Konseilspræsident Estrup var hovedpersonen ved opførelsen af Københavns Befæstning.
J.B.S Estrup, konseilspræsident
Jacob Brønnum Scavenius Estrup (1825-1913)
Som 21-årig arvede Estrup sin fars gård, Kongsdal på Vestsjælland, og siden købte han Skaføgård i Østjylland.
Han havde et dårligt helbred, men takket være selvdisciplin, flere kurrejser og dygtighed ikke blot klarede han sig, men slog sig op som en fremragende landmand. Det var gode tider for de store gårde, der kunne eksportere korn til høje priser.
Estrup som politiker
J.B.S. Estrup blev valgt til Folketinget for en enkelt periode i 1854, og var fra 1864-98 folkevalgt medlem af Landstinget. I 1865 blev han indenrigsminister, hvor han arbejdede ihærdigt for en forbedring af infrastrukturen ved hjælp af love om bl.a. jernbaner og anlæggelsen af Esbjerg Havn.
Han trådte tilbage af helbredshensyn i 1869.
Konseilspræsidenten Estrup
Som fremtrædende skikkelse på den konservative godsejerfløj blev han i 1875 opfordret til at danne et ministerium. Han fungerede derefter i næsten 20 år som konseilspræsident, dvs. som regeringsleder.
Estrup var langt fra demokrat i moderne forstand, og det hjalp bestemt ikke, at han dertil skal have været ualmindelig stædig. Han var erklæret modstander af Venstres krav om parlamentarisme og lod sig ikke anfægte af, at Højre i hans tid tabte flere folketingsvalg.
Konflikten skærpedes i 1877, da regeringen udstedte en provisorisk finanslov uden folketingets samtykke, som grundloven ellers krævede. Det gentog sig i perioden 1885-94, den såkaldte provisorietid.
Attentatet mod Estrup
Efter et amatøragtigt og mislykket skudattentat mod Estrup i 1885 begået af en typograf fandt regeringen anledning til at gennemføre en række love, der gav politiet øgede beføjelser, lagde restriktioner på pressen og begrænsede civiles mulighed for at besidde og bruge våben.
Estrup og militæret
Det helt store politiske stridspunkt var spørgsmålet om forsvaret. Regeringen arbejdede konsekvent for en befæstning af København, hvilket Venstre og deres vælgere på landet og i provinsen ikke fandt særligt betryggende. Regeringen fik gennemtrumfet sin plan, der førte til de enorme anlægsarbejder vest for København, Vestvolden, og en udbygning af de københavnske søforter.
Estrup efter systemskiftet 1901
Estrup trådte tilbage efter at Højre havde indgået forlig med Venstre om finansloven i 1894. Han bevarede en betydelig politisk indflydelse under de følgende højreregeringer og var efter den første Venstre-regering i 1901 i stejl opposition.