Forberedelse til krig

Sikringsstyrken i Hærloven af 1909 samt vilkårene i København under belejring.

I forbindelse med hærloven var der en del overvejelser om København som belejret by. Disse overvejelser strakte sig flere år frem mod verdenskrigens udbrud.
Mulighederne for forsyninger i en belejringsperiode blev undersøgt ligesom opretholdelse af lov og orden lå Oberst Lembcke, Københavns kommandant, meget på sinde. Byen rummede ca. 550.000 indbyggere og ville blive forøget med 75-100.000 yderligere hvis man trak en mobiliseringsstyrke indenfor fæstningslinien.

Fødevaresituationen tog udgangspunkt i en belejring der påregnedes at vare højest to måneder.
Forbruget i to måneder af 500,000 + 75,000 indbyggere blev opgjort således jvf. oberstløjtnant Rambusch 1909 og generalmajor Nieuwenhuis 1913.

                   Art     Beholdning
  Brødkorn (rug og hvede)  30.675.000 pd (15.337.500 kg)
  Ris, ærter o.lign    5.625.000 pd (  2.812 500 kg)
  Smør, margarine, fedt    3.450.000 pd (  1.725.000 kg)
  Ost    1.950.000 pd (     975.000 kg)
  Mælk 4.140.000 potter (  3.974.400 liter)
  Kød og flæsk (salt og fersk) 15.975.000 pd ( 7.987.500 kg)
  Øl, kaffe, the, sukker,
salt m.m.
 Rigelige mængder.

Kreaturfoder forefindes i så store mængder at det manglende uden besvær kan tilføres på 2 dage.

Brændsel og belysning: De til enhver tid opretholdte lagre vil kunne dække forbruget i to måneder (jvf. kulimportørerne og belysnings-
væsenet)

Vandforsyning:
Bortset fra Damhussøen fandtes følgende vandreserver:

Skt. Jørgens søerne 5,0 mill. tdr. (6,57 mill. liter)
Peblinge- og Sortedamssø 2,7 mill. tdr. (3,54 mill. liter)
Gentofte Sø  1,0 mill. tdr. (1,31 mill. liter)
Søborg Mose    2,0 mill. tdr. (2,62 mill. liter)

Opstod behov kunne der hentes yderligere 10-15 mill. tdr. (13,14-19,71 mill. liter) fra oversvømmelsen og i sidste ende kunne med fornødent varsel oppumpes indtil 7 mill.tdr. (9,19 mill. liter) fra Damhussøen.

Vandrationer:
3500 personer kunne forsynes fra brønde og landdistriker, og herudover var der reserver så hvert individ havde 84 liter daglig.

 

Lov og orden i den belejrede by (belejringstilstand eller mere nutidigt militær undtagelsestilstand)

Danmark havde ingen erfaringer med love om belejringstilstand (militær undtagelsestilstand) – og dermed var der ingen retningslinjer for hærens beføjelser over civilbefolkningen eller forholdet mellem militære og civile myndigheder under en eventuel belejring. Det var væsentligt for hærledelsen at få afklaret.
I 1911 henvendte generalstaben sig til Krigsministeriet om sagen.
Generalstabens forslag til ”Kgl. anordning om Belejringstilstands Indtræden” gav overgeneralen og hans stedfortrædere ”overordentlig Befalingsmyndighed over alle Stats- og kommunale Myndigheder” og ret til at træffe alle fornødne politiforanstaltninger. Også selvom befalingerne var i strid med gældende bestemmelser for de civile myndigheder. Som eksempler for fæstningen København anførte vejledningen, at overgeneralen dermed kunne udvise fremmede og mistænkelige personer, indføre og forbyde udførsel af civil arbejdskraft, heste, materialer, proviant mv., udstede forsamlingsforbud og underkaste pressen censur. Hærens egen øverste jurist, general-auditøren, var betænkelig. Han mente ikke, at hæren som udøvende magt alene i forsvarets interesse kunne udstede forsamlingsforbud og censur i strid med grund-loven. Han anbefalede, at Krigsministeriet fik vedtaget en egentlig lov.

