Forsvarsindsamlingen af 1913, ofte kaldet Den Store Forsvarsindsamling, blev sat i gang i slutningen af 1912 på initiativ af kaptajn E. Rønning. Som så mange andre forsvarsinitiativer i perioden var den båret af en voksende frygt for en kommende europæisk stormagtskrig.
Indsamlingen fik bred opbakning. Repræsentanter fra samfundets og kulturlivets elite, det bedre borgerskab samt en række militærpersoner støttede aktivt op. Det var et tydeligt udtryk for, at forsvarssagen i disse år blev opfattet som et nationalt anliggende, der rakte på tværs af politiske og sociale skel.
Propaganda
“Vil De have et fort?”
På blot få måneder lykkedes det at indsamle omkring en halv million kroner. Ved årsskiftet 1912/1913 henvendte initiativtagerne sig direkte til kongen med et usædvanligt tilbud: Et helt fort placeret i Dyrehaven ved Slesvigske Sten. Kongen videresendte dog sagen til forsvarsminister Klaus Berntsen, som i første omgang ikke var begejstret for gaven.
Samtidig blev forsvarssagen kraftigt fremmet i offentligheden. Dagbladet Nationaltidende bragte fra slutningen af januar til midten af februar 1913 en række indlæg, hvor kendte forfattere som Henrik Pontoppidan, Erik Skram, Helge Rode og Jakob Knudsen argumenterede lidenskabeligt for et stærkt dansk forsvar.
Ny indsamling
Den 31. januar 1913 offentliggjorde avisen en adresse “Til vore Landsmænd”, underskrevet af 58 fremtrædende mænd og kvinder. Her opfordrede man til at indsamle yderligere 600.000 kroner ud over det allerede indsamlede beløb. Opråbet sluttede med en følelsesladet appel om at vise kærlighed til fædrelandet gennem handling – og sikre Danmarks frihed og uafhængighed.
”Danske Mænd og Kvinder! Vort Land har været ramt af Ulykker, og indre Strid har maaske, mere end godt var, oprevet os, men endnu som før elsker vi den Jord, paa hvilken vore Fædre har boet i Tusinder Aar, og det Sprog, vore Børn har lært af vore Læber. Saa lad der da ikke blive kaldt forgæves paa os nu, hvor det gælder om at sikre det, der er vort, og som vi ønsker skal vedblive at være det, frit og uafhængigt, men lad os vise, at Danmarks Velfærd ligger os alle paa Sinde, vise – i Gerningen – at vi ønsker dets Forsvar, af hvilket dets Skæbne i Farens Stund vil komme til at afhænge, holdt i forsvarlig og kampdygtig Stand.”
Katalog
Auktioner, kunst og nationale symboler
Et af de mest synlige midler til at rejse penge var bortauktionering af donerede genstande. En større auktion fandt sted i marts 1913 og de efterfølgende dage. Entréen på 25 øre gik ubeskåret til indsamlingen, og både auktionsafgifter og praktisk assistance blev stillet gratis til rådighed.
Auktionskataloget omfattede 595 numre og afspejlede tydeligt donorernes sociale position. Her var sølv- og elfenbensgenstande, smykker, kandelabre, guld- og sølvmønter – og endda en diamantbrosche.
Blandt de mere kuriøse genstande var en beskrevet således i kataloget: ”1 gL. smuk udsk. Elfenbensæske, Stammer fra Griffenfeldt, som Giveren, Landinspektør Chr. Møller, hvis Tip-Tipoldefader var Fætter til Griffenfeldt. Fra Slægt til Slægt er Æsken gaaet i Arv, og Giveren, hvis kæreste og agteste Eje den var, opfylder dermed sine Forældres Bud: »Du skal altid naar- og hvorsomhelst være parat til kjæk og frejdig at give det Bedste du ejer til dit Fædreland. Giveren, der er ugift, ønsker meget at vide, hvem dens nye Ejer bliver.
Flere andre af auktionens numre rummede fortællinger der tydede på en vis stand.
Lystkutteren “Amalie”
Sidste auktionsnumer 595 var lystkutteren ”Amalie” på 2½ tons der lå ved Olsens Plads i Kalkbrænderihavnen. Den var formentlig doneret af Ingeniør Lund i København. Det var i hvert fald hos ham i Henrik Rungsgade 7, alt inventaret til båden kunne afhentes.
Auktion nr. 16 Christian Blache
Lodtrækningsnummer fra forsvarsindsamlingen
Samtidig blev der afholdt et kunstlotteri fra 15. til 19. marts 1913 med 287 værker af danske kunstnere. Blandt de bidragende var Anna Ancher, Michael Ancher og Otto Bache, som bidrog med stærkt nationale motiver. Alt blev taget i brug for at styrke sagen.
287 arbejder indenfor malerier, billedhuggerarbejder, keramik, håndtegninger, raderinger og kobberstik.
Præmierne har formentlig været udstillet på Charlottenborg, hvorfra præmierne udleveredes.
Af mere prominente kunstnere kan nævnes Anna Ancher (4) og Michael Ancher (5) og af de mere nationale motiver Otto Backe (9) De Lichtensteinske husarers angreb ved Sankelmark 6 Februar 1864 afslaas”.
Der blev spillet på alle strenge.
Fra fort til ubåd
Ubåden “2. april”
I 1914 ændrede situationen sig afgørende. Efter et folketingsvalg og udbruddet af Første Verdenskrig modtog den nye forsvarsminister P. Munch gaven. Resultatet blev opførelsen af Taarbæk Fort, som stod færdigt i 1915.
Samtidig havde indsamlingen rejst yderligere omkring 1½ million kroner. Disse midler blev blandt andet anvendt til indkøb af ubåden Triton, der blev omdøbt til “2. April” og købt på Whitehead-værftet i Fiume. Desuden blev pengene brugt på pigtråd, lysmateriel og betonbyggerier i Dyrehaven.
Fly, balloner og private bidrag
Indsamlingen og private bidrag spillede også en rolle i udviklingen af dansk militær luftfart. Marinen modtog sit første luftfartøj, “Glenten”, og det ombyggede fly “Dania”, doneret af generalkonsul Ludvigsen i 1912.
Hæren fik sit første fly som gave fra kaptajn Grut samme år, hvilket førte til oprettelsen af Hærens Flyveskole. Senere modtog hæren også en drageballon, “København”, doneret af premierløjtnant greve Frederik Moltke og underlagt Fæstningsartilleriet.
Hvem der i øvrigt ydede bidrag – officielt eller uofficielt – er vanskeligt at dokumentere. Meget tyder dog på, at flere af landets store industrivirksomheder støttede forsvarssagen direkte, enten gennem kontante bidrag eller ved levering af materialer.