Hærloven fra 1909 indeholdt også overvejelser og planer for København som belejret by.
Disse overvejelser strakte sig flere år frem mod verdenskrigens udbrud.
Mulighederne for forsyninger i en belejringsperiode blev undersøgt, ligesom opretholdelse af lov og orden lå Oberst Lembcke, Københavns kommandant, meget på sinde.
Op til 650.000 mennesker i hovedstaden
Øksnehallen
Byen rummede ca. 550.000 indbyggere og ville blive forøget med 75-100.000 yderligere hvis man trak en
mobiliseringsstyrke indenfor fæstningslinien. Fødevaresituationen tog udgangspunkt i en belejring der påregnedes at vare højest to måneder.
Det estimerede forbrug.
Forbruget i to måneder af 500,000 + 75,000 blev opgjort således jvf. oberstløjtnant Rambusch 1909 og generalmajor Nieuwenhuis 1913.
| Art | Beholdning | Opfyldning af lagre | |
Brødkorn (rug og hvede) |
30.675.000 pd | (15.337.500 kg) | Beholdningerne er aldrig under 20 mill pd, oftest større. Størst mulig |
| nødvendig tilførsel 11 mill. pd. (Nemt.) | |||
Ris, ærter o.lign |
5.625.000 pd | ( .812 500 kg) | Beholdninger normalt 12 mill. pd. over dobbelt så meget som behov. |
Smør, margarine, fedt |
3.450.000 pd | (1.725.000 kg) | Minimumsbeholdninger af smør og fedt er 1,5, mill. pund og af magarine (eller råstoffer til dette) 1,1 mill. pund. Mangelen på 0,9 mill. pund opstår kun den ene dag om ugen hvor smørdamperne afgik til Englang. Lader sig dække i løbet af 2 dage. |
Ost |
1.950.000 pd | (975.000 kg) | Der mangler 0,7 mill. pd. der nemt skaffes fra sjællandske mejerier på 2 dage |
Mælk |
4.140.000 potter | (3.974.400 liter) | Der var indenfor fortlinien 5100 malkekøer (3600 potter daglig) Rationeres mælken til børn under 1 år og syge (10.000) vil det ikke være nødvendigt at tilføre malkekvæg. Regnes pr, barn 1½ pot (ca. 1½ liter) mælk om dagen, vil der være 20,000 potter til anden anvendelse. |
Kød og flæsk (salt og fersk) |
15.975.000 pd | (7.987.500 kg) | Af flæsk, saltet sild og klipfiks findes altid 2,5 mill. pd. Der kræves yderligere 13,5 mill. pd. svarende til 32.200 stk. hornkvæg. Påegnes hver 3. dag udleveret flæsk og 2 svin=1 stk. hormkvæg, bliver behovet 21.500 stk. hornkvæg og 21.500 svin. Indenfor fortlinien findes udover malke– kvæg, ca. 1300 stk hornkvæg og 10,000 svin. De sjællandske slagterier har normalt, selv i sommertiden, saltet flæsk svarende til 11.000 svin. Der skal således kun tilføres 21.000 kreaturer i alt. Der findes indenfor en afstand af 3 mil (22 km) fra hovedstaden, 37.000 stk. hornkvæg, ca. 35.000 svin foruden 27.000 heste. Behovet vil med passende forbe– redelse kunne dækkes. Der fandtes et uspecificeret store lagre af pølser og viktualie. |
Øl, kaffe, the, sukker, salt m.m. |
Forefindes til enhver tid i rigelig mængde. |
Kreaturfoder forefindes i så store mængder at det manglende uden besvær kan tilføres på 2 dage.