Kommandanten i København, generalmajor Lembcke, der ville blive praktisk ansvarlig for opretholdelsen af ro og orden var heller ikke tilfreds. De militære myndigheder måtte have ubegrænset fuldmagt til selv at afgøre, hvilke ”Ændringer i den bestaaende Retstilstand, der nødvendiggøres af den krigeriske Situation og af Statens Nøds- tilstand.” Lembcke ville have strengere straffe end de foreslåede bøder og fængsel op til ét år, særdomstole med begrænset appel og øjeblikkelig eksekvering af straffene.
Krigsministeriet var mere lydhør over for Lembcke end den betænkelige generalauditør. Overgeneralens overordentlige befalingsmyndighed og  ret til at træffe alle fornødne politiforanstaltninger blev fastholdt, inklusiv forsamlingsforbud og censur som blev skrevet ind i den foreløbige lov sammen med Lembckes krav om skærpede sanktioner. De militære myndigheder fik dermed ret til at tiltale og dømme civile efter militær straffelov, uanset paragrafferne var beregnet for militært personel.
Belejringstilstanden blev aldrig indført, og opretholdelsen af ro og orden forblev en civil politiopgave da krigen brød ud i 1914 . I de urolige år omkring 1. Verdenskrigs afslutning steg bekymringen for civil uro og revolution i København imidlertid igen og hæren forberedte sig diskret på det værste. 

 

Sikringsstyrken

Hærloven af 1909 dannede ikke blot grundlag for bygning af nye forsvarsanlæg og hærens ordning. Den rummede også bestemmelser men Sikringsstyrke og en del byggeri af lejre til erstatning for privat indkvartering og teltlejre.
Hærloven af 1909 led af den mangel, at at der kun en måned hvert år under genindkaldelser og større øvelser blev rådet over fuldt uddannede tropper. Den medførte ved fordelingen af tropper med 1/4 til Jylland/Fyn og 3/4 til Sjælland også en del problemer ved en mobilisering. Der blev derfor i hærloven indført en § 22 omhandlende et nyt begreb – en Sikringsstyrke: “Under særlige omstændigheder kan ministeren for det værnepligtige personels vedkommende, foretage afvigelser fra de i det følgende anførte tidsbestemmelser for uddannelsen, og sådanne afvigelser kan navnlig træffes under faretruende forhold for at tilvejebringe den fornødne sikringsstyrke.”

Ved indkaldelse af sikringsstyrken skulle etableres en overkommando for alle landstyrkerne ledet af en overgeneral.
I 1911 godkendte forsvarsminister Berntsen planer for indkaldelsen af en sikringsstyrke på Sjælland (1. generalkommandodistrikt).  Den påregnedes at blive på 17.000 mand, hvoraf de 9000 skulle ankomme fra Jylland/Fyn. I begyndelsen regnedes kun med en sikringsstyrke på Sjælland, men i 1913 udsendtes bestemmelser for “en forøgelse af fredsstyrken for 2. generalkommandodistrikt (Jylland / Fyn)“. Denne sikringsstyrke kunne etableres i to trin: F1 på ca. 4000 mand og F2, der udvidede F1 med ca. 1000 mand, i alt 5000 mand.

Sikringsstyrkens opgaver var:
–  at hindre overrumpling af hovedstaden
–  at sikre gennemførsel af en evt. mobilisering.
Sikringsstyrken var ikke en mobilisering, men en kontrolleret forøgelse af fredsstyrken. Indkaldelsen var derfor også ret diskret. Dens indkaldelse var forberedt således, at indkaldelsesordrer for de værnepligtige for styrkerne på Sjælland lå ude ved  lægdsforstanderierne, klar til udlevering på telegrafisk ordre fra Krigsministeriet.
I Jylland (2 generalkommandodistrikt) lå indkaldelsesordrerne ved afdelingerne klar til udlevering til lægdsforstanderierne på telegrafisk ordre. For udstationerede stamheste lå der ved de beredne afdelinger ekstraordinære indkaldelsesordrer klar til udsendelse til foderværterne med ekspresbrev.

I tilslutning til sikringsplanerne udarbejdede Krigsministeriet planer for:
–  Militære rekvisitioner for krigsmagten under mobilisering og og i krigstid
                          – Krigsmagtens benyttelse af statsbanerne og af de private baner og disses telegraf- og telefonnet.
– Krigsmagtens forhold til statstelegraf og statstelefon
                          – Krigsmagtens forhold til private telefonselskaber
– Indførelse af belejringstilstand for fæstningen København

Hærloven af 1909 foreskrev foranstaltninger til oprettelse af de ved mobilisering nødvendige depoter, ammunitionskolonner, lazaretter m.v. Der afsattes 9,17 mill. i en treårig periode, heraf 4,5 mill. til ingeniørkorpset til bygningsforanstaltninger, hvoraf Værløselejren, Avedørelejren,  Sandholmlejren og Høveltelejren var de dyreste. Herudover kom en del udbygninger og magasinbyggeri.

