kupering i terrænet. Under jorddækket findes fortet intakt og der har i samarbejde med DR været folk derinde i 2013 i forbindelse med et TV-program. Desværre var ingen af dem specielt historisk orienterede.

Fotografernes anslåede rute

Det lykkedes dog at få mulighed for at bringe nogle billeder her på siden, som det efterfølgende er lykkedes at stedfæste i fortet.

Fortet er ufrivilligt udødeligjort, idet det i dag betegnes “at lide “Taarbækdøden” når gamle militære anlæg uden særlig  fornuftig årsag bare sløjfes, ødelægges eller tildækkes.

Tlldækningen kunne måske endda hænge sammen med den gamle P.  Munch beslutning om, at anlæggende i Dyrehaven skulle tildækkes efter endt brug. Hvem ved………

Billeder fra Taarbæk Fort 2012

Tårbæk Fort

Bestykning jvf. Kaptajn Sv.  Bernhard Nielsens håndskrevne notater 1915-18:

Håndtegnet skitse

Tårbæk Udkigsbatteri

Bestykning jvf. Kaptajn Sv.  Bernhard Nielsen håndskrevne notater 1915-18:

Håndtegnet skitse