Soldaterhjem

Soldaterhjem var ikke noget der opstod med sikringsstyrken, men strækker sig tilbage til 1882 hvor det første Grundtvigianske soldaterhjemsarbejde begyndte med Vartov som centrum. Flere organisationer drev gennem årene soldaterhjem.

Der opstod dog et stort behov under sikringsstyrken.
Den megen fritid var et problem, og i efteråret 1914 dannedes forsvarsministerens udvalg for foredragsrækker, der gaves økonomisk hjælp til dannelse af frivillige musikkorps og et initiativ fra før krigen om husflidsundervisning i garnisonerne blev udvidet.
Sløjdinspektør A. Mikkelsen fra det civile skolevæsen blev tilsynsførende med husflids- og sløjdundervisningen. Derudover oprettedes mange nye soldaterhjem sponseret af diverse foreninger fra hele landet.

Placering og funktion

I forbindelse med de mange etablissementer var det spørgsmålet om soldatermissionen skulle ligge indenfor eller udenfor lejren eller kasernen. Mange bestyrere hældede til at soldaterhjemmet skulle ligge udenfor militært område, og dermed udenfor den militære disciplins rækkevidde, og dermed være et fristed med civilt præg.

I soldaterhjemmene kunne man slappe af i hyggelige omgivelser, skrive breve, læse dagens aviser eller fordybe sig i bøger. Der afholdtes endvidere gudstjenester og studiekredse med kristent indhold.
Nogle steder havde soldatermissionen fine vilkår i egne bygninger, medens de i lejrene måtte nøjes med telte.

Herunder en beskrivelse af soldaterhjemsarbejdet mellem 1882 og 1920 udarbejdet af tidligere soldaterhjemsleder og landssekretær Erik Bærenholdt.

1882

Det grundtvigske soldaterarbejde var det første egentlig soldaterhjemsarbejde med Vartov som centrum.

1889

KFUMs soldatermission begynder med specielle lokaler i foreningsbygningen i Fiolstræde, hvor man også begynder at opbevare de indkaldtes tøj.

Husfar i missionshuset Bethesda i København, Niels Hansen, har i nogle år indbudt soldater til samvær i sine stuer og indretter lokaler i kælderen.

Soldaterarbejdet i Bethesda flytter til KFUM i Fiolstræde.
KFUM indretter i nogle af disse lokaler med H.H. Brandt som leder.

1894

3. maj påbegyndes i Randers et arbejde for soldaterne på Markedsgade 3. I 1913 flyttes til Ridehusvej 4 og i 1924 til Ridehusvej 2. I 1942 bygges eget hus på Ryttervej. Soldaterhjemmet lukkes med kasernens nedlæggelse sidst i 1990’erne.

1900

København bygges Gothersgade- og Tornebuske-fløjen. Her føres soldaterhjemsarbejdet videre.

KFUM soldaterhjem i Odense

I Odense indledes arbejde for soldaterne i KFUMs bygning. Under besættelsen flyttes flere gange. Fra 1945 drives arbejdet på kasernens grund indtil der købes eget hus på Sdr. Boulevard i 1950. Dette udvides i 1954.

1902

van der Aa Kühle

Soldatermissionær A.F. van der Aa Kühle melder sig som 25-årig til tjeneste på “Borgen, kælenavn for Gothersdage 115.

1903

Soldaterhjem i Borrislejren

Arbejdet i Borris begynder i et telt. Flyttes i 1905 til en barak, den ældste del af det nuværende soldaterhjem.
Lejren var også dengang skydelejr og kun bemandet tre måneder om sommeren. Senere hele året.

1916

KFUM Gothersgade

Soldaterhjemsforeningen “Dannevirke” stiftes. Ved indskrivninger i lægdsrullen anmodes de vordende soldater om at give en gave til soldaterhjems-arbejdet. Foreningen Soldaternes Venner starter i Kolding på et møde, hvor nogle soldater, der havde haft deres gang på soldaterhjemmet i Gothersgade, ønskede at støtte netop dette hjem. Det blev begyndelsen til landsorganisationen “Soldaternes Venner”, der støtter alle KFUMs soldaterhjem. Foreningen blev 4. maj 2003 organisatorisk sammenlagt med KFUMs Soldatermission.

1908

Der begyndes et arbejde i Århus i KFUMs bygning.  A.F. van der Aa Kühle er leder indtil 1909, hvorefter han vender tilbage til Gothersgade.

1912

I Vordingborg indledes et arbejde først i KFUMs bygning i Algade, fra 1924 i missionshuset. Senere flyttes i eget hus. 1. maj 1934 indvies nuværende hus på Vestergade 3 – dette udvides til indvielse 28. marts 1954.
14. august begyndes arbejde i Ringsted i lejede lokaler på torvet, men allerede i 1916 bygges hus på Teglovnsvej. Dette udvides med festsal i 1939. 1. januar 1958 overtager landsudvalget hjemmet.