Lov af 13-5-1911 om oprettelse af nye garnisoner på Sjælland afsatte 2,4 mill. til nye kaserner i Holbæk, Roskilde, Slagelse, Ringsted og Vordingborg.
Bevillingen gik på opførelse af administrationsbygningen, eksercerhuse, gymnastiksale og skydebaneanlæg, medens de nævnte byer lod resten  af kaserneanlæggene opføre efter indkvarteringslovens bestemmelser.
Alt ovennævnte var opført 1914.

Den i hærloven forudsatte flytning af 10 linjebataljoner fra Jylland/Fyn fandt først sted i løbet af 1913 som de nye kaserneanlæg blev færdige. 4. Artilleriafdelings flytning til Ringsted fandt først sted lige inden verdenskrigens udbrud i 1914.

I samme periode revideredes den tidligere armeringsplan fra før 1909.
Enceinten:  Opstilling af 2-6 meter brede hegn ved voldens fod og krone, sprængning af fredskommunikationer og åbningerne pigtrådsspærres, opsætning af et 6 meter bredt pigtrådshegn om våbenpladserne, indbygning af magasiner i volden ved batterierne, Avedøre Batteri indrettedes til nærforsvar, etablering af dækningsrum (svellerum) til afsnitsreserver samt provisoriske batteristillinger. Foran enceinten anlæggelse af 3 større, 1 km. lange, fremskudte feltanlæg som dækning ved vejgennemførslerne.

Nord- og nordvestfront: Mellem enceinten og sundet udover oversvømmelsesanlæg oprettes et stort antal feltfortifikatoriske værker, til dels i sammenhængende linier, foran og på linie med forterne, foran og i batterilinien og foran oversvømmelsen. Spærring med 10 meter brede pigtrådshegn og store gravearbejder. Udbygning af forternes nærforsvar, brosprængninger og rydning af bevoksning og bygninger.

Sydfronten: Den gamle Christianshavns Vold skulle være enceinte, hvor de feltfortifikatoriske arbejder skulle være ret omfattende.

I 1913 spidser situationen til for første gang med den første Balkankrig, hvor det Tyrkiske nederlag frygtedes af udløse en europæisk krig, hvor Danmark kunne blive inddraget. Februar 1913 stillede generalløjtnant  J.V.C. Gørtz, chef for 1. generalkommandodistrikt (designeret overgeneral) forslag om en række  armeringsarbejder. Specielt “hullet i Nordfronten” bekymrede generalen. Forsvarsminister Berntsen kunne ikke tiltræde dette.

§ 25 i hærloven af 1909 hjemlede mulighed for “Øvelser i hurtig samling af uddannede værnepligtige øst for Storebælt. Juli 1913 kunne dagspressen bringe den officielle bekendtgørelse af en alarmeringsøvelse i september 1913. Enheder fra Jylland / Fyn kunne også indkaldes, men kun for at møde til mønstring og derefter permittere. For de sjællandske værnepligtige skulle øvelsen strække sig over 2 dage. Det præcise alarmeringstidspunkt skulle naturligvis holdes hemmeligt, men for mange myndigheder var orienteret på forhånd, hvorfor tidspunktet blev uofficielt varslet ret præcist.

11. september klokken 06,00 iværksattes ordren, og 8 timer senere var 3/4 af styrken mødt i garnisonerne hvor iklædning og udrustning straks iværksattes. I løbet af eftermiddagen iværksattes øvelser med de krigsstærke enheder, hvilket formede sig som en bevogtningsøvelse på Nordfronten. Ved kystartilleriet gennemførtes skydeøvelser med både det lette og det svære skyts.

Dagen efter hjemsendtes mandskabet igen. 85 % (ca. 50.000 mand) var mødt. Kun 5 % var udeblevet ulovligt. Øvelsen gav en masse erfaringer, men pressen var kritisk. Den radikale Politiken kaldte øvelsen en masse penge smidt ud til ingen nytte. Øvelsen omtales stort set ingen steder i litteraturen, hvorimod det tyske “Vierteljahrshefte für Truppenführung und Heereskunde” allerede i foråret 1914 udførligt skrev om “Eine Dänische Probemobilmachung”.