Forternes opbygning

For langt de fleste, er forterne opbygning trekantet. . De såkaldte trekantforter er næsten ens i opbygning og funktion. Fordelen var at der her hun var tre fornter af forsvare. Af landforterne er det kun Garderhøjfortet adskiller sig markant ved sin firkantede grundplan. Dog følger også Garderhøjfortet de samme overordnede befæstningsprincipper med en tør grav, Grav- og strubekaponierer, skytsetage og glacis.
Et særligt kendetegn ved Garderhøjfortet var, at det som det eneste landfort havde sin egen kaserne med fast infanteribesætning. Kasernen var placeret i graven.
Taarbæk fort er også meget forskelligt, idet det også var et kyst fort. Selve fortets grundplan er dog trekantet, og principperne for et trekantet landfort blev fulgt.

Trekantforterne – form og funktion

Trekantfort

Trekantforterne er, som navnet antyder, opført som ligesidede trekanter. Denne geometri reducerede antallet af rette vinkler og gjorde fortet vanskeligere at angribe. Midt i anlægget lå selve fortbygningen – en kasematteret betonbygning i to etager, dækket af et lag anslagssten og et tykt jorddække, der skulle modstå artilleribeskydning.

Nederste etage – mandskab og magasiner

Den side af fortet, der vendte væk fra den forventede fjende, kaldes struben. Her fandtes fortets porte og de eneste egentlige vinduer, som gav lys til mandskabsrummene. Disse lå langs strubens ydermur.

Magasingangen, Lyngby Fort

En lang korridor løb langs hele struben og gav adgang til fortets nederste etage. På den ene side lå mandskabsrummene, og på den modsatte side lå magasinerne, hvor ammunition og krudt blev opbevaret. Magasinerne var placeret længst inde i fortet, under det tykkeste jordlag og længst muligt fra alle åbninger – af hensyn til sikkerheden.

Strubekaponiererne – fortets nærforsvar

Fra struben var der adgang til fortets nærforsvar, strubekaponiererne. En kaponiere er en forsvarsstilling, der skyder langs gravens sider og dermed angriber fjenden fra flanken.

Normalt havde trekantforterne to strubekaponierer – én på hver side af porten – placeret, så de kunne give overlappende ild. Foran skytsåbningerne var der anlagt en såkaldt diamantgrav, et firkantet hul i graven, der opsamlede nedfaldende jord og sprængstykker, så skytsåbningerne ikke blev tildækket.

Bevæbningen i strubekaponiererne omfattede bl.a. 120 og 75 mm haubitser, 47 mm kanoner, 37 mm revolverkanoner (på Taarbæk Fort) samt 8 mm mitrailleuser eller rekylgeværer.

Strubekaponierer

Poterne Lyngby fort

På flere forter førte en smal tunnel – en poterne – ud til kaponieren i fortets spids, den såkaldte saillant. Disse tunneler var smalle, aflåste og vanskelige at forcere.

Øverste etage – skytsetagen

Fra strubekorridoren førte trapper op til fortets anden etage, skytsetagen. Her løb en tværgang forbi alle fortets tårne og skytsopstillinger. Kun toppen af tårnene ragede op over fortdækket, mens resten var skjult og beskyttet af beton og jord.

Graven, saillanten og glaciset

Graven, Gladsaxe fort

Bagsværd Fort, stormgitteret

Rundt om fortet løb en tør grav. Den indvendige skråning kaldtes escarpen, mens den udvendige skråning hed kontrescarpen. På escarpen var der opsat stormgitre mod angreb fra graven.

I fortets spids lå saillantkaponieren, en nærforsvarsstilling med tosidet front. Den dækkede de dele af graven, som ikke kunne beskydes direkte fra fortet. Sammen med strubekaponiererne skabte den et lukket ildfelt omkring hele fortet.

Uden for graven strakte glaciset sig – et jævnt skrånende terræn uden træer, bygninger eller lavninger, der kunne give angriberen dækning.

Taarbæk Fort, både kyst- og landfort

Tårbæk fort er også et trekantfort, men er lidt anderledes. Det skulle fungere som både land- og kystfort.
Ydermere er det er det bygget 25 år senere end de oprindelige. Fortet var beregnet til ca. 250 mand.

Taarbaek Fort, luftfoto 1955

Taarbæk Fort var et særligt anlæg. Det fungerede både som land- og kystfort og blev opført omkring 25 år senere end de øvrige trekantforter. Fortet var beregnet til ca. 250 mand.

Grundplanen var stadig trekantet med tør grav, én strubekaponiere og én saillantkaponier, forbundet med en poterne. På skytsetagen fandtes to pansertårne med 120 mm haubitser, to forsvindingstårne med rekylgeværer, tre pansrede projektører og et observationstårn midt på fortdækket. Oven på kasematbygningen var der desuden et betonstøbt skyttegravssystem.

Som kystfort var Taarbæk Fort bevæbnet med fire 29 cm haubitser M/1910, opstillet på den nordøstlige escarpe. Da kysten ikke kunne ses direkte fra fortet, blev der opført et ca. 33 meter højt observationstårn med adgang via stige fra kasematbygningen.

Observationstårnet

Det firkantede Garderhøjfort

Garderhøjfortets armering

Garderhøjfortet adskiller sig tydeligt fra trekantforterne ved sin firkantede grundplan. Fortet blev opført af Den Frivillige Selvbeskatning, som også satte rammerne for udformningen, dog med oberstløjtnant Sommerfeldt fra ingeniørtropperne som faglig rådgiver.

Fortet havde kun én strubekaponiere, spejlet på midten, som kunne skyde langs begge sider af struben. Herfra var der adgang til den langsgående korridor med mandskabsrum mod struben og magasiner længst inde. To poterner førte til gravkaponiererne, og smalle stiger førte op til hvert sit mitrailleusetårn.

På skytsetagen fandtes to parallelle rækker skyts. Nærmest struben lå et stort pansertårn flankeret af to forsvindingstårne med 53 mm kanoner. Længere inde lå yderligere tårne: mitrailleusetårne, 75 mm forsvindingstårne, observationstårn og en panserlavet med 15 cm kanon – i alt otte tårne.

I gravens hjørner lå to-etagers gravkaponierer, som kunne dække hele fortets fjendeside med flankerende ild. På kontrescarpen var der desuden en projektørstation, forbundet med fortet via en lille tunnel.

Skytset

Tårn-betjening

Gravkponiererne

Infanterikasernen – Garderhøjs særkende

Det mest markante særtræk ved Garderhøjfortet var infanterikasernen. Ud over fortets faste besætning rummede anlægget en infanteristyrke på ca. 180 mand. De var indkvarteret i en kaserne bygget ind i kontrescarpen i samme niveau som graven.

Her fandtes også fortets retirader – en løsning, der kunne være uhensigtsmæssig under beskydning, men som understreger, at Garderhøjfortet var tænkt som et selvstændigt og bemandet forsvarspunkt i længere tid.