Særlige anlæg på Vestvolden

Ud over selve volden rummede Vestvolden en lang række særlige anlæg, der understøttede både det daglige militære liv og forsvaret i krigstid. Nogle blev opført samtidig med anlægget af enceinten i 1880’erne, mens andre først blev tilføjet i årene op mod 1913–1914, i takt med den tekniske og militære udvikling.

Spor 1920

Voldgaden og voldbanen

Bag volden løb voldgaden – en gennemgående vej langs hele Vestvolden. Den gjorde det muligt at transportere mandskab, ammunition og materiel hurtigt langs anlægget. På voldgadens østside lå en bred rabat, hvor sporene til batteritoget var anlagt.

Ved Brøndby fandtes stationsbygningerne, den såkaldte militærstation, hvor voldbanen havde forbindelse til hovedjernbanen mellem København og Roskilde. I Rødovre havde batteritoget remise ved Ejbylejren, hvor tog og materiel kunne opbevares og vedligeholdes.

Voldgraven og vandreguleringen

Voldgraven var en central del af forsvaret og krævede nøje kontrol med vandstanden. Vandet blev tilført via et underløb fra Kagsmosen, som kunne lukkes med et stemmeværk. Voldgraven var som standard mindst 16 meter bred og 2,5 meter dyb. Midt i graven fandtes kunetten – en fordybning på cirka 4 meters bredde, hvor vanddybden blev øget til omkring 3,5 meter for at vanskeliggøre passage.

Vandstanden blev holdt konstant ved hjælp af batardeauer – dæmninger med overløb – og overskydende vand blev ledt ud i Køge Bugt gennem et underløb ved Punkt 0.

Militærbroer og stormgitre

Broen renoveret 2014

Ud over de almindelige broer til daglig trafik fandtes der enkelte militærbroer, også kaldet krigskommunikationer. De gjorde det muligt hurtigt at passere voldgraven i en kampsituation og at føre en udfaldsstyrke fra våbenpladsen foran kaponieren over på fjendens side.

På den modsatte side af broerne lå et vagtrum, som sikrede bevogtningen, når stormgitteret blev åbnet. Både på militærbroerne og på batardeauerne var der opsat kraftige, ofte næsten kunstfærdigt udførte stormgitre, der skulle forhindre fjenden i at trænge frem ad disse svage punkter.

Våbenpladser, løbegrave og dækket vej

Ved militærbroerne var der anlagt større åbne pladser – våbenpladser – hvor en udfaldsstyrke kunne samles og forberede sig, inden broen blev passeret.

I forterrænet foran volden fandtes et system af løbegrave i forbindelse med den dækkede vej. Denne sti løb langs kanalen på fjendesiden og var anlagt, så tropper kunne bevæge sig frem nogenlunde skjult og i relativ sikkerhed mod beskydning.

Strømforsyning og projektører

Da den tekniske udvikling gjorde det muligt at producere elektricitet på mindre anlæg, blev der indbygget dynamorum i volden. Herfra kunne både kaponierer og afsnitskommandorum forsynes med strøm. Dynamoen blev drevet af en Tuxham råoliemotor, som efter sigende var særdeles støjende. Ved siden af dynamorummet lå et mindre brændstofdepot.

Vestvolden generatorrum

Senere blev der etableret egentlige generatorrum i hver kaponiere samt i andre bygninger, blandt andet i fredskrudtsmagasinerne fra 1904. I kaponiererne blev generatorerne placeret i befalingsmandens kvarter. Ved Punkt 0, hvor der ikke lå en kaponiere i nærheden, opførtes et særligt generatorrum. Generatorerne blev ligeledes drevet af Tuxham råoliemotorer.

Elektriciteten gjorde det muligt at opsætte projektører på kaponiererne. De blev indbygget i kaponierens retirade og kunne køres frem og tilbage på en skinne. Når projektøren ikke var i brug, kunne åbningen lukkes med kraftige stålskodder.

Sanitetsrum

Sanitetsrum.

Op mod Første Verdenskrig blev der anlagt sanitetsrum i volden. De er karakteristiske ved at ligge tre og tre sammen og kunne hver rumme fire sårede på bårer, indtil de kunne transporteres videre til en forbindingsplads.

Poterner

To steder er volden gennemskåret af tunneler, de såkaldte poterner. Den ene er stor og kunne lukkes med massive egetræsporte, mens den anden er så lav, at man ikke kan stå oprejst i den. Poternerne sikrede adgang til de dobbelte kaponierer, som lå ude i voldgraven ud for dem.

Svellerum og voldposteringer

Rest af svellerum

Foran på volden, lige under voldkronen, lå gravposteringerne – højtliggende, overdækkede skyttegrave. Man kunne nå dem uset via postgangen, en nedgravet gang tværs gennem voldkronen. Spor efter disse anlæg kan stadig ses i terrænet.

Ved Verdenskrigens udbrud blev der desuden anlagt såkaldte svellerum. Det var udgravninger i volden, anlagt vinkelret på voldgaden og overdækket med gamle jernbanesveller. De fungerede som dækningsrum for op til 16 mand.

Vandregulering og drikkevand

I forbindelse med de store oversvømmelser, som kunne iværksættes fra Utterslev Mose til Kagsmosen, blev der etableret en reguleringsstation. Formålet var at sikre Københavns drikkevand, hvis oversvømmelserne blev sat i værk. Stationen lå bag Husum afsnit og er en af de mere usædvanlige detaljer blandt Vestvoldens mange anlæg.

Regulering af voldgraven

Der skulle holdes en konstant vandstand i voldgraven.
Dette skete med en regulering af tilløbet fra den nordlige ende mod Kagsmosen, et antal dæmninger (batardeau’er) med overløb samt et underløb til Køge Bugt ved punkt 0.

Kikkertstationer

Kikkerstation

Med jævne mellemrum var der på volden anlagt faste kikkertstationer. Herfra kunne forterrænet observeres. På et bord midt i standpladsen fandtes kunstfærdigt udførte panoramaer med angivne afstande til markante terrænpunkter som gårde, møller og veje.

Afsnitskommandorum

Afsnitskommandorum

Vestvolden var opdelt i tre afsnit med hver sit afsnitskommandorum: Avedøre, Glostrup og Husum. Rummene lå i tilknytning til generatorrum i fredskrudtsmagasinerne. Afsnittene var underlagt voldkommandoen, som havde sæde ved Damhuskroen. I dag kan man stadig ane de tilmurede vinduer og spor efter små halvtag over indgangene.

Tjenesteboliger

Officersbolig, Frederiksundsvej

Ved Rødovre og ved Frederiksundsvej blev der opført tjenesteboliger til henholdsvis opsynsmændene og den tilsynsførende officer. Husene eksisterer stadig og bebos i dag af private.

De særlige anlæg på Vestvolden vidner om et komplekst og gennemtænkt forsvarssystem, hvor hver enkelt detalje havde sin funktion i forsvaret af København.