Baunehøjstillingen, også kendt som Lundtoftestillingen, var en vigtig – men i dag helt forsvundet – del af Københavns Befæstning.
Kasematgruppe i Baunehøjstillingen – A.N. Hvidt 1960
Stillingen blev anlagt i 1914 øst, nord og vest for Baunehøj, nordøst for Lyngby. Baunehøj er det højeste punkt på Lundtoftesletten, og netop den dominerende beliggenhed gav stillingen stor militær betydning. Af samme grund blev anlægget også kaldt Lundtoftestillingen. Gennem årene blev stillingen udbygget ad flere omgange og udviklede sig til en omfattende, sammenhængende feltbefæstning.
Tre forsvarslinier
I sin fuldt udbyggede form bestod Baunehøjstillingen af tre forsvarslinjer. Den oprindelige linje løb fra Fortun Fort vestpå til Baunehøj og herfra sydpå til fæstningskanalen øst for Lyngby. Senere blev der anlagt en linje fra Fortun Fort sydpå over Hvidegårds jorde til Ermelunden samt en tredje linje fra Baunehøj vestpå mod Furesøen nord for Frederiksdal. Tilsammen dannede de et markant forsvarskompleks i det åbne terræn nord for København.
Stillingens betydning
Baunehøjstillingen blev særligt kraftigt forstærket. Området lå nemlig uden for de omliggende forters indsyn, hvilket betød, at en fremrykkende fjende her kunne nærme sig uden at blive observeret fra forterne. Stillingen udfyldte dermed et kritisk hul i forsvaret.
Anlægget rummede tre store, betonstøbte beredskabsrum, hver med plads til omkring 250 mand. Hertil kom fem mindre kaponierer, der gjorde det muligt at belyse og flankere pigtrådsspærringerne og dermed styrke nærforsvaret.
Stillingen nedlægges
Efter Første Verdenskrig mistede stillingen sin militære betydning. Den blev nedlagt i 1919 og senere helt sløjfet i forbindelse med opførelsen af Danmarks Tekniske Universitet. I dag findes der ingen synlige spor af Baunehøjstillingen i landskabet – kun historien vidner om dens rolle i forsvaret af hovedstaden.