I begyndelsen af det 20. århundrede voksede uroen i Europa. Stormagterne oprustede, og især Tysklands militære styrkeudvikling vakte bekymring i de mindre stater. Også i Danmark blev spørgsmålet om landets forsvar igen højaktuelt. I denne situation blev Danske Kvinders Forsvarsindsamling (DKF) stiftet i 1907 som den anden store indsats, hvor kvinder organiserede sig direkte omkring forsvarssagen.
Foreningen ville styrke forsvarsviljen
Foreningens formål var ambitiøst, men klart formuleret: “ved alle lovlige midler at fremme en, efter de sagkyndiges mening, forsvarlig ordning af Danmarks værn til lands og til vands.” DKF ønskede ikke blot at samle penge, men at påvirke den politiske dagsorden og styrke befolkningens forsvarsvilje i en tid med internationale spændinger.
Helga Charlotte Norrie
Initiativtagerne og foreningen
Blandt initiativtagerne var Ellen Branth og Helga Charlotte Norrie. Sidstnævnte blev foreningens formand og bestred posten helt frem til 1915. Hun var en markant og dygtig agitator, der formåede at mobilisere kvinder over hele landet og samtidig lægge pres på både partier og regering. Med støtte fra militærsagkyndige arbejdede hun målrettet for at få øgede bevillinger til det danske forsvar.
Ønske om en upolitisk forening
Ved stiftelsen erklærede DKF sig partipolitisk og klassemæssigt neutral. I praksis kom foreningens medlemskreds dog gradvist til at hælde mod Højre og Venstre, som begge ønskede et stærkt militært forsvar og økonomisk støtte til værnet. De radikale, der var modstandere af militæret som politisk redskab, blev derfor opfattet som en trussel mod foreningens linje. Med tiden støttede DKF også kandidater fra Højre og Venstre ved rigsdagsvalg.
Forsvarsagitation
I årene 1907–1913 var de egentlige indsamlingsaktiviteter begrænsede. Medlemmerne betalte kontingent – i 1913 blot 10 øre – og der blev solgt mærker og platter. Det tyder på, at foreningen i disse år især fungerede som et forum for fortsat forsvarsagitation og som samlingspunkt for konservativt sindede kvinder. Alligevel voksede DKF støt, og i 1912 fandtes der afdelinger i hele landet med et samlet medlemstal på omkring 50.000.
DKF platte 1912
Forsvarsindsamlingen 1913
I slutningen af 1912 blev Den Store Forsvarsindsamling, også kendt som Forsvarsindsamlingen af 1913, sat i gang. Her deltog DKF aktivt med regulær indsamling side om side med andre forsvarsvenlige organisationer. På dette tidspunkt bestod DKF’s bestyrelse af en lang række markante kvinder, heriblandt Charlotte Norrie som formand samt Johanne Arnesen, Generalinde Backe, Elise Cold, professorinde Fischer, Thora Koefoed, Kirsten Langkilde, Julie Ramsing, Kommandørinde Uldall og baronesse Louise Wedel-Wedellsborg.
DKF platte 1910
Under Første Verdenskrig viste DKF også sin praktiske betydning. I 1914 forsynede foreningen de frivillige skyttekorps med ammunition og beklædning, formentlig finansieret af egne midler. Dermed bidrog kvinderne direkte til Danmarks militære beredskab, selv om landet forblev neutralt.
Ny fokus for foreningen 1921
Efter krigen ændrede fokus sig. En fløj i foreningen ønskede at arbejde mere med nationalt arbejde, særligt med Sønderjylland og genforeningsspørgsmålet. Denne udvikling førte i 1921 til, at DKF blev omdannet til Danske Kvinders Slesvigske Forening. Dermed afsluttedes et vigtigt kapitel i historien om kvinders rolle i Danmarks forsvar – og i fortællingen om Københavns Befæstning som en del af den nationale beredskabstænkning.
DKF og Forsvarsindsamlingen 1913