Anlæg på Vestvolden

De forskellige anlæg på  Vestvolden skulle sammen opretholde en spærrelinie mod fjendtlig fremtrængen fra vest og syd mod hovedstaden. Samtidig skulle den holde fjendtligt artilleri på så stor afstand, så København ikke kunne bombarderes. Endelig skulle Vestvolden flankere de sydligste dele af Nordfronten.

Københavns volde 1789

Københavns forsvar

Historisk

Tidligere tiders volde og værker var præget af et savtakket forløb (på fæstningssproget fransk: Trassé Cremaillet) vendt mod fjenden. Dette muliggjorde beskydning i en 90  graders vinkel mod fjenden og hindrende at der opstod blinde vinkler foran voldanlægget. Formålet var at beskyde fjenden først på stor afstand og opretholde beskydningen medens han rykkede frem mod fæstningen og evt. begyndte at forcere de forreste værker.
Det Københavns gamle volde og kastellet er bygget efter det traditionelt bastionære princip.

Forsvarsværket.

Anlægget er 14,3 kilometer langt, og består af 23 rette voldlinier der over 22 punkter (I-XXII) knækker svagt over hvert punkt, så volden ender med at danne en svag bue.
Voldlinierne er ca. 600 meter (1000 alen) lange. Den strækker sig Køge Bugt i syd til til Utterslev Mose i nord. Nordligst er der en skarp kort østlig bøjning for at hindre flankerende beskydning.
Foran volden fandtes en våd grav, og foran denne en 8 meter bred dækket vej bag det foranliggende glacis. Glaciset kunne indrettes til infanteriforsvar.

Den nordligste ombøjning benævnes Husumenceinten. Den havde 4 fronter med polygonalt grundrids. Graven foran Husumenceintens to midterste fronter via flankeret af en saillantkaponiere. Den sydligste af Husumenceintens fronter der var dækket af oversvømmelser fra den foranliggende Kagsmose var flankeret fra den åbne vold medens den østlige front var flankeret fra en kort åben flanke i Utterslev Mose.

De anvendte bastionære systemer var:
Det Modificerede bastionære grundrids,  Det polygonale grundrids, Det polygonale grundrids i forbindelse med et savtakket grundrids for volden og Det bastionære Grundrids.

Vestvoldens forløb

Profilen

Det modificerede bastionære grundrids

På resten af Vestenceinten var anvendt det modificerede bastionære grundrids, der er nærmere beskrevet nedenfor. Dog havde Vestenceintens midterste 5 fronter et polygonalt grundrids.
I enceintens kaponierer fandtes skytsrum, magasiner og opholdsrum til besætningen. Vandstanden i graven blev holdt i niveau af to dæmninger ved Roskilde Landevej og Vestbanen samt er antal små betondæmninger kaldet batardeauer. Kanalen var ved anlæggelsen 17 meter bred ved vandspejlet og 6 meter bred ved bunden. Dybden var 2½–3½ m. Vandet var dels grundvand og dels vand fra Utterslev Mose.

Voldens brystværnstykkelse er ca. 10 meter. Stien bag voldkronen (voldgangen) lå 3 meter under ildlinien og var ca. 4 meter bred. Fra voldgaden førte ramper op til voldgangen og herfra til kanonbænkene. Til sikkerhedsarmering (beredskab) fandtes ialt 56 stk. fæstningsskyts på betonbrisk samt feltskyts.

General Kromhout, Holland

General Kromhout

Oberstløjtnant E.J. Sommerfeldt

E.J. Sommerfeldt

General Brialmont, Belgien

Brialmont

“Det modificerede bastionære grundrids” er konstrueret af Oberstløjtnant Sommerfeldt under inspiration af Belgiske general Brialmont (Attwerpen, Liege og Namur fæstningerne) samt Hollandske general Kromhout (befæstningen af Amsterdam). Systemet var banebrydende og er senere blevet kendt som den Sommerfeldtske Front eller den Danske                                                                                                   Front,

Kaponieren i systemet
Vestvoldens princip

Princippet

I området fra Avedøre til Brønshøj er netop dette modificerede bastionære grundrids fremherskende. Princippet byggede på, at den alvorlige flankerende beskydning først ville indtræffe når fjenden begyndte at forcere kanalen og dermed var svagest og mest sårbar. I hele voldens forløb lå kaponierer med 1000 alens (600 meter) afstand  i vandkanten på voldens østlige side. Man kunne fra kaponieren ikke se eller skyde frem mod fjenden, med derimod langs kanalen ned imod den tildækkede bagside (orillonen) af den næste kaponiere. Blinde vinkler blev dækket fra mindre geværkapo-nierer, bygget op til 1. verdenskrig, og placeret lidt forskudt på  selve volden.

