Forternes opbygning

Forternes opbygning var ret ensartet blandt trekantforterne. Det firkantede Garderhøjfort adskiller sig væsentligt,  men de helt overordnede principper er dog de samme. Helt specielt havde Garderhøjfort sin egen kaserne med egen infanteribesætning.

Trekantforterne
Forters opbygning i Københavns befæstning, Gladsaxe Fort tegning

Trekantfort

Disse forter er, som navnet antyder, bygget som en ligesidet trekant idet denne geometri gav de færreste rette sider at forsvare.
I midtes af anlægget ligger selve fortbygningen. Det er en kassemateret betonbygning  i to etager. Den er omgivet af et lag anslagssten med jorddække.

Første etage, mandskab og magasiner

Den linje af trekanten der vender væk fra den forventede fjende kaldes struben.
Fra struben er der adgang til fortet ad en eller flere porte, og her er også fortets eneste vinduer. Disse vinduer fører ind til mandskabsrummene der ligger langs strubens ydermur.

Garderhøjfortet, Københavns Befæstning

korridor i Garderhøjfortet

En korridor der gik i hele strubens længde og herfra var der adgang til adgang til hele den nederste etage.
Mandskabsrummene lå i den ene side af denne korridor og modsat mandskabsrummene lå magasinerne. Her var primært opbevaret ammunition og krudt.
Magasinerne var lagt her, idet denne placering var længst inde i fortlegemet. Under det tykkeste jordlag og længst vær fra alle åbninger.

Strubekaponieren

Der var også adgang til fortets ene nærforsvar, strubekaponierene. En kaponiere skal yde forsvar med flankerende ild, d.v.s. en angriber beskydes fra siden.
Normalen for trekantforterne er to kaponiere konstruktioner. En på hver side af porten og mandskabsrummene. De vender mod hinanden for at give overlappende ild.
I graven foran kaponierens skytsåbninger var der lavet støbte firkantede huller, den såkaldte diamantgrav.
Den skulle optage nedfaldende jord og sprængstykker således at det ikke hobede sig op foran skytsåbningerne og dermed tildækkede dem.
Skytset i strubekaponiererne var 120 og 75 mm haubits i fæstningsaffutage, 47 mm kanon i krinolineaffutage, 37 mm revolverkanon (Taarbæk Fort) og 8  mm mitrailleuser eller rekylgevær.

Strubekaponierer

Lyngbyfortet, Københavns befæstning, poterne til graven

Poterne Lyngby fort

På nogle af forterne førte en lang tunnel, poternen, ud til den kaponiere der lå i fortets saillant. Saillanten er den geometriske vinkel der vender mod den formodede fjende. Tunnelen, der er lukket med gitre, er meget smal og vil kun vanskeligt kunne bruges til at trænge ind i fortet.

Anden etage, skytsetagen

Fra korridoren førte trapper op til fortets 2. etage, skytsetagen.
Her førte en tværgang forbi alle fortets tårnkonstruktioner og dermed skytset.
Det var kun det øverste af tårnene der stak op gennem fortdækket.

Graven
Graven, Gladsaxefortet, Københavns befæstning

Graven, Gladsaxe fort

Stormgitter, Bagsværd Fort

Bagsværd Fort, stormgitteret

Følgende fortets trekant lå graven. den del af fortets jordkappe der skrånede ned mod graven hed escarken, medens gravens udvendige skråning hed kontrescarpen.
Graven var en tør grav, betydende at den ikke var vandfyldt som nogle at kystforterne havde det.  På escarpen var der mod graven opsat er stormgitter.
Graven havde kun et anlæg, saillantkaponieren.

Saillanten

Saillantkaponieren var en nærforsvarsinstallation.
Det var en bygning med to-sidet front der geometrisk udgjorde spidsen af den trekant graven dannede.
Også foran saillantkaponieren var der en diamantgrav.
Formålet var at flankere de to sider af graven der ikke kunne ses eller beskydes fra fortet.
Dette betød at fortet var indrammet af ild fra dels saillantkaponieren og dels strubekaponieren.

Saillant og gravkaponiere

Glacisset

Fra toppen af kontrescarpen skrånede terrænet jævnt nedad, det såkaldte glacis. Det var jævnet således at det ikke fremstod med lavninger, træer eller bygninger, der kunne danne blinde vinkler eller give dækning for en angriber.