Brændsel og belysning: De til enhver tid opretholdte lagre vil kunne dække forbruget i to måneder (jvf. kulimportørerne og belysningsvæsenet)
Vandforsyning:
Bortset fra Damhussøen fandtes følgende vandreserver:
 Cisterne under Søndermarken |
|
Opstod behov kunne der hentes yderligere 10-15 mill. tdr. (13,14-19,71 mill. liter) fra oversvømmelsen og i sidste ende kunne med fornødent varsel oppumpes indtil 7 mill.tdr. (9,19 mill. liter) fra Damhussøen.
Vandrationer:
3500 personer kunne forsynes fra brønde og landdistriker, og herudover var der reserver så hvert individ havde 84 liter daglig.
Der findes indberetningskort fra 1913 hvor landmænd
skulle indberette deres bestand. Det vides ikke om alle skulle indberette.
Indberetning 1, 1914
Indberetning 2. 1914
Belejringstilstand (militær undtagelsestilstand)
Danmark havde ingen erfaringer med love om belejringstilstand (militær undtagelsestilstand) – og dermed var der ingen retningslinjer for hærens beføjelser over civilbefolkningen eller forholdet mellem militære og civile myndigheder under en
eventuel belejring. Det var væsentligt for hær-
ledelsen at få afklaret, og i 1911 henvendte generalstaben sig til Krigsministeriet om sagen.
“Kgl. anordning om Belejringstilstands Indtræden”
Generalstabens forslag til ”Kgl. anordning om Belejringstilstands Indtræden” gav overgeneralen og hans stedfortrædere ”overordentlig befalingsmyndighed over alle stats- og kommunale Myndigheder” og ret til at træffe alle fornødne politiforanstaltninger – også selvom befalingerne var i strid med gældende bestemmelser for de civile myndigheder.
Som eksempler for fæstningen København anførte vejledningen, at overgeneralen dermed kunne udvise fremmede og mistænkelige personer, indføre og forbyde udførsel af civil arbejdskraft, heste, materialer, proviant mv., udstede forsamlingsforbud og underkaste pressen censur.
Generalauditøren var betænkelig
Hærens egen øverste jurist, generalauditøren, var betænkelig. Han mente ikke, at hæren som udøvende magt alene i forsvarets interesse kunne udstede forsamlingsforbud og censur i strid med grundloven. Han anbefalede, at Krigsministeriet fik vedtaget en egentlig lov.
Immanuel Lembcke
Kommandanten i København, generalmajor Immanuel Lembcke, der ville blive praktisk ansvarlig for opretholdelsen af ro og orden, var heller ikke tilfreds. De militære myndigheder måtte have ubegrænset fuldmagt til selv at afgøre, hvilke ”Ændringer i den bestaaende Retstilstand, der nødvendiggøres af den krigeriske Situation og af Statens Nødstilstand.” Lembcke ville have strengere straffe end de foreslåede bøder og fængsel op til ét år, særdomstole med begrænset appel og øjeblikkelig eksekvering af straffene. København som belejret by skulle kunne sættes i militær undtagelsestilstand.
Hæren blev ikke sat ind
Krigsministeriet var mere lydhør over for Lembcke end den betænkelige generalauditør. Overgeneralens overordentlige befalingsmyndighed og ret til at træffe alle fornødne politiforanstaltninger blev fastholdt, inklusiv forsamlingsforbud og censur som blev skrevet ind i den foreløbige lov sammen med Lembckes krav om skærpede sanktioner. De militære myndigheder fik dermed ret til at tiltale og dømme civile efter militær straffelov, uanset paragrafferne var beregnet for militært personel.
Belejringstilstanden blev aldrig indført, og opretholdelsen af ro og orden forblev en civil politiopgave da krigen brød ud i 1914 . I de urolige år omkring 1. Verdenskrigs afslutning steg bekymringen for civil uro og revolution i København imidlertid igen og hæren forberedte sig diskret på det værste.
Dette betød bl.a. at de sidste rester af sikringsstyrken først hjemsendtes i 1919. Den resterende del skulle i påkommende tilfælde indsættes mod uro i København som belejret by.