Forternes pansrede tårne

Forternes pansrede tårne, kaponierer og skyts var konstrueret til både fjernkamp og nærkamp. De skulle kunne bekæmpe en fjende på lang afstand under en fremrykning, men også forsvare selve fortet, hvis angriberen nåede helt frem til vold og grav.

Pansertårne og-lavetter

Pansertårn

Det tunge skyts – især 15 cm kanonerne – var anbragt i kraftige pansertårne eller panserlavetter. Disse tårne kunne dreje hele vejen rundt, 360 grader, så skytsretningen hurtigt kunne ændres. Til gengæld kunne løbet ikke hæves eller sænkes. Denne type skyts var beregnet til beskydning af mål på større afstand.

Forsvindingstårne

Til det lettere skyts anvendtes derimod forsvindingstårne. Disse kunne, ud over at dreje 360 grader, også hæves op over fortdækket under skydning og sænkes ned igen bagefter. Når tårnet var sænket, var det næsten usynligt og langt bedre beskyttet mod fjendtlig beskydning. Forsvindingstårnene rummede typisk 53 mm kanoner samt mitrailleuser eller senere rekylgeværer.

Typer af artilleri i tårnkonstruktionerne

15 cm kanon i pansertårnet

Det tunge artilleri i landforternes pansertårne og panserlavetter fulgte datidens internationale standard og var primært baseret på 15 cm kanoner. Hertil kom lettere, men stadig kraftige våben som 120 mm haubitser, 75 mm haubitser og 53 mm kanoner, der især blev anvendt til nærforsvar og flankering.

Tårnkonstruktionerne – industrielt højdepunkt

De tunge pansertårne var stort set alle lavet af det 19. århundredes største og bedste konstruktør af panserkonstruktioner: Grusonwerk Buckau-Magdeburg. Firmaet er etableret i 1855 og fusionerede med Krupp i 1893.

Det største af de pansrede tårne i forterne var pansertårnet med sine 2 stk. 15 cm kanoner. Det kunne dreje 360 grader, men kunne ikke sænkes.

Tegninger af pansertårnet

Fotos af pansertårn på Garderhøjfort

Panserlavet

Tegninger af panserlavet

Fotos af panserlavet og forsvindingstårne på Garderhøjfort

Mitrailleusetårne

Til nærforsvaret fandtes der mindre forsvindingstårne til mitrailleuser og senere rekylgeværer. Disse tårne var bemandet af få soldater, og adgangen skete via smalle, næsten lodrette metalstiger. Pladsen var trang, men våbnene kunne hurtigt bringes i stilling mod mål i graven og det nære forland.

Fotos af Mitrailleusetårn på Garderhøjfortet

Observationstårne – fortets øjne

Ud over de bevæbnede tårne rummede forterne også pansrede observationstårne. Disse var ubevæbnede forsvindingstårne, der gav udsyn over terrænet og gjorde det muligt at lede ilden fra fortets skyts.

Inde i observationstårnet fandtes blot et lille træsæde til observatøren. Herfra kunne han overvåge fjendens bevægelser og give signaler videre til artilleriet. Også her skete adgangen via en smal metalstige – endnu et eksempel på, hvor kompakte og funktionelle forternes indre rum var.

Tårnskyts