Taarbæk Fort var både et land- og kystfort.

Tårbæk fort er også et trekantfort, men er lidt anderledes. Det skulle fungere som både land- og kystfort.
Ydermere er det er det bygget 25 år senere end de oprindelige. Fortet var beregnet til ca. 250 mand.

Landfortet
Københavns Befæstning, luftfoto Taarbæk Fort 1955

Taarbaek Fort, luftfoto 1955

Fortets grundrids er det sædvanlige med et trekantet fortlegeme og en tør grav med 1 kaponiere i struben og 1 saillantkaponiere. En poterne førte ud til saillantkaponieren.
På skytsetagen fandtes 2 pansertårne med hver sin 120 mm. haubits længst fremme mod saillanten og to forsvindingstårne med rekylgeværer på kasematbygningen. Endvidere var der 3 pansrede projektører og en observationstårn ca. midt på fortdækket.
På fortdækket ovenpå kasematbygningen fandtes endvidere et betonstøbt skyttegravssystem.

Kystfortet

Opgaven som kystfort skulle løses af 4 stk. 29 cm haubits m/1910 opstillet på briske på fortets nordøstlige escarpe.
Der var adgang til disse fra fortets kasematbygning.

Observationstårnet, Taarbæk Fort, Københavns Befæstning

Observationstårnet

 

Man kunne ikke se kysten fra fortet på grund af klinten og villabebyggelsen, hvorfor der blev opført et ca. 33 meter højt observationstårn på kasematbygningen. Der var adgang til tårnet via en stige fra kasemat- bygningen.

Det firkantede Garderhøjfort
Garderhøjfortet Københavns Befæstning

Garderhøjfortets armering

Garderhøjfortet er en finkantet kassematteret betonbygning. Fortet af adskiller sig på flere måder fra trekantforterne. Grundprincipperne med fort, strube, strubekaponiere, grav, gravkaponiere, escarpe, kontrecarpe og glacis er dog ens.
Forklaringen er at Garderhøjfortet blev bygget af den Frivillige Selvbeskatning, der dermed også bestemte udformningen. De havde dog Obestløjtnant Sommefeldt fra ingeniørtropperne tilknyttet som faglig rådgiver.

Struben

Fortet har kun en strubekaponiere, der er spejlet på midten. Den skal altså skyde begge veje langs struben.
Via porten er der adgang til til den langsgående korridor med mandskabsrum vendende mod struben og magasiner inderst i fortlegemet.

Poterne, Garderhøjfortet, Københavns Befæstning

Poterne

 

Der var to poterner der førte mod gravkaponiererne.
Fra poternerne førte smalle stiger op til hvert sit mitrailleusetårn.

Skytsetagen

På skytsetagen er der reelt set to paralle rækker skytsanlæg.
På kasematbygningen nærmest struben lå i midten det store pansertårn og på hver side af dette lå et forsvindingstårn med en 53 mm kanon.

Længere inde på midten lå den del af skytsetagen der mindede mere om trekantsforternes.
Langs en buet linie, spejlet på midten, lå yderst et mitrailleusetårn. Næst i rækken et forsvindingstårn med en 75 mm. kanon , hernæst et observationstårn og inderst en panserlavet med en 15 cm.kanon.
8 tårne i alt.

Gravkponiererne

I graven lå i hvert sit hjørne en 2 etagers gravkaponiere. Garderhøj havde som sådan ingen saillant men den side at firkanten der vendte mod fjenden kunne beskydes at begge kaponierer. Også foran disse var der udført diamantgrav.

Der var adgang til graven, og dermed fortet, udefra via en port hvori der var placeret et vagtrum.

Lysstation
Indgang til lysstationen, Garderhøjfortet

Poterne til lysstationen

 

På toppen af den nordvestlige kontresparpe var der bygget en projektørstation til belysning at forterrænet om natten. Der var adgang til denne via en lille tunnel (poterne) fra indersiden af kontrescarpen.

Infanterikasernen

Der var et punkt hvor Garderhøjfortet adskiller sig væsentligt fra de øvrige forter.
Fortet havde en 180 mand infanteribesætning udover fortets egen besætning.
De var underbragt i fortets kaserne, der var placeret i gravens kontescarpe i samme niveau som graven. Samme sted lå fortets retirader.