Tunestillingen

Tunestillingen blev opført i erkendelse af at moderne artilleri var løbet fra befæstningen fra 1894. Hvis man ikke havde et fremskudt forsvar til at hindre fjendtlig fjernobservation og beskydning, ville både forter, Vestvold og også København kunne beskydes med svært artilleri.

Fæstningerne var sårbare

Fæstningernes århundrede var forbi. Beskydningen af specielt de Belgiske fæstninger havde vist, at de ingen hindrende værdi havde overfor de tyske 28, 31,5 og 42 cm mørsere.
42 cm. mørseren havde en skudvidde på godt 14 km og brugte 1150 kg tunge projektiler der indeholdt 265 kg. brisant sprængstof. Dette var der ingen kendt fæstningskonstruktion der kunne modstå.

Nyt artilleri

Fremkomsten af disse tunge artilleripjecer samt maskingeværet og brug af giftgas ændrede krigens karakter fundamentalt. 1. verdenskrig blev nærmest en forsøgskrig med 11 millioner døde.

Bevægelighed og skyttegrave

Tykke mure og  befæstede stillinger blev erstattet med bevægelighed og camouflage Der blev nu  anvendt  naturlige spærringer og gravede anlæg, suppleret med mindre faste stillinger. Brug af artilleri på de store afstande, pigtrådsspærringer foran regulære skyttegrave flankeret af rekylgeværer havde vist sig effektive på Europas store slagmarker. Krigsførelse havde på 40 år helt skiftet karakter, hvilket var medvirkende til et meget stort antal ofre, specielt i krigens første år.

Teknikken overhalede simpelthen de militære doktriner, og Tunestillingen erstattede delvis befæstningen.