Vestvoldens profil

Vestvoldens profil er nøje planlagt og intet er tilfældigt.

Mange, eller alle, af fæstningsudtrykkende er franske eller afledt af fransk. Megen fæstningsteknik opstod i Frankrig lige før og under Napoleonskrigene.
Det viste sig nok også at være praktisk at kunne kommunikere internationalt. Så som læger bruger latin betjente ingenieurofficererne sig af franske udtryk. Se yderligere fæstningsudtryk på sidens ordbog 

Vestvoldens profil, samtidig tegning

Profilen 1. Voldbanen,  Sporene hvorpå artilleritoget kørte langs voldgaden. De havde normal sporvidde.
2. Voldgaden.
Forbindelsesvej bag en fæstningsvold.
 3.  Voldgangen. Vej langs en voldlinie på dennes bagside.
 4.  Kanonbrisk. Underlag af beton eller tømmer hvorpå artilleripjecerne er opstillet.
 5.  Brystværn.  Forhøjning på den yderste del af en fæstningsvold til sikring af mandskab og artilleri.
 6.  Voldkronen. Oversiden af den øverste, let skrånende del af brystværnet på en vold.
 7.  Escarpen, Den på egen side af graven beliggende voldside der vendte mod fjenden.
8.  Berme. Fladt jordstykke mellem en fæstningsvold og dens grav, der skal hindre, at voldjorden ved beskydning opfylder graven.
 9. Voldgraven med kynette. Våd grav med ekstra fordybning på midten. Fordybningen kaldes en cunette
10. Kontrescarpen. Den på fjendesiden af graven beliggende voldside der vender mod forsvarerne
11. Den dækkede vej. Vej parallel med kontreskarpen. Herfra kunne gøres udfald mod en belejrende fjende.
12. Fodfolksbanket. Afsats bag brystværnet hvorfra infanteriet kunne beskyde fjenden med håndvåben.
13. Glacis. Voldens skrånende yderterræn vendende mod fjenden. Var ofte med til at sløre anlæggets synlige profil.

Principper

En befæstning skulle som minimum bestå af en vold og en grav, våd eller tør. Vestvoldens profil rummer alle disse egenskaber.

Volden

Vestvolden skal kunne anvendes af den forsvarende styrke, både til kamp til til at bevæge sig på.
Bag voldgraven skal der være mulighed for at bevæge sig uset på langs voldens bagside. Der skal endvidere være mulighed for, via ramper, at både tilføre artilleri til batteristillingerne lige bag bag voldkronen, der skal kunne oplagres ammunition i sikre rum og det skal være muligt at bringe ammunitionen frem til artilleriet uden beskydning. Infanteriet skal både være nogenlunde beskyttet mod beskydning og have mulighed for at optage kampen i relativ dækning. Samtidig skal det være muligt at beskyde selve graven fra volden.

Volden skal være så jævnt bygget at intet på den danner profil og dermed udgør et sigtepunkt for det fjendtlige artilleri. Som eksempel på dette, har en kaponiere og et magasin i Avedøre Afsnit fået indlagt en stålplade i loftet i stedet for det tykke jordlag med anslagssten de øvrige anlæg havde. Havde man ´bygget normalt, var de blevet en smule for høje.

Mod voldgraven (escarpen) skal der være en eller flere afsatser (berme), der hindrer at jord der skydes løs fra volden skrider ned i voldgraven, mindsker vanddybden, og dermed gør den passabel. I midten af voldgraven er Kynetten (Cunette), en ekstra dyb rende.

Voldgraven

Selve voldgraven skal kunne beskydes. Både fra selve volden, men også med flankerende ild.
Voldgraven skal både være så bred og så dyb at en fjendtlig styrke ikke kan passere den uden broslagning.
Ingen af voldens eller voldgravens konstruktionen må kunne passeres. Samtidig skal man også passe på ikke at ødelægge dæmninger med egen ild og dermed sænke vandstanden. Som man kan se af Vestvoldens profil er der planlagt for både vanddybde og bredde af graven.

Fjendesiden

Modsat voldgraven og escarpen findes kontrescarpen, Langs den går den dækkede vej hvor man kunne bevæge sig uset på fjendesiden  f.eks. i forbindelse med et udfald. Lige den dækkede vej er der et brystværn bag hvilket infanteriet kunne beskyde fjenden i forterrænet (glaciset)

Terrænet der udgør glaciet ville i forbindelse med bygningen af volden være udjævnet for at fjenden ikke skulle have blinde vinkler at kæmpe fra.

Som hindringer på både escarpen og kontrescarpen var der plantet tjørn som passive hindringer. Pigtråd var ikke almindeligt i 1888.