1913

Ved Holbæk begyndes arbejde 1. marts i Labæk. I 1921 flyttes til Borchsvej 3, hvor der udvides 1923, 1939 og 1963.

I Roskilde åbnes soldaterhjem i Olsgade den 12. november. Det flytter i 1916 til KFUM-bygningen. Senere flyttes til Helligkorsgade 8.

I Næstved begynder “Dannevirke” et arbejde i KFUMs bygning. Senere overgik arbejdet til KFUMs bestyrelse.

I Viborg åbnes soldaterhjem på Sct. Mikkelsgade. Det flytter i 1915 til Mattiasgade i Anton Jensens private ejendom. Hjemmet kommer i 1921 ind under KFUMs Soldatermission med Anton Jensen som leder. Hans hustru og datter (Ingeborg) drev det videre indtil den lokale bestyrelse købte KFUK i Boyesgade. Senere flyttes til eget hus ved kasernen. Dette lukkes i 2001 i forbindelse med kasernens nedlæggelse.

1916

I anledning af den truende situation blev der i 1914 udstedt et direktiv til forsvaret om at opstille en sikringsstyrke. Dette medførte, at der blev oprettet en del nye soldaterhjem:
Lynetten: Fort og flådestation. Hjemmet blev betalt af venner i Nordsjælland
Trekroner: Barakken blev delvist betalt af vendelboere.
Charlottenlund Fort: 5 x 12 meter. Lå tidligere i Sandholmlejren.
Middelgrundsfortet
Saltholmsflakfort: Barakken stod oprindeligt i Jægersprislejren, men var alt for lille der.
Saltholms Barakbatteri: Kristelig Tandlægeforening havde givet 25.000 kr.
Kastrupfortet: Barak, der var blevet for lille i Værløse
Dragørfortet: Et af de mindste hjem.
Skovbatterierne i Kongelunden: Betalt af Holbæk Amt.
Mosedebatteri i Tune-stillingen: Betalt af venner på Vejleegnen.
Prøvestenen: Gave fra Ringkøbing Amt:
Masnesø
Borgsted på Møn.
Avedørelejren.
Den sydlige Enceintelejr (Paradislejren).
Glostruplejren: Delvist betalt af venner i Nordvestsjælland.
Egebylejren.
Vanløselejren: Hjemmet hed “Thy” og blev betalt af denne landsdel.
Værløselejren: Kunne til tider rumme 2500 mand.
Høveltelejren: Betalt af Hammerum Herred.
Sandholmlejren.
Jægersprislejren: Venner i Sydsjælland samlede ind til denne barak.
Ermelundslejren: Gentofte kommune gav 1000 kr.
På Amager byggede Krigsministeriet en række lejre. KFUM påtog sig at stå for pasning og inventar. Venner på Randers-egnen betalte.
Krudttårnslejren
Baggersmindelejren
Længstehøjlejren
Ulleruplejren
Skovlejren
Tårbæk: En ven af sagen stillede stueetagen af sin villa på Asylvej til rådighed.
Jægersborg Kaserne: Fyns Stift indsamlede 10.000 kr. til bygning og drift.
Ved Stengården, Gentofte: Støtte fra kommunen.
Korsør Havn: Byråd og borgere gav lokaler og inventar.
Knudshoved.

Foreløbige soldaterhjem i Missionshuse

Derudover blev der oprettet en del foreløbige hjem i f.eks. missionshuse:
Gravens ved Kolding
Vamdrup
Brenøre
Taps
Holsted
Ribe Skovplantage
Vedsted
Vester Vedsted

1917

I København indvies forbindelsesbygningen i Rosenborggade.
Lejrhjem oprettes i Jægersborg og Jægerspris

1920

Soldaterhjemsarbejde påbegyndes i Fredericia. I eget hus i Jyllandsgade 72 fra 1936. I 70’erne købes “Dannevirke”-hjemmet på Trellevej 99, hvor arbejdet føres videre.
I Haderslev begyndes arbejdet i stuer på kasernen for de franske soldater, allerede fra 9. maj dog for danske soldater. 30. april 1923 indvies det nuværende soldaterhjem uden for kasernen – dette udvides i 18. november 1955.
I Sønderborg er der først soldaterhjemsarbejde andre steder i byen, f.eks. KFUM på Løkken, senere på den nuværende placering. Den barak, soldaterhjemmet ligger i blev revet ned, da sergentskolen skulle flytte til Odense i 90’erne, men genopbygget, da flytningen blev annulleret.
Ved Tønder blev der først lavet soldaterhjem i lejren uden for byen – senere ved kasernen. Soldaterhjemmet blev lukket og solgt i forbindelse med kasernens nedlæggelse i 1999.

Soldaterhjemsarbejdet fortsatte, og der findes den dag i dag soldaterhjem, bl.a. i Gothergade hvor soldaterhjemmet anvendes af Livgardens vagtstyrke.