Sikringsstyrken var et begreb der første gang ses i forsvarsforliget fra 1909.
Lütken-samtalerne
Baggrunden for sikringsstyrken bunder formentlig i udkommet af Lütken-samtalerne.
Kaptajn L.C.F. Lütken førte uofficielt og i dybeste hemmelighed en del samtaler med den tyske Generalstabschef Helmuth von Moltke i perioden 1905-1907.
Moltke gjorde det helt klart, at hvis Danmark ikke kunne eller ville forsvare sin neutralitet, så ville Tyskland rykke ind og “gøre en ende på Danmark”
Kun I.C. Christensen der på dette tidspunkt var i 1905 konseilspræsident kendte til disse samtaler. I 1909 (forsvarsforliget) var han forsvarsminister.
Lütken-samtalerne var så hemmelige, at selv forsvarsminister P. Munch der var forsvarsminister under hele 1. verdenskrig, fik først kendskab til disse samtaler i 1919.
Planer godkendes
I 1911 godkendte forsvarsminister Berntsen planer for indkaldelsen af en sikringsstyrke på Sjælland (1. generalkommandodistrikt). Den påregnedes at blive på 17.000 mand, hvoraf de 9000 skulle ankomme fra Jylland/Fyn.
I begyndelsen regnedes kun med en sikringsstyrke på Sjælland, men i 1913 udsendtes bestemmelser for “en forøgelse af fredsstyrken for 2. generalkommandodistrikt (Jylland / Fyn)“.
Denne sikringsstyrke kunne etableres i to trin: F1 på ca. 4000 mand og F2, der udvidede F1 med ca. 1000 mand, i alt 5000 mand.
Alarmeringsøvelse
§ 25 i hærloven af 1909 hjemlede mulighed for “Øvelser i hurtig samling af uddannede værnepligtige øst for Storebælt“. Juli 1913 kunne dagspressen bringe den officielle bekendtgørelse af en alarmeringsøvelse i september 1913. Enheder fra Jylland / Fyn kunne også indkaldes, men kun for at møde til mønstring og derefter permittere. For de sjællandske værnepligtige skulle øvelsen strække sig over 2 dage.
Det præcise alarmeringstidspunkt skulle naturligvis holdes hemmeligt, men for mange myndigheder var orienteret på forhånd, hvorfor tidspunktet blev uofficielt varslet ret præcist.
11. september klokken 06,00 blev ordren iværksat, og 8 timer senere var 3/4 af styrken mødt i garnisonerne, hvor iklædning og udrustning straks iværksattes. I løbet af eftermiddagen iværksattes øvelser med de krigsstærke enheder, hvilket formede sig som en bevogtningsøvelse på Nordfronten.
Ved kystartilleriet gennemførtes skydeøvelser med både det lette og det svære skyts.
Dagen efter hjemsendtes mandskabet igen. 85 % (ca. 50.000 mand) var mødt. Kun 5 % var udeblevet ulovligt.
Øvelsen gav en masse erfaringer, men pressen var kritisk. Den radikale Politiken kaldte øvelsen en masse penge smidt ud til ingen nytte. Øvelsen omtales stort set ingen steder i litteraturen, hvorimod det tyske “Vierteljahrshefte für Truppenführung und Heereskunde” allerede i foråret 1914 udførligt skrev om “Eine Dänische Probemobilmachung”.
Sikringsstyrken indkaldtes 2. august 1914, 2 dage efter de første krigserklæringer.