↑ Tilbage til Forterne

Fortunfort

Fortunfortet under opførelse 1892

Fortet blev påbegyndt i 1891 og hejste kommando den 20. december 1892.
I forbindelse med 1. verdenskrig blev maskinrummet i fortets østlige hjørne bygget, således at en motor kunne levere elektricitet til den nyeste militære teknologi: telegrafi og lyskastere.

Bevæbningen bestod af 4 stk. 75 mm. hurtigskydende kanoner i forsvindingstårne samt fire 47 mm hurtigskydende kanoner og 12 rekylgeværer til gravforsvaret.

 

 

 

Fortet var under 1. verdenskrig bemandet med 110 mand af sikringsstyrken.

Fortet er specielt i forhold til de andre trekantforter, idet skytsetagen er en forskudt etage. Samtidig er kaponiererne todelte med åbninger i de to opholdsrum til håndvåben.

I 1920 blev fortet nedlagt.

 

 

Fortunfortet 1892

 

 

 

 

 

 

I 1893 blev der foretaget nogle prøveskud mod flere forters panserskodder, også på Fortunfortet. Skydningen var på ca. 25 meters afstand med 8mm. gevær M/1889. De ca. 5 mm. dybe anslag findes stadig i skodderne.

 

 

Efter forsvaret forlod fortet har det været briugt til utallige forskellige ting. svampefarm, reservedelslager til motorcykler og krudtlager for Tivoli.
I forbindelse med krudtlageret skete der en alvorlig ulykke. Fire, formentlig berusede unge mænd brød den 5. maj 1945 ind i fortet, formentlig for at stjæle fyrværkeri. Formentlig antændte uforsigtig tobaksrygning lageret og alle fire omkom.

 

Flere billeder fra Fortunfortet