 

15 cm. fæstningskanon

15 cm. fæstningskanon

Batterierne

Sommerfeldt placerede også kanoner til fjernkampen på “gammeldags” maner. Kanonerne var placeret i batterier langs hele volden og flere forskellige fortifikatoriske principper er anvendt, alt efter terrænets beskaffenhed.

Vestvoldens profil

Profilen

1, Enceintesporet eller voldbanen. Normal sporvidde.
2. Voldgade. Forbindelsesvej bag en fæstningsvold.
3.  Voldgang. Vej langs en voldlinie på dennes bagside.
4.  Kanonbrisk. Underlag af beton eller tømmer hvorpå artilleripjecerne er opstillet.
5.  Brystværn.  Forhøjning på den yderste del af en fæstningsvold til sikring af mandskab og artilleri.
6.  Voldkronen. Oversiden af den øverste, let skrånende del af brystværnet på en vold.
7.  Escarpen, Den på egen side af graven beliggende voldside der vendte mod fjenden.
8.  Berme. Fladt jordstykke mellem en fæstningsvold og dens grav, der skal hindre, at voldjorden ved beskydning opfylder graven.
9. Voldgraven med kynette. Våd grav med ekstra fordybning på midten. Fordybningen kaldes en Cunette
10. Kontrescarpen. Den på fjendesiden af graven beliggende voldside der vender mod forsvarerne
11. Den dækkede vej. Vej parallel med kontreskarpen. Herfra kunne gøres udfald mod en belejrende fjende.
12. Fodfolksbanket. Afsats bag brystværnet hvorfra infanteriet kunne beskyde fjenden med håndvåben.
13. Glacis. Voldens skrånende yderterræn vendende mod fjenden. Var ofte med til at sløre anlæggets synlige profil.

 

Anlæg på Vestvolden, Historiske  billeder
Dynamorum, Vestvolden

Dynamorum

Svellerum, Vestvolden

Svellerum 1920

Anlæg på Vestvolden, gravposteringer

Gravposteringer 1920

Vestvoldens profil, luftfoto

Luftfoto af Vestvolden

 

 

 

 

Billeder af de Permanente batterier
Dobbelt batteri, Brøndbyvester

Brøndbyvester dobbeltbatteri

Brisk (kanonstandplads)

Batteri i Avedøre, Vestvolden

Poppel Batteri

Ammunitionselevator i artillerimagasin, Vestvolden

Ammunitionselevator

 

 

 

 

 

Batteri i Hvissinge, Vestvolden

Ammunitionsmagasin

Anlæg på Vestvolden, Poppel batteri

Magasin til permanent batteri

Dør til ammunitionsmagasin i Husum

Dør til ammunitionsmagasin

Anlæg på Vestvolden, tegning af ammunitionsmagasin

Ammunitionsmagasin profil

 

 

 

 

 

Billeder af kaponiererne
Anlæg på Vestvolden, tegning af kaponiere

Tegning af kaponiere

Kaponiere

Anlæg på Vestvolden, dobbeltkaponiere

Dobbeltkaponiere

Enkeltkaponiere på Vestvolden

Kaponiere

 

 

 

 

Kaponierenes skyts
Skytsrummet i kaponiere på Vestvolden

Skytsrum

Standplads til 75 mm. kanon i kaponiere

Standplads for 75 mm. kanon

 

 

 

 

Billeder af andre anlæg på Vestvolden
Batardeau (dæmning) på Vestvolden

Batardeau

Afsnitskommandorum på Vestvolden

Afsnitskommando

Vestvoldens funktion, kikkertstation

Kikkertstation

Poterne (tunnel) på Vestvolden

Poterne

 

 

 

 

Anlæg på Vestvolden, fredskrudtmagasin (Madsen)

Fredskrudtmagasin 1904

Københavns befæstning, fredskrudtmagasin 1888

Fredskrudtmagasin 1888

Korridor i fredskrudtmagasin

Korridoren i fredskrudtmagasin fra 1904

Ammunitionsmagasin i fredskrudtmagasin 1904

 

 

 

 

 

Udgravning 2014
Tværsnit af Vestvolden 2014

Tværsnit af volden

I 2014 fik man undtagelsesvis lov til at grave i den ellers fredede Vestvold. Dette skete i forbindelse med den nye Ringstedbane, der skulle føres igennem volden,
Man kunne nu få en unik mulighed for at se den skarpe profil og hvilke materialer der var i den. Selve voldkronen af større kalkstykker fra bunden af voldgraven, da dette materiale er velegnet til at absorbere rystelser.
Samtidig fandtes rester af telefonledningen mellem de små geværkaponierer og de store kaponierer i voldgraven. Det stod som nyt efter 100 år i jorden.