Tilbage til Stillingerne

Hovmarkstillingen

Opførelsen blev påbegyndt i 1912 og stillingen stod færdig i 1914. Den blev nedlagt i 1919.

Hovmarksstillingens hovedopgave var at at hindre fjendtlig overgang ved dæmning I og bestod af to betonbatterier indeholdende rekylgeværer og projektørudstyr til natkamp.  I forbindelse med første verdenskrig blev stillingen udbygget med en feltbefæstning bestående af skyttegrave og pigtrådspærringer. Batteriet var bestykket med et ukendt antal rekylgeværer.

De forberedte oversvømmelser havde til formål at hindre fjendtlig fremtrængen mod København. Oversvømmelsens havde imidlertid en række svage punkter, som kunne anvendes til fremrykning. Det drejer sig dels om de dæmninger, som hindrede vandet i at løbe ud i Øresund, dels diverse broer m.v. Der blev etableret en række mere eller mindre permanente stillinger og værker, der havde til opgave at kompensere for disse svagheder.

Rester af det ene batteri eksisterer endnu, men er placeret i en privat have.