Vestvoldens voldgrav

Vestvoldens voldgrav var en helt central del af forsvaret. Den fulgte anlægget ubrudt langs hele Vestvoldens 14,3 kilometer fra Køge Bugt i syd til Utterslev Mose i nord.

Voldens tracé

En integreret del

Voldgraven var en integreret del af den samlede befæstning, enceinten, og derfor løber vold og voldgrav side om side gennem hele forløbet. Selvom Vestvolden umiddelbart fremstår blødt og buet i landskabet, består den i virkeligheden af 21 helt rette linjer. Det buede forløb opstår ved, at disse linjer drejes i 21 knækpunkter. De to endepunkter, punkt 0 og XXIII, er her ikke medregnet. (Se tegninger af Vestvolden). Se tegninger af Vestvolden

Selve voldgraven og hele voldanlægget blev anlagt af lokale entreprenører og daglejere – et omfattende anlægsarbejde, der satte tydelige spor i lokalområdet.

Vanddybde og bredde

Voldens profil

Ved opførelsen var Vestvoldens våde grav overalt 16 meter bred, og vanddybden var 2,5 meter. Midt i graven var der anlagt en ekstra fordybning, kaldet kynetten (cunetten). Her var graven 2,5 meter bred og vanddybden øget til 3,5 meter.

Denne ekstra dybde havde et helt konkret formål: at sikre, at rytteri ikke kunne forcere voldgraven. En rytter på hest skulle ganske enkelt ikke kunne komme over.

Dæmninger (batardeauer)

3 batardeauer i Husum

Tegning af batardeau

Vandstanden i voldgraven blev reguleret ved hjælp af dæmninger. To større dæmninger lå ved Roskilde Landevej og ved Vestbanen, suppleret af 14 mindre betondæmninger med overløb, kaldet batardeauer.

Ved anlæggelsen var kanalen 17 meter bred ved vandspejlet og 6 meter bred ved bunden, hvor vanddybden var 2,5 meter. Midt i graven lå kynetten, 2,5 meter bred og 1 meter dyb, hvilket gav en samlet vanddybde på 3,5 meter i midten. Også her var formålet at forhindre rytteri i at sætte over graven.

Vandet i voldgraven bestod både af grundvand og vand fra Utterslev Mose. Vandet blev ledt ind via et underløb i den nordlige ende ved punkt XXIII, mens overskudsvandet blev ført ud gennem et underløb ved punkt 0 og videre mod Køge Bugt.

Militærbroer og krigskommunikationer

Militærbro

Over voldgraven var der anlagt flere broer. Nogle var del af den civile infrastruktur som f.eks. Roskildevej. Vestbanen krydsede graven via en dæmning med underløb.
Militærbroerne (eller krigskommunikationerne) skulle alene anvendes af hæren. Dels i forbindelse med det almindelige behov for at krydse kanalen, og dels som en mulighed for at krydse graven med en større udfaldsstyrke der kunne samles på de såkaldte våbenpladser.