Hærlovene af 1909 dannede ikke blot grundlag for bygning af nye forsvarsanlæg og hærens ordning. Den rummede også bestemmelser om en Sikringsstyrke og en del byggeri af lejre til erstatning for privat indkvartering og teltlejre.
Fordelingsproblem og sikringsstyrken
Hærloven af 1909 led af den mangel, at at der kun en måned hvert år under genindkaldelser og større øvelser blev rådet over fuldt uddannede tropper. Den medførte ved fordelingen af tropper med 1/4 til Jylland/Fyn og 3/4 til Sjælland også en del problemer ved en mobilisering. Der blev derfor i hærloven indført en § 22 omhandlende et nyt begreb – en Sikringsstyrke: “Under særlige omstændigheder kan ministeren for det værnepligtige personels vedkommende, foretage afvigelser fra de i det følgende anførte tidsbestemmelser for uddannelsen, og sådanne afvigelser kan navnlig træffes under faretruende forhold for at tilvejebringe den fornødne sikringsstyrke.”
Ved indkaldelse af sikringsstyrken skulle etableres en overkommando for alle landstyrkerne ledet af en overgeneral.
Forsvarsminister Berntsen
I 1911 godkendte forsvarsminister Berntsen planer for indkaldelsen af en sikringsstyrke på Sjælland (1. generalkommandodistrikt). Den påregnedes at blive på 17.000 mand, hvoraf de 9000 skulle ankomme fra Jylland/Fyn. I begyndelsen regnedes kun med en sikringsstyrke på Sjælland, men i 1913 udsendtes bestemmelser for “en forøgelse af fredsstyrken for 2. generalkommandodistrikt (Jylland / Fyn)“. Denne sikringsstyrke kunne etableres i to trin: F1 på ca. 4000 mand og F2, der udvidede F1 med ca. 1000 mand, i alt 5000 mand.
Sikringsstyrkens opgaver
Sikringsstyrkens opgaver var:
– at hindre overrumpling af hovedstaden
– at sikre gennemførsel af en evt. mobilisering.
Indkaldelse af sikringsstyrken var ikke en mobilisering, men en kontrolleret forøgelse af fredsstyrken, hvorfor den også var ret diskret.
Indkaldelsen var forberedt således, at indkaldelsesordrerne for de værnepligtige for styrkerne på Sjælland lå ude ved lægdsforstanderierne, klar til udlevering på telegrafisk ordre fra Krigsministeriet.
I Jylland (2 generalkommandodistrikt) lå indkaldelsesordrerne ved afdelingerne klar til udlevering til lægdsforstanderierne på telegrafisk ordre.
For udstationerede stamheste lå der ved de beredne afdelinger ekstraordinære indkaldelsesordrer klar til udsendelse til foderværterne med ekspresbrev.
Planer
I tilslutning til sikringsplanerne udarbejdede Krigsministeriet planer for:
– Militære rekvisitioner for krigsmagten under mobilisering og og i krigstid
– Krigsmagtens benyttelse af statsbanerne og af de private baner og disses telegraf- og telefonnet.
– Krigsmagtens forhold til statstelegraf og statstelefon
– Krigsmagtens forhold til private telefonselskaber
– Indførelse af belejringstilstand for fæstningen København
Depoter
Hærloven af 1909 foreskrev foranstaltninger til oprettelse af de ved mobilisering nødvendige depoter, ammunitionskolonner, lazaretter m.v. Der afsattes 9,17 mill. i en treårig periode, heraf 4,5 mill. til ingeniørkorpset til bygningsforanstaltninger, hvoraf Værløselejren, Avedørelejren, Sandholmlejren og Høveltelejren var de dyreste. Herudover kom en del udbygninger og magasinbyggeri.
Garnisoner på Sjælland
Lov af 13-5-1911 om oprettelse af nye garnisoner på Sjælland afsatte 2,4 mill. til nye kaserner i Holbæk, Roskilde, Slagelse, Ringsted og Vordingborg.
