Sydamagerstillingen

I flankerne af skanserne fandtes huler med plads til to rekylgeværer i affutage samt underbringelse for fire mand. Disse stillinger havde til opgave at yde flankeSydamagerstillingen blev påbegyndt i 1915 som en ny, fremskudt forsvarsstilling på Amager. Stillingen var tænkt som afløser for Tømmerupstillingen, der hidtil havde fungeret som hovedkamplinje. Fremover skulle Tømmerupstillingen i stedet fungere som en bagvedliggende sikkerhedslinje, mens Christianshavns Vold helt udgik af den militære planlægning.

Stillingen var organisatorisk opdelt i to artilleriafsnit, som hver især var delt i to distrikter.

Placering og opbygning

Størstedelen af Sydamagerstillingen blev camoufleret ved at indbygge anlæggene i det eksisterende havdige mellem strand og landbrugsområde. Stillingen strakte sig fra nord for Kongelunden til lige syd for Dragør.

Anlæggene var primært opført i jord og tømmer og omfattede:

• Et cirka 6 meter bredt pigtrådsbælte

• Pigtrådshegn

• Batterier og infanteriskanser i forreste linje

• Fjernkampbatterier, kommandostationer og reservestillinger placeret længere tilbage

Hovedbevæbningen bestod af mobilt artilleri placeret i jordstillinger. Enkelte batterier i forreste linje var dog udstyret med fastmonteret skibs- eller moderne kystskyts på betonbriske. Ved hvert batteri var der opført et dækningsrum til 16 mand samt køkkenfaciliteter.

Ved nogle batterier fandtes desuden særlige rum til pentamotorer, som leverede strøm til belysningsudstyr. Stillingen var forbundet via telefonlinjer til afsnitskommandoerne.

Stillingens opgave

Sydamagerstillingens primære opgave var todelt:

• At forhindre fjendtlig landgang på Amagers sydvestlige kyst

• At hindre en fjendtlig landsætning med efterfølgende opstilling af artilleri, som kunne bruges til at beskyde København

Baggrunden for opførelsen var den omfattende tyske mineudlægning i Køge Bugt i 1915–1916. Minefelterne var så omfattende, at den danske flådes handlefrihed i området blev stærkt begrænset. Overkommandoen vurderede derfor, at en fjende – især Tyskland – næsten uforstyrret ville kunne landsætte betydelige styrker på Amager og langs kysterne syd for øen.

På dette tidspunkt var Sydamagerstillingen allerede under opbygning, og bemandingen blev derfor fordoblet fra én til to bataljoner.

Indretning af infanteristillinger

Infanteriet var indkvarteret i skanser, som hver bestod af:

• Overdækket siddeplads til 64 mand

• Køkken

• Sanitetsrum

• Telefonforbindelse til afsnitskommandoen

rende ild mod pigtrådsspærringerne.

Derudover fandtes mindre huler med soveplads til to mand, udstyret med en 40 cm acetylén-projektør samt lyspistoler og tilhørende raketter til belysning af terrænet.

På hver side af en skanse var der anlagt skyttegrave med overdækket siddeplads til 64 mand. En skanse med tilhørende to skyttegrave udgjorde tilsammen et skanseafsnit. Skyttegravene var nummererede eller navngivne og markeret med h eller v, alt efter om de lå til højre eller venstre for skansen.

Nær- og fjernkamplinjer

Som Tømmerupstillingen var Sydamagerstillingen opdelt i en nærkamplinje og en fjernkamplinje.

Nærkamplinjen bestod af ni batterier:

• Østre Krudttårns Batteri

• Vagthusbatteri

• Vestre Krudttårns Batteri

• Engbatteri

• Længstehøj Batteri

• Aflandshage Batteri

• Søndre Skovbatteri

• Nordre Skovbatteri

• Nøragersminde Batteri

Fjernkamplinjen bestod af to batterier:

• Store Magleby Batteri – 4 stk. 9 cm stålkanoner i feltaffutage

• Ullerup Batteri – 4 stk. 15 cm jernkanoner

Hele stillingen var, ligesom Tømmerupstillingen, omgivet af omfattende feltbefæstningsarbejder med et foranliggende pigtrådsbælte på cirka 6 meters bredde.

Efter at Sydamagerstillingen i 1916 blev udpeget som ny hovedkamplinje, mistede Tømmerupstillingen sin primære betydning og fungerede herefter som sikkerhedslinje.

Fjernkamplinien bestod af 2 batterier:

Soldaterhjem

I forbindelse med Skovbatterierne blev der opført et KFUM-soldaterhjem, finansieret af Holbæk Amt. Derudover blev der i de fem lejre etableret soldaterhjem, som var betalt af private midler indsamlet i Randers-egnen.

Afvikling

Sydamagerstillingen blev sammen med Tømmerupstillingen officielt sløjfet i 1919.

Bestykning på Vagthus og Længstehøj Batterier jvf. Kaptajn Sv. Bernhard Nielsens håndskrevne notater 1915-18.

Begge batterier benævnes her som armeringsbatterier.

Vagthus batteri:

Længstehøj batteri:

Kanoner og projektør fra begge armeringsbatterier skulle være opbevaret på Hærens Tøjhus og kikkerter og ammunition blev opbevaret på Kastrup Fort.