Bevillingen gik på opførelse af administrationsbygningen, eksercerhuse, gymnastiksale og skydebaneanlæg, medens de nævnte byer lod resten af kaserneanlæggene opføre efter indkvarteringslovens bestemmelser. Alt ovennævnte var opført 1914.
Den i hærloven forudsatte flytning af 10 linjebataljoner fra Jylland/Fyn fandt først sted i løbet af 1913 som de nye kaserneanlæg blev færdige. 4. Artilleriafdelings flytning til Ringsted fandt først sted lige inden verdenskrigens udbrud i 1914.
Pigtråd på vej gennem København
Alarmeringsplaner
I samme periode revideredes den tidligere armeringsplan fra før 1909:
Enceinten: Opstilling af 2-6 meter brede hegn ved voldens fod og krone, sprængning af fredskommunikationer og åbningerne pigtrådsspærres, opsætning af et 6 meter bredt pigtrådshegn om våbenpladserne, indbygning af magasiner i volden ved batterierne, Avedøre Batteri indrettedes til nærforsvar, etablering af dækningsrum (svellerum) til afsnitsreserver samt provisoriske batteristillinger.
Foran enceinten anlæggelse af 3 større, 1 km. lange, fremskudte feltanlæg som dækning ved vejgennemførslerne.
Nord- og nordvestfront: Mellem enceinten og sundet udover oversvømmelsesanlæg oprettes et stort antal feltfortifikatoriske værker, til dels i sammenhængende linier, foran og på linie med forterne, foran og i batterilinien og foran oversvømmelsen. Spærring med 10 meter brede pigtrådshegn og store gravearbejder. Udbygning af forternes nærforsvar, brosprængninger og rydning af bevoksning og bygninger.
Sydfronten: Den gamle Christianshavns Vold skulle være enceinte, hvor de feltfortifikatoriske arbejder skulle være ret omfattende.
Nervøsitet for krig 1913
I 1913 spidsede situationen til for første gang med den første Balkankrig, hvor det Tyrkiske nederlag frygtedes af udløse en europæisk krig hvor Danmark kunne blive inddraget. Februar 1913 stillede generalløjtnant J.V.C. Gørtz, chef for 1. generalkommandodistrikt (designeret overgeneral) forslag om en række armeringsarbejder. Specielt “hullet i Nordfronten” bekymrede generalen.
Forsvarsminister Berntsen kunne ikke tiltræde dette.
Alarmeringsøvelse 1913
Hærlovens § 25 hjemlede mulighed for “Øvelser i hurtig samling af uddannede værnepligtige øst for Storebælt” og i juli 1913 kunne dagspressen bringe den officielle bekendtgørelse af en alarmeringsøvelse i september 1913. Enheder fra Jylland / Fyn kunne også indkaldes, men kun for at møde til mønstring og derefter permittere.
For de sjællandske værnepligtige skulle øvelsen strække sig over 2 dage.
Det præcise alarmeringstidspunkt skulle naturligvis holdes hemmeligt, men alt for mange myndigheder var orienteret på forhånd, hvorfor tidspunktet uofficielt blev varslet ret præcist.
11. september klokken 06,00 iværksattes ordren, og 8 timer senere var 3/4 af styrken mødt i garnisonerne hvor iklædning og udrustning straks iværksattes. I løbet af eftermiddagen iværksattes øvelser med de krigsstærke enheder, hvilket formede sig som en bevogtningsøvelse på Nordfronten.
Ved kystartilleriet gennemførtes skydeøvelser med både det lette og det svære skyts.
Dagen efter hjemsendtes mandskabet igen. 85 % (ca. 50.000 mand) var mødt. Kun 5 % var udeblevet ulovligt.
Øvelsens resultat
Øvelsen gav en masse erfaringer, men pressen var kritisk. Den radikale Politiken kaldte øvelsen en masse penge smidt ud til ingen nytte.
Øvelsen omtales stort set ingen steder i samtidig dansk litteratur, hvorimod det tyske “Vierteljahrshefte für Truppenführung und Heereskunde” allerede i foråret 1914 udførligt skrev om “Eine Dänische Probemobilmachung”.(En Dansk Prøvemobilisering)